Skal jeg søge tilladelse til en overkørsel?

Ja. Der må ikke etableres en adgang fra en privat grund til en offentlig vej uden vejmyndighedens tilladelse, og det følger af vejloven. Det samme gælder for en adgang til en privat fællesvej i byzone og sommerhusområder efter privatvejsloven. En ny overkørsel kræver altså en tilladelse. Du skal også søge, hvis du vil flytte, udvide eller nedlægge en overkørsel, eller hvis du har brug for en midlertidig adgang. Vejmyndigheden vurderer ansøgningen ud fra trafiksikkerhed og kan stille krav til placering og udformning.

Hvem er vejmyndighed?

Det afhænger af vejen. Kommunen er vejmyndighed for kommuneveje og for private fællesveje. For statens veje, altså statsveje, er Vejdirektoratet vejmyndighed, og skal en adgang etableres tæt på en statsvej, skal kommunen indhente Vejdirektoratets tilladelse. I langt de fleste sager om en overkørsel til en almindelig ejendom er det kommunen, du skal søge hos. Er du i tvivl om, hvem du skal søge hos, eller om en vejs status, kan du spørge kommunen.

Hvad er forskellen på en tilladelse og vejret?

Det er to forskellige ting, du kan have brug for begge. En tilladelse fra vejmyndigheden handler alene om, hvorvidt selve overkørslen kan godkendes efter vejlovgivningen, altså trafiksikkerhed og udformning. Den giver dig ikke i sig selv ret til at benytte en privat fællesvej. Skal din adgang ske via en privat fællesvej, som andre ejer, skal du også have vejret til den. Du kan altså godt have en tilladelse til overkørslen og alligevel mangle retten til at bruge vejen.

Hvem betaler for en ny overkørsel?

Det gør du som ejer af ejendommen. Efter vejlovens § 49, stk. 2, afholder ansøgeren udgifterne til etablering, medmindre andet aftales med vejmyndigheden. Selve etableringen af overkørslen betaler og udfører du selv, og du skal typisk kontakte en entreprenør. Kommunen skal som vejmyndighed godkende det færdige arbejde. I særlige tilfælde kan en tilladelse endda gøres betinget af, at vejen ombygges, for eksempel med en svingbane, hvis det er trafikalt nødvendigt, og den udgift kan lande hos ansøgeren. En overkørsel kan derfor blive dyrere end blot belægningen, hvis vejmyndigheden stiller krav.

Hvad bør jeg tjekke, før jeg køber en grund?

Du bør afklare vejadgangen, før du binder dig. Har grunden allerede en lovlig adgang til vejen? Skal du etablere eller ændre en overkørsel, og kan det forventes godkendt? Og hvis adgangen går via en privat fællesvej, har du så vejret til den? En byggegrund uden sikret vejadgang kan være svær eller dyr at bruge. Tjek derfor adgangsforholdene, lokalplanen og tingbogen, og spørg kommunen som vejmyndighed, før købsaftalen binder dig, så du ved, at du kan komme lovligt til og fra.

Kræver en overkørsel til en privat fællesvej tilladelse?

Ja, i byzone og sommerhusområder kræver nye eller udvidede adgange kommunens godkendelse efter privatvejslovens § 62. I landzone gælder privatvejslovens landregler, som ikke har et tilsvarende krav, men du skal stadig have vejret til vejen.

Hvor lang tid tager det at få tilladelse til en overkørsel?

Det varierer fra kommune til kommune. Odense Kommune angiver fx en normal behandlingstid på 4-6 uger. Husk, at du også skal have gravetilladelse, før arbejdet i vejarealet går i gang.

Overkørsel og vejadgang: Tilladelse til at komme til og fra din grund

Sidst opdateret: 17. oktober 2026

Skal du kunne køre til og fra en grund, kræver det en lovlig adgang til vejen. Og en ny eller ændret overkørsel er ikke bare et spørgsmål om at lægge fliser. Det kræver vejmyndighedens tilladelse, og den kan afslås eller gives med vilkår, der koster. For en byggegrund uden adgang, eller hvor du vil ændre brugen, kan vejadgangen blive det, der afgør, om projektet holder. Denne guide gør reglerne klare. Vi ser på, hvad en overkørsel er, på hovedreglen om tilladelse, på hvornår du skal søge, på vejrettens betydning, og på hvad du bør tjekke før køb. For en grund uden vejadgang er ikke meget værd. Forstår du reglerne, ved du, hvad der skal på plads, før du kan komme til og fra ejendommen.

Kort sagt: En adgang fra en privat grund til en vej, ofte kaldet en overkørsel, må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse, og du skal også søge, hvis du flytter, udvider eller nedlægger en overkørsel eller ændrer dens anvendelse, mens en adgang via en privat fællesvej desuden kræver, at du har vejret.

Hvad en overkørsel er

Vi starter med begrebet. En adgang er det areal, der bruges som adgang fra en privat grund til en vej, fra vejens kant og ind til skel. Det kaldes også en overkørsel, en indkørsel eller en udkørsel. Begrebet dækker både en kørende adgang, altså hvor du kører ind og ud med bil, og en gående adgang, for eksempel en havelåge ud til fortovet. Reglerne står i vejloven og i privatvejsloven. Læs også: Privat fællesvej: Hvem vedligeholder, hvem betaler, og hvad du bør tjekke før køb

Det centrale er, at en adgang til en vej ikke er noget, du frit kan etablere. Det har krævet vejmyndighedens tilladelse at lave en adgang fra en privat grund til en vej i meget lang tid, og reglen gælder både for offentlige veje og for private fællesveje. Grunden er trafiksikkerhed og fremkommelighed: hver overkørsel er et sted, hvor trafik krydser, og derfor holdes antallet og bredden af overkørsler nede. For dig som køber betyder det, at en grunds adgang til vejen er noget, du skal sikre dig er på plads eller kan komme det. Lad os se på reglen. Læs også: Byggegrund som investering: Muligheder, risici og finansiering

Hovedreglen om tilladelse

Nu til selve reglen. Der må ikke etableres en adgang fra en privat grund til en offentlig vej uden vejmyndighedens tilladelse. Det følger af vejloven. Det samme gælder for en adgang til en privat fællesvej i byzone og sommerhusområder, hvor kravet står i privatvejslovens § 62. Kort sagt kræver en ny overkørsel en tilladelse, uanset om vejen er offentlig eller en privat fællesvej. Læs også: Byggetilladelse: Processen, ventetiderne og tjeklisten før du søger

Vejmyndigheden vurderer den enkelte ansøgning individuelt ud fra trafiksikkerhed og fremkommelighed. Af trafikale hensyn søges antallet og bredden af overkørsler holdt på et minimum, og som udgangspunkt tillades kun én overkørsel, ofte omkring tre meter bred til ét køretøj. Flere køretøjer skal håndteres inde på grunden. Vejmyndigheden kan stille krav til overkørslens placering, udformning og benyttelse. I særlige tilfælde kan tilladelsen endda gøres betinget af, at vejen ombygges, for eksempel med en svingbane, hvis det er trafikalt nødvendigt, og udgiften kan lande hos ansøgeren. Selve etableringen af overkørslen betaler og udfører du selv, og kommunen skal godkende det færdige arbejde. En overkørsel er altså en tilladelsessag, ikke en ret.

Hvornår du skal søge

Så til hvornår du konkret skal søge. Du skal søge tilladelse, hvis du vil etablere en ny overkørsel, men også hvis du vil flytte, udvide eller nedlægge en eksisterende, eller hvis du har brug for en midlertidig adgang, for eksempel i forbindelse med et byggeri. Kravet gælder altså ikke kun helt nye overkørsler. Læs også: Din due diligence-tjekliste: 25 punkter før du skriver under

Forhold	Kræver tilladelse
Ny overkørsel	Ja, fra vejmyndigheden
Flytte eller udvide en overkørsel	Ja
Nedlægge eller lave midlertidig adgang	Ja
Ændret anvendelse, for eksempel bolig til erhverv	Ja
Vejmyndighed for kommunevej	Kommunen

Du skal også søge, hvis du ændrer anvendelsen af en eksisterende overkørsel. Det kan for eksempel være, at en overkørsel går fra at være adgang til et enfamiliehus til at være adgang til en privat fællesvej, der betjener flere boliger, eller fra bolig til erhverv. En markant ændring i benyttelsen kan give vejmyndigheden anledning til at træffe nye bestemmelser om adgangen. For en investor er dette vigtigt: vil du opdele en ejendom i flere boliger, eller ændre den fra bolig til erhverv, kan det kræve, at vejadgangen godkendes på ny. Regn derfor med, at en ændret brug af ejendommen også kan berøre adgangen til vejen.

Offentlig vej eller privat fællesvej: to regelsæt

Hvilke regler der gælder for din overkørsel, afhænger af, hvem der ejer vejen. En offentlig vej er en kommunevej eller en statsvej og hører under vejloven. En privat fællesvej ejes af grundejerne og hører under privatvejsloven. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl om vejens status.

Forhold	Offentlig vej	Privat fællesvej
Lov	Vejloven (lov om offentlige veje m.v.)	Privatvejsloven (lov om private fællesveje)
Krav om tilladelse	Nye adgange og udvidelse af eksisterende adgange kræver vejmyndighedens tilladelse (§ 49, stk. 1)	Nye adgange og udvidelse kræver kommunens godkendelse (§ 62, stk. 1) i byzone, sommerhusområder og områder, kommunen har lagt ind under byreglerne (§ 3)
Hvem giver tilladelsen	Kommunen for kommuneveje, Vejdirektoratet for statsveje	Kommunen som vejmyndighed
Nær en statsvej	Vejdirektoratets samtykke ved adgang til en kommunevej under 100 meter fra en statsvej, 50 meter i byer (§ 49, stk. 3)	Godkendelse også fra Vejdirektoratet, hvis adgangen er nærmere end 50 meter fra en statsvej (§ 62, stk. 2)
Vilkår	Krav til placering, udformning og benyttelse (§ 49, stk. 4)	Krav til placering, udformning og anvendelse, herunder fri oversigt (§ 62, stk. 3)
Udstykning og ændret brug	En bestående adgang må ikke uden tilladelse bruges af ejendomme, der opstår eller ændres ved udstykning m.m. (§ 50, stk. 3)	Tilsvarende krav om kommunens godkendelse (§ 63, stk. 3)
Ret til at bruge vejen	Følger af, at vejen er offentlig	Kræver vejret. Nogle kommuner, fx Gentofte og Aarhus, beder om samtykke fra vejens ejere eller grundejerforeningen

Ligger den private fællesvej i landzone uden for de områder, kommunen har lagt ind under byreglerne, gælder privatvejslovens landregler (§ 4). De indeholder ikke et krav om kommunens godkendelse af nye overkørsler til vejen. Aarhus Kommune skriver fx, at der uden for byområder ikke skal søges om ændringer på private veje. Du skal dog stadig have vejret, og hvor den private fællesvej møder en offentlig vej, gælder vejlovens regler for den tilslutning.

Hvem betaler, og hvad koster en overkørsel?

Hovedreglen står i vejlovens § 49, stk. 2: Den, der søger om en ny adgang eller udvidelse af en eksisterende adgang til en offentlig vej eller sti, betaler etableringen, medmindre andet aftales med vejmyndigheden. Kommunen kan kræve selv at udføre arbejdet for ansøgerens regning (§ 49, stk. 4). I særlige tilfælde kan ejeren også komme til at betale for en ombygning af vejen, fx kanalisering eller lyssignal, når udgiften står i et rimeligt forhold til fordelen ved tilladelsen (§ 49, stk. 5 og 6).

Selve ansøgningen er gratis i mange kommuner, fx Gentofte og Odense. Til gengæld betaler du typisk for ombygning af fortov og kantsten, for belægningen og for at flytte eventuelle vejbrønde, skabe eller master. Det kan være en dyr post. Der er lokale forskelle. Guldborgsund Kommune betaler fx udgiften fra skel til kørebanen, hvis ejendommen ikke tidligere har haft en overkørsel til en kommunevej, mens overkørsler til private fællesveje altid betales af ansøgeren.

Der findes ingen landsdækkende pris for en overkørsel. Prisen afhænger af bredde, belægning, om fortov og kantsten skal ombygges, og om ledninger eller installationer skal flyttes. Nogle kommuner har faste takster for den del, de selv udfører. Frederikssund Kommune opkræver fx 512 kr. inkl. moms pr. løbende meter for en ny eller bredere asfaltrampe.

Sådan søger du om en overkørsel

Find ud af, om vejen er offentlig eller en privat fællesvej, og om ejendommen ligger i byzone, sommerhusområde eller landzone.
Går adgangen via en privat fællesvej, så sørg for vejret, og indhent samtykke fra vejens ejere eller grundejerforeningen, hvis kommunen kræver det.
Send en ansøgning til kommunens vejafdeling med en målsat tegning, der viser overkørslens placering og bredde. Ved en statsvej søger du hos Vejdirektoratet.
Afvent tilladelsen. Odense Kommune angiver fx en normal behandlingstid på 4-6 uger.
Søg om gravetilladelse, før der arbejdes i vejarealet (vejlovens § 73, stk. 1), og lad en entreprenør udføre arbejdet efter kommunens anvisninger.
Meld arbejdet færdigt, så kommunen kan godkende den færdige overkørsel.

Bredden fastsættes i tilladelsen. Odense Kommune giver fx som udgangspunkt tilladelse til en overkørsel på 3,5 meter for private grunde, og Guldborgsund Kommune tillader højst 4 meter i boligområder, medmindre en lokalplan eller deklaration siger andet. Er du uenig i kommunens afgørelse efter vejloven, kan du klage over retlige spørgsmål inden 4 uger (vejlovens § 132). Kommunens skøn kan du ikke klage over.

Vejret og hvad du bør tjekke før køb

Til sidst en vigtig sondring og det praktiske. Sondringen handler om vejret. En tilladelse fra vejmyndigheden handler alene om, hvorvidt selve overkørslen kan godkendes efter vejlovgivningen. Den giver dig ikke i sig selv ret til at benytte en privat fællesvej. Skal din adgang ske via en privat fællesvej, som andre grundejere ejer, skal du også have vejret til den, altså en ret til at bruge vejen.

Ejes den private fællesvej af flere i fællesskab, skal de nødvendige aftaler om vejret være på plads, før adgangen kan etableres. Det praktiske for dig som køber er derfor at afklare adgangen, før du binder dig. Har grunden allerede en lovlig vejadgang? Skal du etablere eller ændre en overkørsel, og kan det forventes godkendt? Og hvis adgangen går via en privat fællesvej, har du så vejret? En byggegrund uden sikret vejadgang kan være svær eller dyr at bruge, og en manglende tilladelse eller vejret kan vælte et projekt. Tjek derfor adgangsforholdene, lokalplanen og tingbogen, og spørg kommunen som vejmyndighed, før købsaftalen binder dig. Tænk på vejadgangen som en test, du laver tidligt. En grund kan se perfekt ud. Men kan du komme lovligt til og fra? Det er nemt at overse på en solskinsdag. Start derfor med at finde ud af, hvordan grunden er forbundet til vejen. Er der allerede en lovlig overkørsel? Går den til en offentlig vej eller en privat fællesvej? Det afgør, hvem du skal spørge, og hvad der skal på plads. Læs også: Udstykning af grund: Processen, prisen og hvornår regnestykket holder Skal du dele grunden op eller ændre brugen, så regn med, at adgangen skal ses efter. Ring til kommunen tidligt, og spørg som det første. Det koster ikke noget at spørge. Og det kan spare dig for en dyr overraskelse senere. En grund uden sikker vej er svær at bruge, uanset hvor billig den er.

Vejadgangs-tjekket i seks trin: 1) afklar, om grunden har en lovlig adgang til vejen; 2) husk, at en ny eller ændret overkørsel kræver vejmyndighedens tilladelse; 3) vær klar over, at en ændret anvendelse også kan berøre adgangen; 4) undersøg, om adgangen går via en privat fællesvej, du skal have vejret til; 5) regn med, at du selv betaler og udfører etableringen; 6) og afklar adgangen med kommunen, før du køber en grund.

Faldgruber

At tro, du frit kan lave en overkørsel. En ny adgang til vejen kræver vejmyndighedens tilladelse.
At overse en ændret anvendelse. Går ejendommen fra bolig til erhverv eller flere boliger, kan adgangen skulle godkendes på ny.
At glemme vejretten. En tilladelse til overkørsel giver ikke i sig selv ret til at bruge en privat fællesvej.
At undervurdere vilkårene. Vejmyndigheden kan stille krav, i værste fald om en ombygning af vejen.
At købe en grund uden sikret adgang. En manglende vejadgang eller vejret kan vælte et projekt.

Kilder

Kilder: planloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157); byggeloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178) (vejloven og privatvejsloven) og Vejdirektoratet. Yderligere kilder: lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342); Tinglysningsretten (https://www.tinglysning.dk); vejloven (LBK nr. 435 af 24.04.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/435); privatvejsloven (LBK nr. 1050 af 17.09.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1050); Gentofte Kommune, adgang fra vejen til din grund (https://gentofte.dk/bolig-og-by/grund-og-ejendom/adgang-fra-vejen-til-din-grund/); Odense Kommune, adgang/overkørsel til ejendom (https://www.odense.dk/borger/trafik-og-veje/veje/adgang-overkoersel-til-ejendom); Guldborgsund Kommune, ansøg om ny eller ændret indkørsel (https://www.guldborgsund.dk/borger/trafik-veje-og-havne/nabo-til-vejen/etablering-eller-aendring-af-indkoersel/ansoeg-om-ny-eller-aendret-indkoersel); Frederikssund Kommune, etablering af overkørsel (https://www.frederikssund.dk/Borger/Natur-og-trafik/trafik/tilladelser-paa-vejarealet/etablering-af-overkoersel); Aarhus Kommune, tilladelse og anlæg af overkørsel (https://aarhus.dk/borger/trafik-og-parkering/trafik/oensker-du-at-etablere-aendre-eller-nedlaegge-en-overkoersel/tilladelse-og-anlaeg-af-overkoersel). Senest opdateret: oktober 2026.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Søg altid professionel rådgivning om din konkrete situation.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg søge tilladelse til en overkørsel?: Ja. Der må ikke etableres en adgang fra en privat grund til en offentlig vej uden vejmyndighedens tilladelse, og det følger af vejloven. Det samme gælder for en adgang til en privat fællesvej i byzone og sommerhusområder efter privatvejsloven. En ny overkørsel kræver altså en tilladelse. Du skal også søge, hvis du vil flytte, udvide eller nedlægge en overkørsel, eller hvis du har brug for en midlertidig adgang. Vejmyndigheden vurderer ansøgningen ud fra trafiksikkerhed og kan stille krav til placering og udformning.
Hvem er vejmyndighed?: Det afhænger af vejen. Kommunen er vejmyndighed for kommuneveje og for private fællesveje. For statens veje, altså statsveje, er Vejdirektoratet vejmyndighed, og skal en adgang etableres tæt på en statsvej, skal kommunen indhente Vejdirektoratets tilladelse. I langt de fleste sager om en overkørsel til en almindelig ejendom er det kommunen, du skal søge hos. Er du i tvivl om, hvem du skal søge hos, eller om en vejs status, kan du spørge kommunen.
Skal jeg søge, hvis jeg ændrer brugen af ejendommen?: Ja, det kan være nødvendigt. Du skal søge tilladelse, hvis du ændrer anvendelsen af en eksisterende overkørsel. Det kan for eksempel være, at en overkørsel går fra adgang til et enfamiliehus til adgang til en privat fællesvej, der betjener flere boliger, eller fra bolig til erhverv. En markant ændring i benyttelsen kan give vejmyndigheden anledning til nye bestemmelser om adgangen. For en investor er det vigtigt, fordi det at opdele en ejendom eller skifte til erhverv kan kræve, at vejadgangen godkendes på ny.
Hvad er forskellen på en tilladelse og vejret?: Det er to forskellige ting, du kan have brug for begge. En tilladelse fra vejmyndigheden handler alene om, hvorvidt selve overkørslen kan godkendes efter vejlovgivningen, altså trafiksikkerhed og udformning. Den giver dig ikke i sig selv ret til at benytte en privat fællesvej. Skal din adgang ske via en privat fællesvej, som andre ejer, skal du også have vejret til den. Du kan altså godt have en tilladelse til overkørslen og alligevel mangle retten til at bruge vejen.
Hvem betaler for en ny overkørsel?: Det gør du som ejer af ejendommen. Efter vejlovens § 49, stk. 2, afholder ansøgeren udgifterne til etablering, medmindre andet aftales med vejmyndigheden. Selve etableringen af overkørslen betaler og udfører du selv, og du skal typisk kontakte en entreprenør. Kommunen skal som vejmyndighed godkende det færdige arbejde. I særlige tilfælde kan en tilladelse endda gøres betinget af, at vejen ombygges, for eksempel med en svingbane, hvis det er trafikalt nødvendigt, og den udgift kan lande hos ansøgeren. En overkørsel kan derfor blive dyrere end blot belægningen, hvis vejmyndigheden stiller krav.
Hvad bør jeg tjekke, før jeg køber en grund?: Du bør afklare vejadgangen, før du binder dig. Har grunden allerede en lovlig adgang til vejen? Skal du etablere eller ændre en overkørsel, og kan det forventes godkendt? Og hvis adgangen går via en privat fællesvej, har du så vejret til den? En byggegrund uden sikret vejadgang kan være svær eller dyr at bruge. Tjek derfor adgangsforholdene, lokalplanen og tingbogen, og spørg kommunen som vejmyndighed, før købsaftalen binder dig, så du ved, at du kan komme lovligt til og fra.
Hvad koster en overkørsel?: Der er ingen fast landsdækkende pris. Du betaler selv etableringen efter vejlovens § 49, stk. 2, og prisen afhænger af bredde, belægning og om fortov, kantsten eller installationer skal ændres. Som eksempel opkræver Frederikssund Kommune 512 kr. inkl. moms pr. løbende meter for en asfaltrampe, mens selve ansøgningen er gratis i fx Gentofte og Odense.
Kræver en overkørsel til en privat fællesvej tilladelse?: Ja, i byzone og sommerhusområder kræver nye eller udvidede adgange kommunens godkendelse efter privatvejslovens § 62. I landzone gælder privatvejslovens landregler, som ikke har et tilsvarende krav, men du skal stadig have vejret til vejen.
Hvor bred må en overkørsel være?: Det fastsætter vejmyndigheden i tilladelsen. Odense Kommune giver fx som udgangspunkt 3,5 meter for private grunde, og Guldborgsund Kommune tillader højst 4 meter i boligområder, medmindre en lokalplan eller deklaration siger andet.
Hvor lang tid tager det at få tilladelse til en overkørsel?: Det varierer fra kommune til kommune. Odense Kommune angiver fx en normal behandlingstid på 4-6 uger. Husk, at du også skal have gravetilladelse, før arbejdet i vejarealet går i gang.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Del af emnet: Jura og regler: Byggeret, beskyttelseslinjer og pligter

Relaterede artikler

Byggegrund som investering: Muligheder, risici og finansiering — At købe en byggegrund er en anden slags investering end at købe en udlejningsejendom. Der er ingen lejere og ingen månedlig indtægt.
Byggetilladelse: Processen, ventetiderne og tjeklisten før du søger — Byggetilladelsen er porten til ethvert projekt, og for investoren er den også en post i regnearket.
Din due diligence-tjekliste: 25 punkter før du skriver under — Due diligence er et fint ord for noget meget jordnært: at kontrollere alt, før du binder dig.