Hvem giver tilladelse til at grave råstoffer?

På land er det regionen, altså regionsrådet, der er myndighed. Regionen udarbejder råstofplanen og giver tilladelser til at grave. På havet er det staten, ved Miljøstyrelsen. En råstoftilladelse gives som hovedregel kun inden for de graveområder, der er udpeget i råstofplanen. Uden for et graveområde giver regionen som udgangspunkt afslag. Så både planen og tilladelsen styres af regionen fra start til slut.

Ejer jeg råstofferne under min egen jord?

Ja. Det er grundejeren, der ejer råstofferne i sin jord, og som bestemmer, om der skal søges om at grave. At et areal er udlagt som graveområde giver en mulighed, ikke en pligt, til at indvinde. Vil du grave råstofferne, kræver det en tilladelse fra regionen, og det kan du enten stå for selv eller lade en entreprenør om. Husk, at indvinding ændrer jorden permanent og typisk udelukker byggeri på arealet i mange år.

Hvor generende er en grusgrav som nabo?

En grusgrav er en arbejdsplads med støj, støv og tung trafik, og den kan være aktiv i mange år. Som nabo kan du ikke helt undgå at mærke den. Vilkårene i tilladelsen skal dog holde generne på et niveau, der er til at leve med. De kan handle om støj, støjvolde og støvbekæmpelse. Kørslen på de offentlige veje styres af vejmyndigheden, ikke af råstoftilladelsen. For en bolig tæt på kan naboskabet påvirke både pris og udlejning.

Hvad er forskellen på et graveområde og et interesseområde?

Et graveområde er et areal, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden. Her går hensynet til råstoffer som udgangspunkt forud for andre interesser, og her kan der søges om at grave. Et råstofinteresseområde er reserveret til indvinding på længere sigt. Begge dele skal så vidt muligt friholdes for aktiviteter, der kan besværliggøre en senere indvinding. Et interesseområde kan derfor både varsle en fremtidig grav og begrænse byggeri på arealet.

Kan jeg klage over en ny grusgrav?

Hvis du er part i sagen, kan du klage. Regionen skal høre naboer og lodsejere, før den udpeger nye graveområder, og før den giver en tilladelse. Det sker ved en partshøring med en frist på typisk to til tre uger. En afgørelse om råstoftilladelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage handler dog om lovligheden af afgørelsen og vilkårene. Selve det, at et graveområde er udpeget i råstofplanen, ligger fast, når planen er vedtaget.

Kræver en grusgrav en miljøvurdering?

Store grave gør. En miljøvurdering med en miljøkonsekvensrapport skal altid laves, hvis gravearealet er over 25 hektar. Den skal også laves, hvis der graves i mere end 10 år uden for et udpeget graveområde. For mindre grave sker der en vurdering af, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. Du kan læse om den proces i vores artikel om VVM og miljøvurdering. Miljøvurderingen tager tid og stiller krav til, hvordan graven drives og efterbehandles.

Råstofindvinding og graveområder: Når naboen bliver en grusgrav

Sand, grus og sten skal graves op et sted. Det sker i råstofgrave rundt om i landet. En grusgrav er en arbejdsplads med støv, støj og tung trafik, og den kan ligge i mange år.

Sidst opdateret: 28. maj 2026

Sand, grus og sten skal graves op et sted. Det sker i råstofgrave rundt om i landet. En grusgrav er en arbejdsplads med støv, støj og tung trafik, og den kan ligge i mange år. Ligger den tæt på en bolig, kan det påvirke både værdi og udlejning. Omvendt kan der ligge råstoffer under din egen jord. Den her artikel forklarer, hvem der bestemmer over råstofferne, hvordan graveområder udpeges, og hvad du bør tjekke, før du køber nær en grav.

Kort sagt: Regionen udpeger graveområder i en råstofplan og giver tilladelse til at grave, og en grusgrav som nabo kan vare i mange år.

Hvem bestemmer over råstofferne

Råstofloven regulerer indvinding af råstoffer som sand, grus, sten, kalk og ler. Formålet er at sikre forsyningen af råstoffer på en bæredygtig måde og efter en samlet afvejning af hensyn til natur, miljø, naboer og infrastruktur.

På land er det regionen, altså regionsrådet, der er myndighed. Regionen har to roller. Den udarbejder råstofplanen, og den giver tilladelser til at grave. På havet er det staten, ved Miljøstyrelsen, der er myndighed. Så et graveprojekt på land køres af regionen fra start til slut.

Det er vigtigt at skille to ting ad. Det er regionen, der planlægger og tillader. Men det er grundejeren, der ejer råstofferne i sin jord. Grundejeren bestemmer, om der overhovedet skal søges om at grave. At et areal er udlagt som graveområde giver en mulighed, ikke en pligt, til at indvinde.

Råstofplanen og graveområderne

Regionen udarbejder en råstofplan. Den er den overordnede plan for, hvor der kan graves råstoffer i regionen. Planen gælder i 12 år, og hvert fjerde år tager regionsrådet stilling til, om den skal revideres.

Planen udpeger to slags områder. Graveområder er arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden. Her går hensynet til råstoffer som udgangspunkt forud for andre interesser. Råstofinteresseområder er arealer, der er reserveret til indvinding på længere sigt. Begge dele skal så vidt muligt friholdes for aktiviteter, der kan besværliggøre en senere indvinding.

Forhold	Sådan er reglen
Lov	Råstofloven
Myndighed på land	Regionen, altså regionsrådet
Myndighed på hav	Staten, ved Miljøstyrelsen
Ejer af råstofferne	Grundejeren
Graveområde	Reserveret til indvinding i planperioden
Miljøvurdering	Kræves ved graveareal over 25 hektar

Tilladelsen til at grave

For at grave råstoffer erhvervsmæssigt skal man have en råstoftilladelse fra regionen. Som altovervejende hovedregel gives tilladelse kun inden for de udpegede graveområder. Uden for et graveområde giver regionen som udgangspunkt afslag. Kun i særlige tilfælde kan der graves uden for.

En tilladelse gives på en række vilkår. De skal sikre hensynet til naboer, natur og miljø. Vilkårene kan handle om støj, støjvolde, støvgener, hvordan der graves, og hvordan brændstof håndteres. Tilladelsen indeholder også en plan for efterbehandling. Den fastlægger, hvordan arealet skal se ud, når gravningen er slut. Det kan blive til natur, en sø, landbrug eller et rekreativt område.

En ansøgning om råstoftilladelse gælder samtidig som ansøgning efter andre love, der er nødvendige for at grave. Regionen koordinerer med kommunen, hvor kommunen er myndighed, for eksempel efter naturbeskyttelsesloven eller vandforsyningsloven. Store grave kræver desuden en miljøvurdering. Den skal altid laves, hvis gravearealet er over 25 hektar. Du kan læse om den proces i vores artikel om VVM og miljøvurdering.

Naboer og partshøring

Regionen skal høre naboer og lodsejere, før den udpeger nye graveområder, og før den giver en tilladelse. Det sker ved en partshøring. Her får du de relevante oplysninger og en frist til at komme med bemærkninger. Fristen er typisk to til tre uger.

Som nabo kan du ikke helt undgå at mærke en grusgrav. Der vil være støj, støv og tung trafik i perioder. Men vilkårene i tilladelsen skal holde generne på et niveau, der er til at leve med. Klager du, og er du part i sagen, kan en afgørelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

En ting mere er værd at vide. Kørsel på offentlig vej reguleres ikke af råstofloven. Det hører under vejlovgivningen. Så trafikken til og fra graven på de offentlige veje styres af vejmyndigheden, ikke af råstoftilladelsen. Du kan læse om vejadgang i vores artikel om overkørsel og vejadgang.

Hvad det betyder for din investering

For en investor er en grusgrav i nærheden en langvarig faktor. En grav kan være aktiv i mange år, nogle gange årtier. Støv, støj og tung trafik kan påvirke, hvor attraktiv en bolig er, og dermed både pris og udlejning. Det er værd at undersøge, før du køber.

Tjek råstofplanen for regionen og se, om der er graveområder eller interesseområder nær ejendommen. Et interesseområde betyder, at der kan komme en grav på sigt. Det kan også betyde, at arealet skal friholdes for byggeri, fordi det vil besværliggøre en senere indvinding. Se også vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi, der gennemgår de faktorer, der trækker en pris op eller ned.

Ligger der råstoffer under din egen jord, ejer du dem. Du kan vælge at grave dem selv eller lade en entreprenør stå for det. Men det kræver en tilladelse fra regionen, og det ændrer jorden for altid. Er byggeretten vigtig for dig, så afklar forholdet, før du køber, og skriv om nødvendigt et forbehold ind i din købsaftalens forbehold.

Råstof, byudvikling og jordens fremtid

Råstoffer handler ikke kun om graven i sig selv. De hænger sammen med, hvordan et areal kan bruges på sigt. Derfor er råstofplanen værd at se sammen med den øvrige planlægning.

Et graveområde eller et interesseområde skal så vidt muligt friholdes for byggeri. Det kan derfor stå i vejen for byudvikling på arealet. Vil du udvikle jord i det åbne land, skal du kende reglerne om landzonetilladelse. Og ligger arealet tæt på beskyttet natur, kan der komme flere hensyn i spil. Se vores artikel om Natura 2000 og Grønt Danmarkskort.

Der er også en sammenhæng med skov. Arealer, hvor der kan graves råstoffer, udpeges nogle gange som negativområder for skovrejsning. Det er for at holde dem fri til indvinding. Du kan læse om det i vores artikel om skovrejsningsområder.

Når du køber jord, bør råstofforholdet med i den samlede tjekning. Se vores artikel om køb af byggegrund for de forhold, en grund bør undersøges for. Rettigheder og bindinger på en ejendom fremgår ofte af tingbogen. Se vores artikel om servitutter og tingbogen. Og de offentlige oplysninger om en ejendom finder du samlet i vores artikel om gratis ejendomsdata.

Råstof er altså mere end en grav. Det er et hensyn, der kan påvirke både byggeret og fremtidig udvikling. Tjek råstofplanen sammen med kommuneplanen, før du regner med at kunne bygge på et areal.

Tjekliste før du køber nær et graveområde - Slå råstofplanen op hos regionen og find graveområder og interesseområder. - Mål afstanden fra ejendommen til nærmeste graveområde. - Undersøg, om der er aktive grave eller nye ansøgninger i nærheden. - Husk, at en grav kan være aktiv i mange år med støj, støv og trafik. - Tjek, om et interesseområde begrænser byggeri på eller nær din jord. - Vurdér, hvordan naboskabet påvirker pris og udlejning, før du byder.

Faldgruber

At overse en grav i nærheden. En grusgrav kan være aktiv i årtier. Tjek råstofplanen, før du køber, ikke bagefter.
At tro, at regionen kan stoppe trafikken. Kørsel på offentlig vej reguleres af vejlovgivningen, ikke af råstoftilladelsen. Det er en anden myndighed.
At glemme interesseområderne. Et råstofinteresseområde kan blive til en grav på sigt og kan samtidig begrænse byggeri på arealet.
At regne råstof under egen jord som fri gevinst. Du ejer råstofferne, men indvinding kræver regionens tilladelse og ændrer jorden permanent.
At undervurdere naboskabets vægt. Støv, støj og trafik kan tynge både pris og udlejning. Det bør indgå i vurderingen af ejendommen.

Kilder

Kilder: Råstofloven (planloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157)) og Miljøstyrelsen (https://mst.dk). Yderligere kilder: lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342); Tinglysningsretten (https://www.tinglysning.dk). Senest opdateret: maj 2026.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem giver tilladelse til at grave råstoffer?: På land er det regionen, altså regionsrådet, der er myndighed. Regionen udarbejder råstofplanen og giver tilladelser til at grave. På havet er det staten, ved Miljøstyrelsen. En råstoftilladelse gives som hovedregel kun inden for de graveområder, der er udpeget i råstofplanen. Uden for et graveområde giver regionen som udgangspunkt afslag. Så både planen og tilladelsen styres af regionen fra start til slut.
Ejer jeg råstofferne under min egen jord?: Ja. Det er grundejeren, der ejer råstofferne i sin jord, og som bestemmer, om der skal søges om at grave. At et areal er udlagt som graveområde giver en mulighed, ikke en pligt, til at indvinde. Vil du grave råstofferne, kræver det en tilladelse fra regionen, og det kan du enten stå for selv eller lade en entreprenør om. Husk, at indvinding ændrer jorden permanent og typisk udelukker byggeri på arealet i mange år.
Hvor generende er en grusgrav som nabo?: En grusgrav er en arbejdsplads med støj, støv og tung trafik, og den kan være aktiv i mange år. Som nabo kan du ikke helt undgå at mærke den. Vilkårene i tilladelsen skal dog holde generne på et niveau, der er til at leve med. De kan handle om støj, støjvolde og støvbekæmpelse. Kørslen på de offentlige veje styres af vejmyndigheden, ikke af råstoftilladelsen. For en bolig tæt på kan naboskabet påvirke både pris og udlejning.
Hvad er forskellen på et graveområde og et interesseområde?: Et graveområde er et areal, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden. Her går hensynet til råstoffer som udgangspunkt forud for andre interesser, og her kan der søges om at grave. Et råstofinteresseområde er reserveret til indvinding på længere sigt. Begge dele skal så vidt muligt friholdes for aktiviteter, der kan besværliggøre en senere indvinding. Et interesseområde kan derfor både varsle en fremtidig grav og begrænse byggeri på arealet.
Kan jeg klage over en ny grusgrav?: Hvis du er part i sagen, kan du klage. Regionen skal høre naboer og lodsejere, før den udpeger nye graveområder, og før den giver en tilladelse. Det sker ved en partshøring med en frist på typisk to til tre uger. En afgørelse om råstoftilladelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage handler dog om lovligheden af afgørelsen og vilkårene. Selve det, at et graveområde er udpeget i råstofplanen, ligger fast, når planen er vedtaget.
Kræver en grusgrav en miljøvurdering?: Store grave gør. En miljøvurdering med en miljøkonsekvensrapport skal altid laves, hvis gravearealet er over 25 hektar. Den skal også laves, hvis der graves i mere end 10 år uden for et udpeget graveområde. For mindre grave sker der en vurdering af, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. Du kan læse om den proces i vores artikel om VVM og miljøvurdering. Miljøvurderingen tager tid og stiller krav til, hvordan graven drives og efterbehandles.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Del af emnet: Jura og regler: Byggeret, beskyttelseslinjer og pligter

Relaterede artikler

VVM og miljøvurdering: Hvornår dit projekt skal vurderes først — De fleste byggeprojekter kræver ingen miljøvurdering. Et enkelt hus eller en lille udstykning er for småt til det. Men større projekter kan være omfattet af reglerne om miljøvurdering, tit kaldet VVM.
Overkørsel og vejadgang: Tilladelse til at komme til og fra din grund — Skal du kunne køre til og fra en grund, kræver det en lovlig adgang til vejen. Og en ny eller ændret overkørsel er ikke bare et spørgsmål om at lægge fliser.
Købsaftalens forbehold: Sådan beskytter du dig, før du skriver under — Underskriften på en købsaftale er et af de mest bindende øjeblikke i dit investorliv, og beskyttelsen skal på plads, før pennen rører papiret, ikke efter.