Hvor meget må jeg ændre terrænet uden tilladelse?

Der er ikke én fast national grænse, men mange kommuner bruger som udgangspunkt en tommelfingerregel på plus eller minus 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn, når der ikke gælder en lokalplan. Du skal typisk også holde mindst 0,5 meter til naboskel. Vil du ændre mere end det, skal du som regel søge kommunen om tilladelse. Grænsen kan være anderledes i din kommune, og en lokalplan kan sætte helt egne regler. Tjek derfor altid, hvad der gælder for netop din grund.

Hvad siger byggeloven om terrænregulering?

Byggeloven fastslår, at en terrænregulering ikke må være til ulempe for de omkringliggende grunde. Det er en påbudsregel. Det betyder, at kommunen kan gribe ind, efter arbejdet er udført, hvis reguleringen giver gener for naboerne. Kommunen kan kræve, at du ændrer forholdet, for eksempel fjerner en del af opfyldningen. Derfor er det risikabelt at ændre terrænet markant uden at kende reglerne. Gælder der ikke en lokalplan, er det byggelovens bestemmelser og kommunens praksis, der styrer.

Skal jeg have byggetilladelse til terrænregulering?

Ren terrænregulering kræver ikke i sig selv en byggetilladelse. Men der kan kræves en særskilt tilladelse fra kommunen, hvis ændringen er større end den typiske grænse, eller hvis en lokalplan kræver det. Sker terrænreguleringen som led i et byggeri, indgår den i byggesagen. I landzone kan større reguleringer desuden kræve en landzonetilladelse. Tjek derfor både lokalplanen og zonestatus, før du går i gang. Er du i tvivl, så kontakt kommunen, inden arbejdet begynder.

Må naboens terræn være højere end mit?

Det kan det godt være, hvis det er lovligt etableret eller er det naturlige terræn. Men naboen må ikke ændre terrænet, så det er til ulempe for din grund. Sender en opfyldning hos naboen regnvand ind på din grund, eller giver en hævet skråning indblik eller risiko for jordskred, kan kommunen kræve, at forholdet ændres. Oplever du gener fra en nabos terrænregulering, kan du henvende dig til kommunen, som kan vurdere sagen efter byggeloven.

Skal jeg orientere naboen, før jeg regulerer terrænet?

Ved terrænregulering tæt på skel skal naboen typisk orienteres mindst 14 dage, før du går i gang. Uanset afstanden er det altid en god idé at tale med naboen først. Terrænændringer tæt på skel er en hyppig kilde til konflikter, fordi de kan påvirke vand, indblik og stabilitet. En tidlig dialog forebygger uenigheder og gør det lettere at finde en løsning, alle kan leve med. Det er som regel den billigste vej til et projekt uden strid.

Hvad gør jeg med jord, der køres til eller fra grunden?

Skal du køre jord væk fra en grund i byzone, skal det ofte anmeldes til kommunen, før du flytter jorden. Det skyldes, at byjord som udgangspunkt regnes for lettere forurenet. Jord, der køres til, skal være ren, hvis den bruges følsomt, for eksempel hvor der skal være have. Du kan læse mere i vores artikel om områdeklassificering og lettere forurenet jord. Planlæg jordhåndteringen fra start, da det både koster tid og penge at bortskaffe jord korrekt.

Hvad er reglerne for terrænregulering mod skel?

Byggeloven og BR18 fastsætter ikke en fast afstand til skel; den står typisk i lokalplanen, ofte som højst plus eller minus 0,5 meter og ingen regulering nærmere skel end 0,5 meter. Uanset lokalplanen skal du sikre naboens grund (byggelovens § 12, stk. 1), give naboen skriftlig besked 14 dage før, hvis sikring kan blive nødvendig (§ 12, stk. 4), og du må ikke ændre vandets naturlige afløb (vandløbslovens § 6).

Hvor tæt på skel må jeg hæve terrænet?

Det afgør lokalplanen, en deklaration eller kommunens praksis, typisk 0,5 meter fra skel og nogle steder mere. Hæver du et opholdsareal, fx en terrasse, mere end 0,3 meter over terræn, kræver BR18 § 179 mindst 2,5 meter til skel ved et parcelhus og 5 meter ved et sommerhus.

Skal jeg have tilladelse til at terrænregulere mod en vej?

Ja, som regel. Efter vejlovens § 73, stk. 3, kræver det vejmyndighedens tilladelse at grave af eller fylde op nærmere vejens areal end 3 meter, eller nærmere end to gange højdeforskellen til vejen. Ved private fællesveje i byzone og sommerhusområder gælder det samme efter privatvejslovens § 67.

Terrænregulering og opfyldning: Hvornår du må ændre terrænet

Sidst opdateret: 17. oktober 2026

At hæve eller sænke terrænet på en grund virker som en lille ting. Men det kan give store nabostridigheder og påbud fra kommunen. Regnvand kan ende hos naboen, en hævet terrasse kan give indblik, og en stejl skråning kan skride. Derfor er der regler for, hvor meget du må ændre terrænet. Den her artikel forklarer, hvad byggeloven siger, hvornår du skal søge tilladelse, og hvordan du undgår en konflikt med naboen.

Kort sagt: Du må som udgangspunkt ændre terrænet lidt, men større ændringer og ændringer tæt på skel kræver som regel tilladelse.

Hvad terrænregulering er

Terrænregulering er, når du ændrer grundens niveau. Det kan være ved at hæve terrænet, altså fylde jord på. Eller ved at sænke det, altså grave jord af. Man taler også om opfyldning og afgravning.

Der er mange grunde til at ændre terrænet. Du kan ville tilpasse en skrånende grund, så den bliver lettere at bruge. Du kan ville hæve terrænet for at beskytte huset mod vand. Eller du kan have brug for at regulere i forbindelse med et nyt byggeri. Uanset grunden gælder der regler.

Det vigtige er, at terrænregulering ikke må gå ud over naboerne. Reglerne findes flere steder. De står i byggeloven, i planloven gennem lokalplaner, og i vandløbsloven, når det handler om vandets naturlige afløb. Der er ikke én fast national grænse, der passer til alle grunde. Kravene kan variere lokalt.

Hvad byggeloven siger

Grundreglen står i byggeloven. En terrænregulering må ikke være til ulempe for de omkringliggende grunde. Det er en påbudsregel. Det betyder, at kommunen kan gribe ind, efter arbejdet er udført, hvis reguleringen giver gener.

Kommunen kan altså kræve, at du ændrer forholdet, hvis din terrænregulering generer naboen. Det kan for eksempel være, at du skal fjerne noget af opfyldningen eller lave en anden løsning. Derfor er det risikabelt at ændre terrænet markant uden at have styr på reglerne. En efterfølgende ændring kan blive dyr.

Hvis der ikke gælder en lokalplan for grunden, er det byggelovens bestemmelser, der gælder. Som udgangspunkt bruger mange kommuner en tommelfingerregel. Den siger, at du må regulere terrænet med op til plus eller minus 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn, og at du skal holde mindst 0,5 meter til naboskel. Vil du regulere mere, skal du søge kommunen om tilladelse.

Skråninger, regnvand og naboen

Når du ændrer terrænet, opstår tre klassiske problemer. Det er værd at kende dem, for det er dem, der giver konflikter.

Det første er regnvand. En ændring kan sende regnvand ind mod nabogrunden. Du skal holde overfladevand på egen grund og må ikke lede det ind til naboen. Vandløbsloven beskytter vandets naturlige afløb. En anden gene er indblik. En hævet terrasse eller skråning kan give frit udsyn til naboens have. Det tredje er jordskred. En stejl skråning kan skride, især uden beplantning. Derfor må skråninger typisk ikke være stejlere end en vis hældning, og ellers kan der kræves en støttemur.

Forhold	Sådan er reglen
Lov	Byggeloven, suppleret af planloven og vandløbsloven
Grundregel	Må ikke være til ulempe for omkringliggende grunde
Typisk grænse uden tilladelse	Cirka plus eller minus 0,5 meter
Afstand til skel	Typisk mindst 0,5 meter
Regnvand	Skal blive på egen grund
Går forud	En lokalplan med regler om terræn

Fordi terrænregulering tæt på skel er følsom, bør du orientere naboen, før du går i gang. Ved regulering tæt på skel skal naboen typisk varsles mindst 14 dage før. Kravet står i byggelovens § 12, stk. 4, og gælder, når arbejdet kan gøre det nødvendigt at sikre naboens grund, bygninger eller ledninger. Du kan læse om nabospørgsmål i vores artikel om nabostrid om skel, hegn og træer.

Terrænregulering mod skel: reglerne punkt for punkt

Hvad må du, når du vil regulere terrænet mod skel? Det korte svar er, at byggeloven og bygningsreglementet (BR18) ikke fastsætter en fast afstand til skel for almindelig terrænregulering. Afstanden og grænsen på plus eller minus 0,5 meter står typisk i en lokalplan, i en tinglyst deklaration eller i kommunens praksis. Men flere regler rammer netop arbejde tæt på skellet, og flere af dem gælder, uanset hvad lokalplanen siger.

Regel	Hvad den siger om terrænregulering tæt på skel
Lokalplan eller deklaration (planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og 12)	En lokalplan kan fastsætte, hvor meget terrænet må hæves eller sænkes, og hvor tæt på skel det må ske. Typiske bestemmelser er højst plus eller minus 0,5 meter og ingen regulering nærmere skel end 0,5 meter. Nogle kommuner bruger større afstande, fx 0,75 meter. Kommunen kan dispensere efter planlovens § 19, hvis det ikke strider mod planens principper.
Byggelovens § 12, stk. 1	Ved udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring skal du træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre naboens grund, bygninger og ledninger.
Byggelovens § 12, stk. 4	Kan arbejdet gøre det nødvendigt at sikre naboens ejendom, skal naboen have skriftlig besked om arbejdets art, omfang og starttidspunkt mindst 14 dage før.
BR18 § 14	Kommunen kan give midlertidig tilladelse til at bruge naboens grund, når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde ved en udgravning eller terrænændring på egen grund.
Byggelovens § 13	I bebyggede områder kan kommunen påbyde, at en udført terrænregulering ændres, hvis den efter kommunens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Bestemmelsen gælder ikke, hvis forholdet er reguleret i en lokalplan eller byplanvedtægt. Så er det lokalplanen, kommunen håndhæver.
BR18 § 179	Opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,3 meter over terræn, skal holde mindst 2,5 meter til skel mod nabo og sti ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse. Ved sommerhuse er afstanden 5,0 meter til nabo og sti.
Vandløbslovens § 6	Du må ikke uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden ændre vands naturlige afløb til en anden ejendom eller hindre det naturlige afløb fra højere liggende ejendomme. Det gælder også, når lokalplanen tillader plus eller minus 0,5 meter.
Vejlovens § 73, stk. 3, og privatvejslovens § 67	Mod skel til en offentlig vej, og til en privat fællesvej i byzone og sommerhusområder, kræver det vejmyndighedens tilladelse at grave af eller fylde op nærmere vejens areal end 3 meter, eller nærmere end to gange højdeforskellen mellem udgravningen eller opfyldningen og vejen.
BR18 § 456	Bygningshøjder måles lodret fra naturligt terræn. På skrånende grunde måles fra niveauplaner, som kommunen fastsætter under hensyn til terrænet på nabogrundene.

Vandreglen er ikke teoretisk. I en afgørelse fra december 2023 stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet et afslag på en terrænregulering på plus 0,5 meter, selv om lokalplanen tillod plus eller minus 0,5 meter. Beregninger viste, at opfyldningen ville hindre det naturlige afløb fra højere liggende grunde. En lokalplan kan altså ikke tilsidesætte vandløbsloven.

BR18 § 179 er værd at kende, hvis formålet med opfyldningen er en hævet terrasse eller et plateau tæt på skel. Afklar med kommunen, om det regnes som et hævet opholdsareal, før du fylder op.

Hvornår kræver terrænregulering mod skel tilladelse?

Du skal typisk søge kommunen eller den relevante myndighed, når:

reguleringen går ud over lokalplanens eller deklarationens grænser for højde eller afstand til skel (dispensation efter planlovens § 19),
der ikke er en lokalplan, og du vil regulere mere, end kommunens praksis tillader uden ansøgning, ofte mere end plus eller minus 0,5 meter eller nærmere skel end 0,5 meter,
reguleringen kan ændre vandets naturlige afløb til eller fra naboen (vandløbslovens § 6),
du graver af eller fylder op tæt på en vej (vejlovens § 73, stk. 3),
grunden ligger i landzone, og reguleringen er så omfattende, at den kan kræve landzonetilladelse (planlovens § 35).

Naboens forhold tæller med i kommunens vurdering. Efter byggelovens § 13 ser kommunen på, om reguleringen er til ulempe for de omliggende grunde, typisk på grund af regnvand, indblik eller risiko for jordskred. Laver I reguleringen sammen hen over skellet, er der færre ulemper at vurdere. Næstved Kommune skriver fx i sine retningslinjer, at der som udgangspunkt ikke reguleres nærmere skel end 0,75 meter, medmindre reguleringen sker i fællesskab med naboen. Lav i så fald en skriftlig aftale med naboen.

Når en lokalplan gælder

Ligger grunden i et område med en lokalplan, kan den have egne regler om terrænregulering. En lokalplan kan fastsætte, hvor meget terrænet må ændres, og hvordan. De regler går forud for de generelle.

Har lokalplanen bestemmelser om terræn, skal du følge dem. Vil du afvige, kan kommunen give en dispensation, hvis det ikke strider mod planens principper. Du kan læse om det i vores artikel om dispensation fra lokalplan. Nogle lokalplaner kræver desuden, at større terrænregulering godkendes af kommunen, før du går i gang.

Ligger grunden i landzone, kan der være yderligere krav. Større terrænreguleringer i det åbne land kan kræve en landzonetilladelse. Du kan læse om det i vores artikel om landzonetilladelse. Så tjek altid både lokalplan og zonestatus, før du planlægger et terrænprojekt.

Sådan griber du det an i praksis

For en investor er terrænregulering et sted, hvor små fejl bliver dyre. Et påbud om at genskabe terrænet, eller en nabostrid, kan koste både penge og tid. Derfor bør du gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

Start med at tjekke plangrundlaget. Er der en lokalplan med regler om terræn? Er der tinglyste bestemmelser? Du finder dataene i vores artikel om gratis ejendomsdata. Planlæg dernæst regnvandshåndteringen samtidig med terrænet. Det er næsten umuligt at rette bagefter. Se vores artikel om regnvand på egen grund. Og tænk på jordbunden, hvis du fylder op eller graver af. Se vores artikel om jordbund og geoteknisk undersøgelse.

Husk til sidst jorden selv. Skal du køre jord til eller fra grunden, kan der være regler om det. Jord fra en grund i byzone skal ofte anmeldes, før den flyttes. Du kan læse om det i vores artikel om områdeklassificering og lettere forurenet jord. En god dialog med naboen fra start er ofte den billigste forsikring mod en konflikt.

Terræn, byggeri og grundens værdi

Terrænregulering hænger sammen med resten af byggeriet og med grundens værdi. Det er sjældent noget, du gør isoleret. Derfor er det værd at se i sammenhæng.

Terrænet og byggeriet spiller sammen. Hvor højt et hus står, måles fra et niveauplan, som kommunen fastlægger på skrånende grunde. Det hænger sammen med afstands- og højdereglerne. Du kan læse om dem i vores artikel om afstand til skel og højdegrænseplan. Ændrer du terrænet, kan det påvirke, hvordan byggeretten regnes.

Terrænet påvirker også, hvad en grund er værd. En grund, der er svær at bygge på på grund af terræn, eller som kræver dyre støttemure, er reelt mindre attraktiv. Det bør afspejles i prisen. Du kan læse om værdi i vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi, og om de forhold en grund bør tjekkes for i vores artikel om køb af byggegrund.

Endelig kan der ligge bindinger på grunden, der handler om terræn. En servitut kan for eksempel regulere højder eller udsyn. Du finder tinglyste bestemmelser i vores artikel om servitutter og tingbogen. Tjek dem, før du planlægger et terrænprojekt.

Tjekliste før du ændrer terrænet - Tjek, om der gælder en lokalplan med regler om terrænregulering. - Slå ejendommen op og se efter tinglyste bestemmelser om terræn. - Hold dig som udgangspunkt inden for cirka en halv meter, hvis intet andet gælder. - Sørg for, at regnvand og overfladevand bliver på din egen grund. - Orientér naboen i god tid, før du regulerer tæt på skel. - Afklar, om jord der køres til eller fra grunden skal anmeldes.

Faldgruber

At tro, at terrænregulering altid er tilladt. Byggeloven siger, at den ikke må være til ulempe for naboer. Kommunen kan kræve en ændring bagefter.
At overse lokalplanen. En lokalplan kan have egne, strengere regler om terræn, og de går forud. Tjek den, før du fylder op eller graver af.
At lede regnvand mod naboen. Overfladevand skal blive på egen grund. Ellers risikerer du både påbud og en nabostrid om vand i haven.
At lave stejle skråninger. En stejl skråning kan skride og kan kræve en støttemur. Det er både en sikkerheds- og en naboudfordring.
At glemme jorden. Skal du køre jord til eller fra en grund i byzone, skal det ofte anmeldes først. Ren jord uden anmeldelse kan give problemer.

Kilder

Kilder: Byggeloven og planloven (planloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157); byggeloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178)). Yderligere kilder: lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342); Tinglysningsretten (https://www.tinglysning.dk); bygningsreglementet BR18, §§ 14, 179 og 456 (https://www.bygningsreglementet.dk); planloven (LBK nr. 572 af 29.05.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/572); vandløbsloven (LBK nr. 1217 af 25.11.2019) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1217); vejloven (LBK nr. 435 af 24.04.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/435); privatvejsloven (LBK nr. 1050 af 17.09.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1050); Miljø- og Fødevareklagenævnet, afgørelse af 15.12.2023, j.nr. 21/04709 (https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/a55cdc65-1504-4752-b37c-337f0ed86919); Næstved Kommune, retningslinjer for terrænregulering (https://naestved.dk/media/0nvdg2su/retningslinjer_for_terraenreguleringny.pdf). Senest opdateret: oktober 2026.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget må jeg ændre terrænet uden tilladelse?: Der er ikke én fast national grænse, men mange kommuner bruger som udgangspunkt en tommelfingerregel på plus eller minus 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn, når der ikke gælder en lokalplan. Du skal typisk også holde mindst 0,5 meter til naboskel. Vil du ændre mere end det, skal du som regel søge kommunen om tilladelse. Grænsen kan være anderledes i din kommune, og en lokalplan kan sætte helt egne regler. Tjek derfor altid, hvad der gælder for netop din grund.
Hvad siger byggeloven om terrænregulering?: Byggeloven fastslår, at en terrænregulering ikke må være til ulempe for de omkringliggende grunde. Det er en påbudsregel. Det betyder, at kommunen kan gribe ind, efter arbejdet er udført, hvis reguleringen giver gener for naboerne. Kommunen kan kræve, at du ændrer forholdet, for eksempel fjerner en del af opfyldningen. Derfor er det risikabelt at ændre terrænet markant uden at kende reglerne. Gælder der ikke en lokalplan, er det byggelovens bestemmelser og kommunens praksis, der styrer.
Skal jeg have byggetilladelse til terrænregulering?: Ren terrænregulering kræver ikke i sig selv en byggetilladelse. Men der kan kræves en særskilt tilladelse fra kommunen, hvis ændringen er større end den typiske grænse, eller hvis en lokalplan kræver det. Sker terrænreguleringen som led i et byggeri, indgår den i byggesagen. I landzone kan større reguleringer desuden kræve en landzonetilladelse. Tjek derfor både lokalplanen og zonestatus, før du går i gang. Er du i tvivl, så kontakt kommunen, inden arbejdet begynder.
Må naboens terræn være højere end mit?: Det kan det godt være, hvis det er lovligt etableret eller er det naturlige terræn. Men naboen må ikke ændre terrænet, så det er til ulempe for din grund. Sender en opfyldning hos naboen regnvand ind på din grund, eller giver en hævet skråning indblik eller risiko for jordskred, kan kommunen kræve, at forholdet ændres. Oplever du gener fra en nabos terrænregulering, kan du henvende dig til kommunen, som kan vurdere sagen efter byggeloven.
Skal jeg orientere naboen, før jeg regulerer terrænet?: Ved terrænregulering tæt på skel skal naboen typisk orienteres mindst 14 dage, før du går i gang. Uanset afstanden er det altid en god idé at tale med naboen først. Terrænændringer tæt på skel er en hyppig kilde til konflikter, fordi de kan påvirke vand, indblik og stabilitet. En tidlig dialog forebygger uenigheder og gør det lettere at finde en løsning, alle kan leve med. Det er som regel den billigste vej til et projekt uden strid.
Hvad gør jeg med jord, der køres til eller fra grunden?: Skal du køre jord væk fra en grund i byzone, skal det ofte anmeldes til kommunen, før du flytter jorden. Det skyldes, at byjord som udgangspunkt regnes for lettere forurenet. Jord, der køres til, skal være ren, hvis den bruges følsomt, for eksempel hvor der skal være have. Du kan læse mere i vores artikel om områdeklassificering og lettere forurenet jord. Planlæg jordhåndteringen fra start, da det både koster tid og penge at bortskaffe jord korrekt.
Hvad er reglerne for terrænregulering mod skel?: Byggeloven og BR18 fastsætter ikke en fast afstand til skel; den står typisk i lokalplanen, ofte som højst plus eller minus 0,5 meter og ingen regulering nærmere skel end 0,5 meter. Uanset lokalplanen skal du sikre naboens grund (byggelovens § 12, stk. 1), give naboen skriftlig besked 14 dage før, hvis sikring kan blive nødvendig (§ 12, stk. 4), og du må ikke ændre vandets naturlige afløb (vandløbslovens § 6).
Hvor tæt på skel må jeg hæve terrænet?: Det afgør lokalplanen, en deklaration eller kommunens praksis, typisk 0,5 meter fra skel og nogle steder mere. Hæver du et opholdsareal, fx en terrasse, mere end 0,3 meter over terræn, kræver BR18 § 179 mindst 2,5 meter til skel ved et parcelhus og 5 meter ved et sommerhus.
Skal jeg have tilladelse til at terrænregulere mod en vej?: Ja, som regel. Efter vejlovens § 73, stk. 3, kræver det vejmyndighedens tilladelse at grave af eller fylde op nærmere vejens areal end 3 meter, eller nærmere end to gange højdeforskellen til vejen. Ved private fællesveje i byzone og sommerhusområder gælder det samme efter privatvejslovens § 67.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Del af emnet: Jura og regler: Byggeret, beskyttelseslinjer og pligter

Relaterede artikler

Nabostrid om skel, hegn og træer: Sådan løser du den uden en retssag — Nabostrid om skel, hegn og træer hører til de konflikter, der vokser hurtigst og koster mest, men systemet er faktisk indrettet til at løse dem uden en retssag: hegnsynet for hegnene og skelforretningen for skellet.
Dispensation fra lokalplan: Hvornår kan du fravige planen? — En lokalplan sætter rammerne for, hvad du må bygge på en grund. Men en plan er skrevet på et bestemt tidspunkt, og virkeligheden ændrer sig.
Landzonetilladelse: Hvad du må bygge og ændre i det åbne land — Drømmer du om at bygge, udvide, udstykke eller indrette noget nyt på en ejendom uden for byen, skal du kende landzonereglerne først.