Skal jeg have tilladelse til at nedsive regnvand?

Ja. Nedsivning af regnvand kræver en nedsivningstilladelse fra kommunen efter spildevandsbekendtgørelsen. Du søger typisk via den digitale løsning Byg og Miljø. For at få tilladelse skal en række afstandskrav være opfyldt, blandt andet til drikkevandsboringer, vandløb, skel og bolig. Jorden skal desuden være egnet til nedsivning. Er jorden meget leret, kan du ofte ikke få tilladelse til en faskine og skal i stedet bruge en overfladeløsning. Tjek kravene hos din kommune, før du går i gang.

En faskine er et udgravet hul i jorden, der er fyldt med sten eller kraftige plastkassetter. Her samler regnvandet sig ved et regnskyl, før det fordeler sig ud i jorden og siver væk. En faskine bruges til at håndtere regnvand fra tag og belægninger på egen grund. Der må kun ledes regnvand til den, altså tagvand og vand fra befæstede arealer. Der må ikke ledes spildevand fra huset til en faskine. Faskinen skal placeres, så den overholder afstandskravene og ikke giver gener.

Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg håndterer regnvandet selv?

Ja, i mange tilfælde. Håndterer du alt dit regnvand på egen grund og udtræder af kloakforsyningen for regnvand, kan du få op til 40 procent af tilslutningsbidraget tilbagebetalt. Det følger af reglerne om betaling for spildevand. Du skal have en nedsivningstilladelse og indgå en aftale om delvis udtræden med forsyningsselskabet. Muligheden gælder som udgangspunkt kun i fælleskloakerede områder. I separatkloakerede områder kan du som regel ikke få tilbagebetaling. Tjek mulighederne hos din kommune og forsyning.

Hvor langt skal en faskine være fra huset og skel?

Afstandskravene sættes i tilladelsen, men de er nogenlunde ens. En faskine må typisk ikke ligge nærmere end 2 meter fra skel og ikke nærmere end 5 meter fra en bolig. Der skal desuden typisk være mindst 25 meter til nærmeste drikkevandsboring og mindst 25 meter til nærmeste sø, vandløb, grøft eller dræn. Mange kommuner kræver også mindst 1 meter til grundvandsspejlet. Tjek de konkrete krav hos din kommune, før du placerer faskinen på grunden.

Hvad er forskellen på fælleskloak og separatkloak?

I et fælleskloakeret område løber spildevand og regnvand i den samme ledning. I et separatkloakeret område er de to adskilt i hver sin ledning. Forskellen har betydning for regnvand. I fælleskloakerede områder kan du som udgangspunkt frakoble regnvandet og få en del af tilslutningsbidraget tilbage. I separatkloakerede områder kan du som regel ikke få tilbagebetaling. Muligheden forsvinder også, når et område bliver separatkloakeret. Du kan læse om separering i vores artikel om kloakseparering.

Regnvand på egen grund: Nedsivning, faskine og udtræden af kloak

Regnvand skal et sted hen. Enten løber det til kloakken, eller også håndterer du det på din egen grund. Bygger du nyt, skal regnvandet fra taget som regel blive på grunden.

Sidst opdateret: 27. juli 2026

Regnvand skal et sted hen. Enten løber det til kloakken, eller også håndterer du det på din egen grund. Bygger du nyt, skal regnvandet fra taget som regel blive på grunden. Og vælger du selv at håndtere alt dit regnvand, kan du i nogle tilfælde få en del af dit tilslutningsbidrag tilbage. Den her artikel forklarer, hvordan nedsivning og faskiner fungerer, hvad en tilladelse kræver, og hvornår frakobling kan betale sig.

Kort sagt: Nedsivning af regnvand kræver en tilladelse fra kommunen, og håndterer du alt regnvand selv, kan du få en del af tilslutningsbidraget tilbage.

Regnvand skal håndteres et sted

Regnvand fra taget og fra belægninger som terrasser og indkørsler skal ledes et sted hen. Der er to muligheder. Enten ledes det til kloakken, hvis ejendommen er tilsluttet. Eller også håndteres det på din egen grund. Det kaldes lokal afledning af regnvand.

Bygger du nyt, skal regnvand fra taget som udgangspunkt blive på din egen grund. Det gælder især, når du bygger tæt på skel, hvor vandet ellers let ender hos naboen. Du kan læse om afstandsreglerne i vores artikel om afstand til skel og højdegrænseplan. Kravet om at holde vandet på egen grund er en fast del af byggeriet.

At håndtere regnvand på egen grund har flere fordele. Det aflaster kloakken, som ellers kan blive overbelastet ved kraftig regn. Det mindsker risikoen for oversvømmelse. Og det kan give dig penge tilbage, hvis du frakobler helt. Du kan læse om oversvømmelsesrisiko i vores artikel om oversvømmelse og klimarisiko.

Nedsivning og faskiner

Den mest udbredte måde at håndtere regnvand på egen grund er nedsivning. Vandet ledes ned i jorden, hvor det siver væk. Den mest almindelige løsning er en faskine.

En faskine er et udgravet hul i jorden, der er fyldt med sten eller med kraftige plastkassetter. Her samler regnvandet sig ved et regnskyl, før det fordeler sig i jorden. Der må kun ledes regnvand til en faskine, altså tagvand og vand fra befæstede arealer. Der må ikke ledes spildevand fra huset til den. Andre løsninger er regnbede, grøfter og lavninger, hvor vandet siver ned eller fordamper.

En vigtig forudsætning er jorden. Leret jord siver dårligt, og så kan nedsivning være svær eller umulig. Sandet jord siver godt. Mange kommuner har inddelt grundene efter, hvor egnede de er til nedsivning. Er jorden uegnet, skal du bruge en overfladeløsning i stedet. Jordbunden hænger sammen med den geotekniske undersøgelse. Se vores artikel om jordbund og geoteknisk undersøgelse.

Tilladelse og afstandskrav

Nedsivning af regnvand kræver en tilladelse fra kommunen. Den kaldes en nedsivningstilladelse og gives efter spildevandsbekendtgørelsen. Du søger typisk via den digitale løsning Byg og Miljø.

For at få tilladelse skal en række afstandskrav være opfyldt. Kravene sættes i tilladelsen, men de er nogenlunde ens. Der skal typisk være mindst 25 meter til nærmeste drikkevandsboring. Der skal typisk være mindst 25 meter til nærmeste sø, vandløb, grøft eller dræn. Anlægget må ikke ligge nærmere end 2 meter fra skel. Og det må ikke ligge nærmere end 5 meter fra en bolig. Mange kommuner kræver desuden mindst 1 meter til grundvandsspejlet.

Forhold	Sådan er reglen
Lov	Spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven
Tilladelse	Nedsivningstilladelse fra kommunen
Afstand til boring	Typisk mindst 25 meter
Afstand til vandløb	Typisk mindst 25 meter
Afstand til skel	Typisk mindst 2 meter
Afstand til bolig	Typisk mindst 5 meter

Skal regnvandet kobles fra det eksisterende fælles system, kræver det en autoriseret kloakmester. Selve faskinen og ledningerne fra dine egne bygninger må du som udgangspunkt gerne lave selv. Men afpropningen mod kloakken skal laves af en autoriseret kloakmester og synes af forsyningen.

Udtræden af kloak og penge tilbage

Her kommer et punkt, mange overser. Vælger du at håndtere alt dit regnvand på egen grund, kan du søge om at udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Det kaldes også frakobling. Til gengæld kan du få en del af dit tilslutningsbidrag tilbage.

Du kan få op til 40 procent af tilslutningsbidraget tilbagebetalt, hvis du frakobler regnvandet helt og håndterer det selv. Det følger af reglerne om betaling for spildevand. Beløbet afhænger af det gældende tilslutningsbidrag. Der er dog betingelser. Du skal have en nedsivningstilladelse. Du skal indgå en aftale om delvis udtræden med forsyningsselskabet. Jorden skal være egnet til nedsivning. Og der må ikke være overløb fra faskinen til kloakken.

Der er en vigtig begrænsning. Muligheden gælder som udgangspunkt kun i fælleskloakerede områder, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning. I områder, der er separatkloakerede, altså hvor regnvand og spildevand allerede er adskilt, kan du som udgangspunkt ikke få tilbagebetaling. Og muligheden forsvinder, når et område bliver separatkloakeret. Du kan læse om separering i vores artikel om kloakseparering.

Sådan bruger du reglerne i praksis

For en investor er regnvand både et krav og en mulighed. Kravet er, at vandet skal håndteres rigtigt, især ved nybyg. Muligheden er, at frakobling kan give penge tilbage og på sigt lavere udgifter.

Start med at tjekke, om jorden er egnet til nedsivning. Det afgør, om en faskine er en løsning. Se kommunens spildevandsplan og den geotekniske undersøgelse. Tjek dernæst, om ejendommen ligger i et fælleskloakeret område, for det afgør, om du kan få tilbagebetaling. Du finder mange af oplysningerne i vores artikel om gratis ejendomsdata.

Regn på det samlede billede. En faskine koster at etablere, men frakobling kan give en engangsbetaling tilbage og aflaste kloakken. For et større projekt kan regnvandshåndtering være en fast del af budgettet. Se vores artikel om byggegrund som investering. Og husk at planlægge regnvandet samtidig med terrænet, da de to hænger sammen. Se vores artikel om terrænregulering og opfyldning.

Regnvand som en del af byggeprojektet

Regnvand er ikke en eftertanke. Det bør planlægges ind i et byggeprojekt fra start, ikke bagefter. Ellers bliver det svært og dyrt at rette.

Regnvandet hænger sammen med, hvad du bygger, og hvor meget du befæster. Jo mere tag og belægning, jo mere vand skal håndteres. Det spiller sammen med, hvor stor en del af grunden du må bebygge. Du kan læse om det i vores artikel om bebyggelsesprocent og byggeret. Ved nybyg skal vandet fra taget blive på egen grund, og det bør indgå i projektet fra begyndelsen.

Regnvandshåndteringen påvirker også økonomien i en grund. En grund, hvor jorden ikke kan nedsive, kan kræve dyrere løsninger. Det bør med i din vurdering. Se vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi og vores artikel om køb af byggegrund for de forhold, en grund bør tjekkes for.

Endelig kan der være tinglyste forhold, der handler om vand og ledninger. En servitut kan give naboen ret til at lede vand over din grund, eller omvendt. Du finder tinglyste bestemmelser i vores artikel om servitutter og tingbogen. Tjek dem, før du planlægger.

Tjekliste før du håndterer regnvand på egen grund - Undersøg, om jorden på grunden er egnet til nedsivning. - Søg en nedsivningstilladelse hos kommunen, før du etablerer en faskine. - Tjek afstandskravene til boringer, vandløb, skel og bolig. - Brug en autoriseret kloakmester til at koble fra det eksisterende system. - Undersøg, om grunden ligger i et fælleskloakeret område med tilbagebetaling. - Regn på, om frakobling og op til 40 procent tilbage kan betale sig for dig.

Faldgruber

At nedsive uden tilladelse. Nedsivning kræver en nedsivningstilladelse fra kommunen. Uden den kan du blive mødt med et krav om at ændre anlægget.
At lede spildevand til faskinen. En faskine må kun tage regnvand. Ledes spildevand til den, er det ulovligt og kan forurene jorden og grundvandet.
At overse afstandskravene. En faskine for tæt på boring, vandløb, skel eller bolig kan give både afslag og problemer. Tjek kravene, før du graver.
At regne med tilbagebetaling i et separatkloakeret område. Frakobling og tilbagebetaling gælder som udgangspunkt kun, hvor der er fælleskloakeret.
At glemme jordbundens egnethed. Er jorden leret, siver vandet dårligt. Så er en faskine ikke løsningen, og du skal bruge en overfladeløsning.

Kilder

Kilder: Spildevandsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelsesloven (Retsinformation (https://www.retsinformation.dk)). Yderligere kilder: byggeloven (LBK nr. 1178 af 23.09.2016) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1178); Bygningsreglementet (BR18) (https://www.bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav?Layout=ShowAll); BBR, Bygnings- og Boligregistret (https://bbr.dk); planloven (LBK nr. 1157 af 01.07.2020) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157). Senest opdateret: juli 2026.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have tilladelse til at nedsive regnvand?: Ja. Nedsivning af regnvand kræver en nedsivningstilladelse fra kommunen efter spildevandsbekendtgørelsen. Du søger typisk via den digitale løsning Byg og Miljø. For at få tilladelse skal en række afstandskrav være opfyldt, blandt andet til drikkevandsboringer, vandløb, skel og bolig. Jorden skal desuden være egnet til nedsivning. Er jorden meget leret, kan du ofte ikke få tilladelse til en faskine og skal i stedet bruge en overfladeløsning. Tjek kravene hos din kommune, før du går i gang.
Hvad er en faskine?: En faskine er et udgravet hul i jorden, der er fyldt med sten eller kraftige plastkassetter. Her samler regnvandet sig ved et regnskyl, før det fordeler sig ud i jorden og siver væk. En faskine bruges til at håndtere regnvand fra tag og belægninger på egen grund. Der må kun ledes regnvand til den, altså tagvand og vand fra befæstede arealer. Der må ikke ledes spildevand fra huset til en faskine. Faskinen skal placeres, så den overholder afstandskravene og ikke giver gener.
Kan jeg få penge tilbage, hvis jeg håndterer regnvandet selv?: Ja, i mange tilfælde. Håndterer du alt dit regnvand på egen grund og udtræder af kloakforsyningen for regnvand, kan du få op til 40 procent af tilslutningsbidraget tilbagebetalt. Det følger af reglerne om betaling for spildevand. Du skal have en nedsivningstilladelse og indgå en aftale om delvis udtræden med forsyningsselskabet. Muligheden gælder som udgangspunkt kun i fælleskloakerede områder. I separatkloakerede områder kan du som regel ikke få tilbagebetaling. Tjek mulighederne hos din kommune og forsyning.
Hvor langt skal en faskine være fra huset og skel?: Afstandskravene sættes i tilladelsen, men de er nogenlunde ens. En faskine må typisk ikke ligge nærmere end 2 meter fra skel og ikke nærmere end 5 meter fra en bolig. Der skal desuden typisk være mindst 25 meter til nærmeste drikkevandsboring og mindst 25 meter til nærmeste sø, vandløb, grøft eller dræn. Mange kommuner kræver også mindst 1 meter til grundvandsspejlet. Tjek de konkrete krav hos din kommune, før du placerer faskinen på grunden.
Hvad er forskellen på fælleskloak og separatkloak?: I et fælleskloakeret område løber spildevand og regnvand i den samme ledning. I et separatkloakeret område er de to adskilt i hver sin ledning. Forskellen har betydning for regnvand. I fælleskloakerede områder kan du som udgangspunkt frakoble regnvandet og få en del af tilslutningsbidraget tilbage. I separatkloakerede områder kan du som regel ikke få tilbagebetaling. Muligheden forsvinder også, når et område bliver separatkloakeret. Du kan læse om separering i vores artikel om kloakseparering.
Må jeg selv lave faskinen?: Selve faskinen og ledningerne fra dine egne bygninger må du som udgangspunkt gerne lave selv. Men skal regnvandet kobles fra det eksisterende fælles system, kræver det en autoriseret kloakmester. Selve afpropningen mod kloakken skal laves af en autoriseret kloakmester og synes af forsyningen, før den dækkes til. Det er for at sikre, at der ikke sker fejl, der kan give tilbageløb eller forurening. Husk desuden, at du skal have en nedsivningstilladelse, før anlægget etableres.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Relaterede artikler

Afstand til skel og det skrå højdegrænseplan: Hvor tæt og højt må du bygge? — Hvor tæt på naboen må du bygge? Og hvor højt? Det er nogle af de første spørgsmål, når du skal bygge til, bygge nyt eller sætte en garage op.
Oversvømmelse og stormflod: Tjek klimarisikoen, før du køber — Vand er blevet en pris på ejendomme.
Jordbund og geoteknisk undersøgelse: Kan grunden bære huset? — Et hus er kun så stabilt som jorden under det. Nogle grunde har fast, bæredygtig bund tæt på overfladen. Andre har blød bund, der ikke kan bære uden dyr fundering.