Hvad er strandbeskyttelseslinjen?

Strandbeskyttelseslinjen er en beskyttelseszone langs kysten, der følger af naturbeskyttelsesloven. Den omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. I sommerhusområder er zonen dog kun 100 meter. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb, der ændrer tilstanden, og at bevare den frie adgang til strandene. Inden for zonen er der som hovedregel forbud mod at ændre tilstanden. Linjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Hvad må jeg ikke inden for strandbeskyttelseslinjen?

Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må ændres i den eksisterende tilstand. Du må ikke opføre bebyggelse, og det gælder også til- og ombygning. Du må heller ikke opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante eller ændre på terrænet. Endelig må du ikke foretage udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Der gælder dog visse umiddelbare undtagelser, blandt andet for landbrugsmæssig drift, men hovedreglen er et forbud.

Hvor langt fra kysten gælder linjen?

Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. I sommerhusområder er zonen dog kun 100 meter, eller mindre på særligt udpegede områder. Normalbredden blev udvidet fra 100 til 300 meter, så beskyttelsen uden for sommerhusområder rækker længere ind i landet. Der findes desuden en klitfredningslinje, som mange steder omfatter endnu større arealer. Om en ejendom ligger inden for zonen, kan du undersøge via matriklen og tingbogen.

Gælder reglerne også for sommerhuse?

Ja. I sommerhusområder gælder strandbeskyttelseslinjen, men zonen er her 100 meter frem for de 300 meter, der gælder uden for sommerhusområder. Ligger dit sommerhus eller den sommerhusgrund, du overvejer, inden for de 100 meter, er der som hovedregel forbud mod at ændre tilstanden, herunder at bygge til, ombygge, sætte hegn op, ændre terræn eller udstykke. Undersøg derfor, om en sommerhusejendom ligger inden for zonen, før du køber.

Hvordan ved jeg, om en ejendom ligger inden for linjen?

Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen, så du kan undersøge, om en ejendom ligger helt eller delvist inden for zonen, før du køber. Der findes desuden offentlige kort over beskyttelseslinjerne. Er ejendommen kystnær, bør du altid tjekke dette, fordi det afgør, hvad du må. Ligger den inden for zonen, er dine muligheder for at bygge, ombygge eller udstykke som hovedregel lukkede. Kontakt eventuelt Kystdirektoratet ved tvivl.

Må jeg bygge til mit sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen?

Kun med dispensation, og den gives sjældent. For sommerhuse er der en særlig mulighed for en mindre om- eller tilbygning, der moderniserer bad og toilet, og for udvidelser begrundet i et væsentligt og varigt handicap i husstanden. Større tilbygninger og ny bebyggelse kan du ikke forvente at få lov til.

Må jeg lave terrasse eller sætte et udhus op inden for strandbeskyttelseslinjen?

Ja, i en lovligt etableret have må du uden dispensation lave en terrasse i niveau med terræn og i sammenhæng med huset samt opsætte ét skur på højst 10 m², begge højst 15 meter fra boligen. En hævet eller fritliggende terrasse og et skur uden tilknytning til huset kræver dispensation.

Hvor kan jeg se et kort over strandbeskyttelseslinjen?

På Danmarks Arealinformation (Danmarks Miljøportal). Søg på adresse eller matrikel, og tilføj lagene Strandbeskyttelse og Klitfredning. De beskyttede arealer vises med gult, når du zoomer ind.

Hvor lang tid tager en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen?

Ifølge Miljøstyrelsen var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka 11 måneder i oktober 2026. Dertil kommer klagefristen på fire uger, før dispensationen må udnyttes.

Strandbeskyttelseslinjen: Hvad du må og ikke må inden for 300 meter fra kysten

Sidst opdateret: 17. oktober 2026

Drømmer du om en ejendom tæt på vandet, skal du kende strandbeskyttelseslinjen. Ligger ejendommen helt eller delvist inden for linjen, er der en forbudszone, hvor du som hovedregel ikke må bygge til, ombygge, sætte hegn op, ændre terrænet eller udstykke. Det begrænser dine muligheder markant, og en dispensation er svær at få. Denne guide gør reglerne klare. Vi ser på, hvad linjen er, på hvad du ikke må, på undtagelserne, på hvordan en dispensation fungerer, og på hvad du bør tjekke, før du køber kystnært. For en kystnær ejendom er attraktiv, men strandbeskyttelseslinjen kan sætte snævre grænser for, hvad du kan gøre med den. Forstår du reglerne, ved du, hvad du kan regne med, før du køber.

Kort sagt: Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag den, i sommerhusområder dog kun 100 meter, og inden for zonen må der som hovedregel ikke foretages ændringer i tilstanden, herunder ikke opføres bebyggelse, ske til- og ombygning, opsættes hegn, ændres terræn, tilplantes eller udstykkes.

Har du et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen, er det korte svar: Du må vedligeholde huset, skifte vinduer og tag uden at gøre huset højere, og i en lovligt etableret have må du lave en terrasse i niveau med terræn og sætte ét skur på højst 10 m² op, begge højst 15 meter fra huset. En tilbygning kræver dispensation, og den gives til sommerhuse stort set kun til en mindre udvidelse, der moderniserer bad og toilet. Om grunden ligger inden for linjen, kan du se på kortet i Danmarks Arealinformation.

Kort fortalt

Strandbeskyttelseslinjen er en forbudszone langs kysten efter naturbeskyttelseslovens § 15.
Zonen går op til 300 meter bag strandbredden, i sommerhusområder dog kun 100 meter (administrativt fastlagt, ikke i lovteksten).
Inden for zonen må der som hovedregel ikke ændres i tilstanden.
Man må blandt andet ikke bygge, sætte hegn op, ændre terræn eller udstykke.
Der gælder en række umiddelbare undtagelser, blandt andet for landbrugsdrift.
Dispensation gives af Kystdirektoratet efter en restriktiv praksis.
I en lovligt etableret have må du uden dispensation lave en terrasse i niveau med terræn og opsætte ét skur på højst 10 m² inden for 15 meter fra boligen.
Linjen kan slås op på Danmarks Arealinformation, og sagsbehandlingstiden for en dispensation er i øjeblikket omkring 11 måneder.

Hvad strandbeskyttelseslinjen er

Vi starter med, hvad linjen er. Strandbeskyttelseslinjen følger af naturbeskyttelsesloven. Den omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. I sommerhusområder er zonen dog kun 100 meter, eller mindre på særligt udpegede områder. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand, og at bevare den frie adgang til de danske strande. Tanken er enkel. Kysten er noget særligt. Den skal holdes åben og fri. Vandet skal kunne ses og nås af alle. Derfor er der en zone, hvor man ikke bare kan bygge. Det gælder alle, uanset hvem der ejer grunden. Læs også: Sommerhus som investering: Reglerne, skatten og den ærlige sæsonmatematik

Det er en gammel beskyttelse, som er blevet udvidet over tid. Normalbredden blev øget fra 100 til 300 meter, så beskyttelsen i dag rækker længere ind i landet uden for sommerhusområderne. Der findes også en klitfredningslinje, som mange steder omfatter endnu større arealer på grund af risikoen for sandflugt. Så der kan være mere end én linje. Tjek begge dele ved klitkyster. Det centrale for dig er, at ligger en ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen, gælder der en forbudszone. Så kan du ikke bygge og indrette dig lige så frit som andre steder. Det kommer bag på nogle købere. En grund tæt på vandet er dyr. Men den kan være svær at ændre. Så prisen og friheden hænger ikke altid sammen. Lad os se på, hvad du konkret ikke må.

Hvad du ikke må

Nu til forbuddet, som er kernen. Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Det betyder, at du ikke må opføre bebyggelse. Det gælder også til- og ombygning. Du må heller ikke opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante eller ændre på terrænet. Læs også: Byggetilladelse: Processen, ventetiderne og tjeklisten før du søger

Forhold	Inden for strandbeskyttelseslinjen
Ny bebyggelse	Ikke tilladt som hovedregel
Til- og ombygning	Ikke tilladt som hovedregel
Hegn og terrænændring	Ikke tilladt som hovedregel
Udstykning	Ikke tilladt som hovedregel
Landbrugsdrift	Undtaget fra forbuddet

Du må heller ikke foretage udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Kort sagt er zonen tænkt som en forbudszone, hvor tilstanden skal bevares. Det rammer mange af de ting, en investor gerne vil kunne: bygge til, ombygge, dele grunden op eller ændre på arealet. Ligger ejendommen inden for linjen, er de muligheder som udgangspunkt lukkede. Det er en hård grænse. Du kan ikke bygge til. Du kan ikke dele grunden op. Du kan ikke ændre meget på arealet. Zonen er sat for at bevare tilstanden, som den er. Der gælder dog en række undtagelser, som vi ser på nu. De er værd at kende, men de ændrer ikke på, at hovedreglen er et forbud. Læs også: Udstykning af grund: Processen, prisen og hvornår regnestykket holder

Undtagelserne

Så til undtagelserne. Forbuddet gælder ikke alt. Der er en række umiddelbare undtagelser, hvor du ikke skal søge. Den vigtigste for mange er landbrugsmæssig drift, dog ikke tilplantning. En landbrugsejendom kan altså drives videre. Der er også undtagelser for gentilplantning af skov og for beplantning i eksisterende haver, samt for sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Læs også: Huse på landet: Højt afkast, hårde vilkår og landbrugspligtens fælder

Læg mærke til rækkevidden af undtagelserne. De dækker i høj grad den fortsatte, sædvanlige brug af et areal, ikke nye byggeprojekter eller udstykninger. Vil du bygge til, opføre nyt, ændre terrænet væsentligt eller udstykke, falder det som udgangspunkt ikke ind under en undtagelse, og så er du tilbage ved hovedreglen: et forbud. Du skal også være opmærksom på, at et projekt, der er undtaget fra strandbeskyttelseslinjen, stadig kan kræve andre tilladelser. Tjek derfor altid, hvad der gælder for netop dit tænkte projekt, før du regner med at kunne gennemføre det. Læs også: Én ejendom, alle tal: Følg købet fra fremvisning til første års bundlinje

Sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen: tilbygning, terrasse og udhus

De fleste, der søger på strandbeskyttelseslinjen og sommerhus, vil vide, hvad de konkret må på grunden. Udgangspunktet er, at zonen i sommerhusområder er 100 meter eller mindre, mens den uden for sommerhusområder er 300 meter. Ligger dit sommerhus inden for zonen, gælder forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 15 fuldt ud. Loven og Miljøstyrelsens vejledning til bolig- og grundejere giver dog en række faste svar på de typiske spørgsmål.

Det vil du lave	Kræver det dispensation?
Maling, udskiftning af facadedele og anden vedligeholdelse	Nej
Nye vinduer med samme størrelse og udformning	Nej
Nyt tag uden ændret tagkonstruktion og højde	Nej
Genopførelse på lovligt eksisterende sokkel med samme dimensioner	Nej, hvis huset ikke har været væk i længere tid (som udgangspunkt 3 år) og ikke er en ruin
Terrasse i niveau med terræn, i sammenhæng med huset og højst 15 m fra det	Nej, hvis haven er lovligt etableret
Hævet eller fritliggende terrasse	Ja
Ét skur eller udhus på højst 10 m², højst 15 m fra huset	Nej, i en lovligt etableret have og kun hvis der ikke allerede står et lovligt skur
Skur placeret uden tilknytning til huset	Ja
Drivhus på op til 10 m²	Ja for sommerhuse (uden dispensation kun ved helårsboliger)
Mindre tilbygning for at modernisere bad og toilet	Ja, kan søges
Anden tilbygning eller ny bebyggelse	Ja, og der gives som udgangspunkt afslag
Hegn, hæk, terrænændring og private strandtrapper	Ja, og du kan ikke forvente dispensation

Tilbygning er der, hvor sommerhusejere oftest bliver skuffede. Loven giver kun en særlig dispensationsmulighed for en mindre om- eller tilbygning, der moderniserer og udvider toilet- og badefaciliteterne i et eksisterende sommerhus (naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 3). Muligheden for at udvide til i alt 250 m² i zonen mellem 100 og 300 meter gælder kun helårshuse, og det samme gælder garage eller skur på op til 20 m², udvendig efterisolering og nye kviste. Har et medlem af husstanden et væsentligt og varigt handicap med dokumenteret behov, kan der søges om at udvide både helårsboliger og sommerhuse.

Reglerne om terrasse og skur forudsætter en lovligt etableret have. Ifølge Miljøstyrelsen er haven lovlig, hvis den er etableret før 1. januar 1968, hvis den ligger i den udvidede zone mellem 100 og 300 meter og eksisterede, før zonen blev indført i perioden 2000-2003, eller hvis den er etableret efter en dispensation. I alle tilfælde skal arealet løbende have været holdt som have i forbindelse med boligen. Er du i tvivl, kan du ringe til Strand- og Klittelefonen, før du går i gang.

Dispensation og registrering

Nu til dispensation, for den er mulig, men svær. Det er Kystdirektoratet, der administrerer strandbeskyttelseslinjen, og som kan give dispensation i visse tilfælde. Praksis er restriktiv. Der skal en god grund til, og mange ansøgninger får afslag. En dispensation gælder kun strandbeskyttelseslinjen, så du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

En dispensation bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år, og en afgørelse kan påklages inden fire uger. Du skal ikke regne med at kunne få en dispensation, når du køber. Linjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Det betyder, at du kan undersøge, om en ejendom ligger inden for zonen, før du køber. Det bør du gøre, hvis ejendommen er kystnær. En dispensation kan være vejen til et bestemt projekt, men den er ikke en ret, og praksis er streng. Gå derfor ikke ud fra, at du kan bygge eller ændre frit, blot fordi du ejer et kystnært areal. Undersøg zonen først. Læs også: Din due diligence-tjekliste: 25 punkter før du skriver under

Sådan søger du i praksis: Ansøgning og vejledning ligger i dag på Miljøstyrelsens hjemmeside (mst.dk), hvor kyst.dk er samlet, og du søger via et elektronisk ansøgningsskema, der guider dig til de dokumenter, du skal have klar. Kystdirektoratet modtager ifølge Miljøstyrelsen omkring 1.400 ansøgninger om året, og i oktober 2026 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka 11 måneder. Hjemlen er naturbeskyttelseslovens § 65 b, hvor dispensation som hovedregel kun gives i særlige tilfælde. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden fire uger, og du må ikke udnytte en dispensation, før klagefristen er udløbet. Bliver der klaget, gælder dispensationen først, når klagesagen er afgjort. Læg den tid ind i planen, hvis du køber med et konkret projekt for øje.

Hvad du bør tjekke før køb

Til sidst det praktiske. Overvejer du en kystnær ejendom eller et sommerhus tæt på vandet, er strandbeskyttelseslinjen noget af det første, du bør afklare. Det første er at finde ud af, om ejendommen ligger helt eller delvist inden for zonen. Linjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen, og der findes offentlige kort over beskyttelseslinjerne. Det er nemt at tjekke. Slå ejendommen op. Se, om den ligger i zonen. Gør det, før du skriver under.

Kort over strandbeskyttelseslinjen: Det officielle kort finder du på Danmarks Arealinformation (Danmarks Miljøportal). Søg på adresse eller matrikel øverst til venstre, og tilføj lagene Strandbeskyttelse og Klitfredning i lagvælgeren øverst til højre. De beskyttede arealer vises med gul markering, som først bliver synlig, når du zoomer ind. Linjen fremgår også af ejendommens oplysninger, fordi den er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Ved Jyllands vestvendte kyst fra Skagen til Blåvandshuk og på vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø er det i stedet klitfredningen, der gælder.

Det næste er at vurdere, hvad det betyder for dine planer. Vil du bygge til, ombygge, udstykke eller ændre terrænet, og ligger ejendommen inden for linjen, er de muligheder som hovedregel lukkede, og en dispensation er svær at få. Køber du med en forventning om at kunne udvikle eller udvide ejendommen, kan strandbeskyttelseslinjen vælte hele regnestykket. Afklar derfor zonen og dine muligheder, før købsaftalen binder dig, og regn ikke med en dispensation. Så køber du ud fra, hvad du reelt må, ikke ud fra en drøm, der ikke kan gennemføres. Er du i tvivl, kan du undersøge forholdene hos Kystdirektoratet.

Strandbeskyttelses-tjekket i seks trin: 1) find ud af, om ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen; 2) husk, at zonen går 300 meter ind, i sommerhusområder dog 100 meter; 3) vær klar over, at der som hovedregel er forbud mod at bygge, ombygge, hegne, ændre terræn og udstykke; 4) tjek, om dit projekt falder ind under en undtagelse; 5) regn ikke med en dispensation, da praksis er restriktiv; 6) og afklar zonen via matrikel, tingbog og kort, før du køber.

Faldgruber

At tro, du kan bygge frit kystnært. Inden for linjen er der som hovedregel forbud mod ændringer.
At regne med en dispensation. Kystdirektoratets praksis er restriktiv, og mange ansøgninger får afslag.
At overse zonen ved sommerhuse. I sommerhusområder er zonen 100 meter, men den gælder stadig.
At glemme, at andre tilladelser kan kræves. En dispensation gælder kun strandbeskyttelseslinjen.
At købe uden at tjekke matrikel og tingbog. Det er her, du ser, om ejendommen ligger inden for linjen.

Kilder

Kilder: Retsinformation - naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 927 af 28.06.2024), § 15 (strandbeskyttelseslinjen): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/927/dan/pdf. Kystdirektoratet er dispensationsmyndighed. Metermålene på 300 m (100 m i sommerhusområder) fremgår ikke af lovteksten, men er administrativt fastlagt og registreret. Yderligere kilder: lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342); planloven (LBK nr. 572 af 29.05.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/572); Tinglysningsretten (https://www.tinglysning.dk); naturbeskyttelseslovens §§ 15 a, 65 b, 66 og 87 i samme LBK nr. 927 af 28.06.2024 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/927); Miljøstyrelsen, Boligejere, grundejere og lejere på strandbeskyttet areal (https://mst.dk/erhverv/kyster-og-klimatilpasning/kystzonen/strandbeskyttelse/boligejere-grundejere-og-lejere); Miljøstyrelsen, Ansøg om dispensation fra strandbeskyttelse (https://mst.dk/erhverv/kyster-og-klimatilpasning/kystzonen/strandbeskyttelse/ansoeg-om-dispensation); Miljøstyrelsen, Ligger din ejendom på strandbeskyttet eller klitfredet areal? (https://mst.dk/erhverv/kyster-og-klimatilpasning/kystzonen/strandbeskyttelse/ligger-din-ejendom-paa-strandbeskyttet-eller-klitfredet-areal); Danmarks Arealinformation (https://arealinformation.miljoeportal.dk). Senest opdateret: oktober 2026.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Søg altid professionel rådgivning om din konkrete situation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er strandbeskyttelseslinjen?: Strandbeskyttelseslinjen er en beskyttelseszone langs kysten, der følger af naturbeskyttelsesloven. Den omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. I sommerhusområder er zonen dog kun 100 meter. Formålet er at friholde kystområderne for indgreb, der ændrer tilstanden, og at bevare den frie adgang til strandene. Inden for zonen er der som hovedregel forbud mod at ændre tilstanden. Linjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.
Hvad må jeg ikke inden for strandbeskyttelseslinjen?: Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke må ændres i den eksisterende tilstand. Du må ikke opføre bebyggelse, og det gælder også til- og ombygning. Du må heller ikke opstille campingvogne, opsætte hegn, tilplante eller ændre på terrænet. Endelig må du ikke foretage udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Der gælder dog visse umiddelbare undtagelser, blandt andet for landbrugsmæssig drift, men hovedreglen er et forbud.
Hvor langt fra kysten gælder linjen?: Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. I sommerhusområder er zonen dog kun 100 meter, eller mindre på særligt udpegede områder. Normalbredden blev udvidet fra 100 til 300 meter, så beskyttelsen uden for sommerhusområder rækker længere ind i landet. Der findes desuden en klitfredningslinje, som mange steder omfatter endnu større arealer. Om en ejendom ligger inden for zonen, kan du undersøge via matriklen og tingbogen.
Kan jeg få dispensation til at bygge inden for linjen?: Det er muligt, men svært. Det er Kystdirektoratet, der administrerer strandbeskyttelseslinjen og kan give dispensation i visse tilfælde. Praksis er restriktiv, så der skal en god grund til, og mange ansøgninger får afslag. En dispensation gælder kun strandbeskyttelseslinjen, så du skal selv undersøge, om projektet kræver andre tilladelser. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år, og kan påklages inden fire uger. Regn ikke med en dispensation, når du køber.
Gælder reglerne også for sommerhuse?: Ja. I sommerhusområder gælder strandbeskyttelseslinjen, men zonen er her 100 meter frem for de 300 meter, der gælder uden for sommerhusområder. Ligger dit sommerhus eller den sommerhusgrund, du overvejer, inden for de 100 meter, er der som hovedregel forbud mod at ændre tilstanden, herunder at bygge til, ombygge, sætte hegn op, ændre terræn eller udstykke. Undersøg derfor, om en sommerhusejendom ligger inden for zonen, før du køber.
Hvordan ved jeg, om en ejendom ligger inden for linjen?: Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen, så du kan undersøge, om en ejendom ligger helt eller delvist inden for zonen, før du køber. Der findes desuden offentlige kort over beskyttelseslinjerne. Er ejendommen kystnær, bør du altid tjekke dette, fordi det afgør, hvad du må. Ligger den inden for zonen, er dine muligheder for at bygge, ombygge eller udstykke som hovedregel lukkede. Kontakt eventuelt Kystdirektoratet ved tvivl.
Må jeg bygge til mit sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen?: Kun med dispensation, og den gives sjældent. For sommerhuse er der en særlig mulighed for en mindre om- eller tilbygning, der moderniserer bad og toilet, og for udvidelser begrundet i et væsentligt og varigt handicap i husstanden. Større tilbygninger og ny bebyggelse kan du ikke forvente at få lov til.
Må jeg lave terrasse eller sætte et udhus op inden for strandbeskyttelseslinjen?: Ja, i en lovligt etableret have må du uden dispensation lave en terrasse i niveau med terræn og i sammenhæng med huset samt opsætte ét skur på højst 10 m², begge højst 15 meter fra boligen. En hævet eller fritliggende terrasse og et skur uden tilknytning til huset kræver dispensation.
Hvor kan jeg se et kort over strandbeskyttelseslinjen?: På Danmarks Arealinformation (Danmarks Miljøportal). Søg på adresse eller matrikel, og tilføj lagene Strandbeskyttelse og Klitfredning. De beskyttede arealer vises med gult, når du zoomer ind.
Hvor lang tid tager en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen?: Ifølge Miljøstyrelsen var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka 11 måneder i oktober 2026. Dertil kommer klagefristen på fire uger, før dispensationen må udnyttes.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Del af emnet: Jura og regler: Byggeret, beskyttelseslinjer og pligter

Relaterede artikler

Sommerhus som investering: Reglerne, skatten og den ærlige sæsonmatematik — Sommerhuse sælges ofte med solskinsregnestykker: se, hvor meget du kan tjene på 41 ugers udlejning.
Byggetilladelse: Processen, ventetiderne og tjeklisten før du søger — Byggetilladelsen er porten til ethvert projekt, og for investoren er den også en post i regnearket.
Udstykning af grund: Processen, prisen og hvornår regnestykket holder — Tanken er fristende. Du har en stor grund. Du deler den i to. Og pludselig har du en byggegrund at sælge eller bygge på.