Hvem er myndighed for kystbeskyttelse?

Det er kommunen. Den 1. september 2018 overtog kommunen myndighedsrollen fra Kystdirektoratet. Kommunen behandler nu ansøgninger om kystbeskyttelse og træffer afgørelse i sagerne. Kystdirektoratet er fortsat sagkyndig rådgiver, der giver en udtalelse undervejs, og direktoratet giver tilladelse til andre anlæg end kystbeskyttelse på søterritoriet. Klager over kommunens afgørelser indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På land er det altså kommunen, du skal henvende dig til.

Kan jeg blive tvunget til at betale til et dige?

Ja, det kan du. Ved et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a kan kommunalbestyrelsen pålægge de ejere, der opnår en beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Størrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen. Du kan altså komme til at betale til et anlæg, du ikke selv har bedt om, hvis det beskytter din ejendom. Det er en vigtig risiko at kende, før du køber en ejendom ved vandet.

Skal jeg have tilladelse til at sikre min egen kyst?

Ja. Vil du etablere kystbeskyttelse, skal du have en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, som du søger hos kommunen. Det gælder diger, høfder, skråningsbeskyttelse, mure og sandfodring. Selv reetablering af land, der er eroderet bort, kræver tilladelse. Ligger kysten inden for strandbeskyttelseslinjen eller på et klitfredet areal, skal du desuden have en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Et projekt kan også kræve andre tilladelser.

Hvad er et kommunalt fællesprojekt?

Det er et kystbeskyttelsesprojekt, som kommunen driver, når grundejerne ikke selv kan blive enige om en fælles løsning. Det kan sættes i gang på anmodning fra en eller flere grundejere eller på kommunens eget initiativ. Ved et fælles projekt beslutter kommunen, hvilken beskyttelse der skal udføres, og hvordan den finansieres, og den kan pålægge de ejere, der får en fordel, en betalingspligt. Reglen står i kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.

Hvordan fordeles udgiften mellem ejerne?

Udgangspunktet er, at den, som opnår beskyttelse eller anden fordel, betaler. Kan ejerne selv blive enige, kan de aftale fordelingen. Ved et kommunalt fællesprojekt er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter bidragsfordelingen, altså hvor meget hver ejendom skal betale. Bidraget kan pålægges ikke kun boligejere, men også ejere af veje, jernbane, ledninger og forsyning, hvis de opnår en fordel. Fordelingen sendes i høring, før kommunen træffer sin endelige afgørelse.

Bør kystbeskyttelse påvirke min beslutning om at købe?

Ja, det bør indgå i vurderingen. En kystgrund kan både have brug for dyr beskyttelse og kunne blive pålagt en bidragspligt til et fælles projekt. Begge dele kan koste. Undersøg risikoen for oversvømmelse og erosion, og tjek, om der er verserende sager i området. Se også vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi. Kend forholdene på forhånd, så pris og risiko hænger sammen.

Hvad er kystbeskyttelse?

Kystbeskyttelse er anlæg og andre tiltag, der skal reducere risikoen for oversvømmelse og kystnedbrydning fra havet, for eksempel diger, høfder, skråningsbeskyttelse, højvandsmure og sandfodring. Det er reguleret i kystbeskyttelsesloven og kræver tilladelse fra kommunen på søterritoriet, strandbredden og inden for 1.000 meter fra, hvor landvegetationen begynder.

Hvordan beregnes bidraget til et kystbeskyttelsesprojekt?

Kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingsnøglen ud fra, hvilken beskyttelse eller fordel den enkelte ejendom får, typisk efter Kystdirektoratets vejledning med fem trin. I praksis bruges ofte antallet af kystmeter ud for ejendommen, og kommunen kan selv betale en del af udgiften.

Hvordan klager jeg over bidragspligt til kystbeskyttelse?

Du klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale klageportal inden 4 uger fra afgørelsen. I kommunale fællesprojekter kan afgørelsen påklages i sin helhed, også bidragsfordelingen, og klagen har som udgangspunkt opsættende virkning.

Følger bidragspligten med, når ejendommen sælges?

Ja. Medlemskab af et digelag eller kystbeskyttelseslag tinglyses på ejendommen, og bidragene har pante- og fortrinsret i ejendommen. Tjek derfor tingbogen og spørg kommunen om pålagte eller kommende bidrag, før du køber.

Kystbeskyttelse: Reglerne, tilladelsen og regningen du kan hænge på

Sidst opdateret: 17. oktober 2026

En kystgrund er attraktiv, men havet stiller også krav. Skal en kyst beskyttes mod erosion eller oversvømmelse, gælder der en særlig lov, og en fælles løsning kan sende en regning videre til dig, uden at du selv har bedt om den. Det hedder bidragspligt. Samtidig kræver det tilladelse, hvis du selv vil sikre din kyst. Den her artikel forklarer, hvem der bestemmer, hvornår du kan pålægges at betale til et fælles projekt, og hvad du bør vide, før du køber en ejendom ved vandet.

Kort sagt: Kystbeskyttelse kræver tilladelse fra kommunen, og ved et fælles projekt kan de ejere, der opnår en fordel, pålægges at betale en del af regningen.

De vigtigste tal i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28.02.2025): Tilladelse kræves på søterritoriet, på strandbredden og inden for 1.000 meter fra det sted, hvor den sammenhængende landvegetation begynder (§ 3). Et fælles projekt sendes i høring i mindst 4 uger hos alle, der kan blive bidragspligtige (§ 5). Kommunen fastsætter hvert år inden 1. oktober de enkelte ejendommes bidrag, og bidraget har pante- og fortrinsret i ejendommen (§ 13). Klagefristen er 4 uger (§ 18 a).

Kort fortalt

Kystbeskyttelse er reguleret i kystbeskyttelsesloven. Formålet er at beskytte mennesker og ejendom mod oversvømmelse og erosion fra havet.
Siden 1. september 2018 er kommunen myndighed for kystbeskyttelse, også for anlæg på søterritoriet ud for kysten. Kystdirektoratet er sagkyndig rådgiver for kommunen, men klager over afgørelser indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Vil du etablere kystbeskyttelse, skal du have en tilladelse. Det gælder diger, høfder, skråningsbeskyttelse, høje mure og sandfodring.
Grundprincippet er, at den, som opnår beskyttelse eller anden fordel, betaler. Ejerne kan selv aftale fordelingen af udgiften.
Kan ejerne ikke blive enige, kan kommunen lave et fælles projekt og pålægge de ejere, der får en fordel, en bidragspligt.
For en investor er bidragspligten det centrale. Du kan hænge på en del af en fælles regning, selv om du ikke selv tog initiativet.

Hvad kystbeskyttelse er

Kystbeskyttelse er de foranstaltninger, der beskytter kysten og de bagvedliggende værdier mod havet. Formålet med loven er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelse eller kystnedbrydning fra havet, fjorde og andre dele af søterritoriet.

Metoderne er mange. Det kan være et dige eller en højvandsmur, der holder vandet ude ved stormflod. Det kan være skråningsbeskyttelse eller høfder, der bremser erosion. Og det kan være sandfodring, hvor man lægger nyt sand ud foran kysten. Valget af metode afhænger af, om man skal bremse erosion, holde vand ude eller begge dele.

For dig som investor er der en central pointe. Kystbeskyttelse er ikke noget, den enkelte bare kan sætte i gang. Det kræver tilladelse, og en fælles løsning følger en fast proces med fordeling af udgiften. Vores artikel om oversvømmelse og klimarisiko forklarer, hvordan du vurderer risikoen, før du køber ved vandet.

Hvem er myndighed

Her er der sket en vigtig ændring. Frem til 2018 var det Kystdirektoratet, der behandlede sager om kystbeskyttelse. Den 1. september 2018 overtog kommunen myndighedsrollen. Det er nu kommunen, der behandler ansøgninger om kystbeskyttelse og træffer afgørelse i sagerne.

Kystdirektoratet har fortsat en central rolle, men en anden. Direktoratet er nu sagkyndig rådgiver, der giver en udtalelse undervejs i sagen, og det giver tilladelse til andre anlæg end kystbeskyttelse på søterritoriet, altså vandet ud for kysten, og til terrænændringer tæt på kysten (§ 16 a). Klager over kommunens afgørelser indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For selve kystbeskyttelsen er kommunen myndighed, også når anlægget ligger ude i vandet (§ 3, stk. 3).

Det er også værd at vide, at loven ikke forpligter kommunen til at gennemføre kystbeskyttelse. Kommunen skal behandle en ansøgning, men den er ikke tvunget til at sikre en kyst. Det er en afvejning, kommunen foretager i hver enkelt sag.

Loven giver også staten mulighed for selv at være bygherre på et kystbeskyttelsesprojekt (kapitel 1 b, § 2 b), og i de sager er det miljøministeren, der giver tilladelsen. I et kommunalt fællesprojekt skal Kystdirektoratet afgive sin udtalelse senest 4 uger efter, at kommunen har bedt om den (§ 2, stk. 3). Kystdirektoratets vejledning og ansøgningssider ligger i dag på Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk, hvor kyst.dk er samlet.

Forhold	Sådan er reglen
Lov	Kystbeskyttelsesloven
Myndighed på land	Kommunen, siden 1. september 2018
Kystdirektoratets rolle	Sagkyndig rådgiver og myndighed for andre anlæg end kystbeskyttelse på søterritoriet. Klager indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Kræver tilladelse	Diger, høfder, skråningsbeskyttelse, mure, sandfodring
Hvem betaler	Den, der opnår beskyttelse eller anden fordel
Fælles projekt	Kommunen kan pålægge bidragspligt efter § 9 a i projekter efter kapitel 1 a

Tilladelse til at beskytte din egen kyst

Vil du etablere kystbeskyttelse, skal du have en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Det gælder, uanset om du vil lave et dige, en skråningsbeskyttelse, en høfde eller en anden løsning. Du sender en ansøgning til kommunen, der behandler den.

Selv mindre indgreb kan kræve tilladelse. Vil du for eksempel reetablere land, der er eroderet bort, er der tale om en terrænændring, som kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Ligger din kyst desuden inden for strandbeskyttelseslinjen eller på et klitfredet areal, skal du oveni have en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Du kan læse om de to linjer i vores artikler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen.

Et projekt kan også kræve tilladelser efter andre love, for eksempel planloven eller byggeloven, og der skal ofte laves en miljøvurdering. Kystbeskyttelse er derfor sjældent en simpel sag. Det er noget, du bør undersøge grundigt, hvis en ejendom har brug for beskyttelse mod havet.

Bidragspligt og det fælles projekt

Her kommer det, der for alvor rammer økonomien. Udgangspunktet i loven er, at den, som opnår beskyttelse eller anden fordel af kystbeskyttelsen, skal betale for den. Udgifterne til at udføre og vedligeholde et anlæg afholdes af grundejerne. De kan selv aftale, hvordan udgiften fordeles mellem sig.

Men hvad sker der, hvis ejerne ikke kan blive enige? Så kan kommunen igangsætte et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. Det kan ske på anmodning fra en eller flere grundejere eller på kommunens eget initiativ. Og her ligger nøglen for en investor. Ved et fælles projekt kan kommunalbestyrelsen pålægge de ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel, en betalingspligt. Størrelsen af det enkelte bidrag fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Bidragspligten rammer bredt. Den kan pålægges ikke kun boligejere, men også ejere af andre bygninger, af veje, af jernbane og af ledninger og forsyning, hvis de opnår en fordel af beskyttelsen. Du kan altså komme til at betale til et dige, du ikke selv har bedt om, hvis diget beskytter din ejendom. Det er en risiko, der bør indgå i din vurdering af en kystgrund.

Sådan forløber en sag om bidragsfordeling

En sag om et fælles projekt følger en fast gang. Først kan grundejere anmode kommunen om at igangsætte et projekt, eller kommunen kan gøre det selv. En anmodning skal som minimum indeholde en begrundelse og en oversigt over de ejendomme, der foreslås inddraget.

Derefter foretager kommunen en indledende sondering. Kommunen indhenter en udtalelse fra Kystdirektoratet om det foreslåede projekt. På den baggrund træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sagen skal fremmes. Fremmes den, udarbejdes selve projektet og en model for, hvordan udgiften fordeles mellem ejerne. Projektet og bidragsfordelingen sendes i høring, før kommunen træffer sin endelige afgørelse.

For dig som investor er det klogt at undersøge, om der er verserende kystbeskyttelsessager i området, før du køber. Kommunen skal informere om de store sager på sin hjemmeside. Vores artikel om køb af byggegrund gennemgår de øvrige forhold, du bør tjekke, og et forbehold i købsaftalens forbehold kan sikre dig, hvis en stor fælles udgift er på vej.

Fordelingsnøglen: sådan beregnes dit bidrag

Loven siger kun, at bidraget skal pålægges dem, der opnår beskyttelse eller anden fordel, og at kommunalbestyrelsen fastsætter det enkelte bidrag (§ 9 a). Hvordan fordelingsnøglen konkret skrues sammen, beskriver Kystdirektoratets vejledning om bidragsfordeling fra december 2019. Den arbejder med fem trin: 1) projektets effekt over dets levetid, 2) nytteværdien for de enkelte ejendomme, 3) om nytten er ens eller forskellig over tid, 4) om nytten er ens eller forskellig geografisk, og 5) selve fordelingen af bidragene.

Kommunen bestemmer også, hvordan pengene skaffes, herunder om der optages lån, om kommunen garanterer lånet, og om kommunen selv betaler en del af udgiften midlertidigt eller endeligt (§ 9). En fordeling kan senere ændres efter samme procedure (§ 11, stk. 2), for eksempel hvis en ubebygget grund bliver bebygget.

Eksempel: Nordkystens Fremtid (Halsnæs, Gribskov og Helsingør)

Projektet beskytter Sjællands nordkyst med strandfodring over en levetid på 50 år med vedligeholdelsesfodring hvert 5. år. Ifølge kommunernes administrationsgrundlag fra marts 2025 er det grundejerne i første række til kysten, der betaler, og bidraget beregnes ud fra antallet af kystmeter ud for den enkelte matrikel. Ligger en ubebygget grund foran en bebygget, kan grunden bagved blive bidragspligtig for 50 eller 100 procent af kystmeterne, mens matrikler i tredje række aldrig bidrager.

Fordelingen mellem kommune og grundejere er forskellig. I Gribskov betaler kommunen 75 procent af den første fodring og grundejerne i første række 25 procent. I Helsingør betaler kommunen den første fodring. I alle tre kommuner betaler grundejerne i første række vedligeholdelsesfodringen. Eksemplet viser, at samme type projekt kan give meget forskellige regninger alt efter kommunens beslutning.

Klage over kystbeskyttelse og bidragspligt

Det bedste tidspunkt at gøre indsigelse er under høringen. Kommunen skal sende et fællesprojekt i høring hos alle, der kan blive pålagt bidragspligt, med en frist på mindst 4 uger, og høringsmaterialet skal vise, hvordan udgifterne skal afholdes og fordeles (§ 5, stk. 2-4).

Når afgørelsen er truffet, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sager om kommunale fællesprojekter kan afgørelsen påklages i sin helhed, også selve skønnet og bidragsfordelingen (§ 18, stk. 3), mens andre afgørelser efter loven kun kan påklages for retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt eller offentliggjort (§ 18 a, stk. 4), og klagen sendes digitalt til kommunen, der videresender den. En rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning. Vil du gå til domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder (§ 18 b). Miljøministeren kan i særlige tilfælde afskære klageadgangen i et fællesprojekt efter ansøgning fra kommunen (§ 18, stk. 4).

For en køber er det vigtigt, at bidraget følger ejendommen. Medlemskab af et digelag eller kystbeskyttelseslag tinglyses på ejendommen (§ 8), og de årlige bidrag har udpantningsret samt pante- og fortrinsret i ejendommen (§ 13). Tjek derfor tingbogen for lag og spørg kommunen, om der er pålagt eller på vej bidrag.

Hvad du bør undersøge før købet

En ejendom ved vandet kræver lidt ekstra hjemmearbejde. Du skal ikke kun se på selve huset, men også på kysten foran det. Er der behov for beskyttelse nu eller på sigt? Og er der en fælles løsning på vej i området, som kan lande som en regning hos dig?

Start med at vurdere risikoen for oversvømmelse og erosion på den konkrete strækning. Tjek derefter, om der er verserende sager om kystbeskyttelse i området. Kommunen skal informere om de store sager. Undersøg også, hvor langt inde i landet grunden ligger, for kystnære grunde kan være ramt af flere regler. Se vores artikel om kystnærhedszonen, der forklarer planlægningszonen på cirka 3 kilometer.

Bindingerne bør ses samlet, før du byder. Se vores artikel om servitutter og tingbogen, der viser, hvordan du finder de forhold, der følger med en ejendom. Mange af dem er tinglyst. Se også vores artikel om ejendomsdatarapporten, der samler bindingerne ét sted. Ligger ejendommen i et fællesskab af grundejere, kan en grundejerforening også spille en rolle i en fælles løsning. Kend forholdene på forhånd, så pris og risiko passer sammen.

Tjekliste før du køber en ejendom ved vandet - Vurdér risikoen for oversvømmelse og erosion på den konkrete kyst. - Undersøg, om der er verserende kystbeskyttelsessager i området. - Husk, at et fælles projekt kan pålægge dig en bidragspligt, du ikke selv har valgt. - Tjek, om ejendommen selv har brug for beskyttelse, og hvad det vil kræve af tilladelser. - Vær opmærksom på, at strand- og klitfredning kan kræve ekstra dispensation. - Overvej et forbehold i købsaftalen, hvis en stor fælles udgift kan være på vej.

Faldgruber

At tro, at du kun betaler for det, du selv sætter i gang. Ved et fælles projekt kan kommunen pålægge dig en bidragspligt, hvis du opnår en fordel, uanset hvem der tog initiativet.
At regne med den gamle myndighed. Det er kommunen, ikke Kystdirektoratet, der har været myndighed siden september 2018. Kystdirektoratet er nu sagkyndig rådgiver, og klager indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
At bygge kystsikring uden tilladelse. Diger, høfder, mure og selv reetablering af eroderet land kræver tilladelse. Ulovlige anlæg kan kræves fjernet.
At overse de andre love. Inden for strandbeskyttelse eller klitfredning kræver et projekt også dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Ofte skal der laves en miljøvurdering.
At undlade at tjekke verserende sager. En stor fælles løsning kan være undervejs i området og lande som en regning hos dig. Undersøg det før købet.

Kilder

Kilder: Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28.02.2025), §§ 1 a, 2, 2 b, 3, 5, 8, 9, 9 a, 11, 13, 18, 18 a og 18 b (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/245); planloven (LBK nr. 572 af 29.05.2024) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/572); byggeloven (LBK nr. 1178 af 23.09.2016) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178) og Kystdirektoratet. Yderligere kilder: Bygningsreglementet (BR18) (https://www.bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav?Layout=ShowAll); lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342); Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner, Nordkystens Fremtid, Administrationsgrundlag for bidragsfordeling, marts 2025 (https://cdn.halsnaes.dk/halsnaeskommune/Media/638772949484805926/Nordkystens%20Fremtid,%20Administrationsgrundlag%20for%20bidragsfordeling,%20marts%202025.pdf); Miljøstyrelsen, Kyster og klimatilpasning (https://mst.dk/erhverv/kyster-og-klimatilpasning). Senest opdateret: oktober 2026.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er myndighed for kystbeskyttelse?: Det er kommunen. Den 1. september 2018 overtog kommunen myndighedsrollen fra Kystdirektoratet. Kommunen behandler nu ansøgninger om kystbeskyttelse og træffer afgørelse i sagerne. Kystdirektoratet er fortsat sagkyndig rådgiver, der giver en udtalelse undervejs, og direktoratet giver tilladelse til andre anlæg end kystbeskyttelse på søterritoriet. Klager over kommunens afgørelser indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. På land er det altså kommunen, du skal henvende dig til.
Kan jeg blive tvunget til at betale til et dige?: Ja, det kan du. Ved et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a kan kommunalbestyrelsen pålægge de ejere, der opnår en beskyttelse eller anden fordel, en bidragspligt. Størrelsen fastsættes af kommunalbestyrelsen. Du kan altså komme til at betale til et anlæg, du ikke selv har bedt om, hvis det beskytter din ejendom. Det er en vigtig risiko at kende, før du køber en ejendom ved vandet.
Skal jeg have tilladelse til at sikre min egen kyst?: Ja. Vil du etablere kystbeskyttelse, skal du have en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, som du søger hos kommunen. Det gælder diger, høfder, skråningsbeskyttelse, mure og sandfodring. Selv reetablering af land, der er eroderet bort, kræver tilladelse. Ligger kysten inden for strandbeskyttelseslinjen eller på et klitfredet areal, skal du desuden have en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Et projekt kan også kræve andre tilladelser.
Hvad er et kommunalt fællesprojekt?: Det er et kystbeskyttelsesprojekt, som kommunen driver, når grundejerne ikke selv kan blive enige om en fælles løsning. Det kan sættes i gang på anmodning fra en eller flere grundejere eller på kommunens eget initiativ. Ved et fælles projekt beslutter kommunen, hvilken beskyttelse der skal udføres, og hvordan den finansieres, og den kan pålægge de ejere, der får en fordel, en betalingspligt. Reglen står i kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a.
Hvordan fordeles udgiften mellem ejerne?: Udgangspunktet er, at den, som opnår beskyttelse eller anden fordel, betaler. Kan ejerne selv blive enige, kan de aftale fordelingen. Ved et kommunalt fællesprojekt er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter bidragsfordelingen, altså hvor meget hver ejendom skal betale. Bidraget kan pålægges ikke kun boligejere, men også ejere af veje, jernbane, ledninger og forsyning, hvis de opnår en fordel. Fordelingen sendes i høring, før kommunen træffer sin endelige afgørelse.
Bør kystbeskyttelse påvirke min beslutning om at købe?: Ja, det bør indgå i vurderingen. En kystgrund kan både have brug for dyr beskyttelse og kunne blive pålagt en bidragspligt til et fælles projekt. Begge dele kan koste. Undersøg risikoen for oversvømmelse og erosion, og tjek, om der er verserende sager i området. Se også vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi. Kend forholdene på forhånd, så pris og risiko hænger sammen.
Hvad er kystbeskyttelse?: Kystbeskyttelse er anlæg og andre tiltag, der skal reducere risikoen for oversvømmelse og kystnedbrydning fra havet, for eksempel diger, høfder, skråningsbeskyttelse, højvandsmure og sandfodring. Det er reguleret i kystbeskyttelsesloven og kræver tilladelse fra kommunen på søterritoriet, strandbredden og inden for 1.000 meter fra, hvor landvegetationen begynder.
Hvordan beregnes bidraget til et kystbeskyttelsesprojekt?: Kommunalbestyrelsen fastsætter fordelingsnøglen ud fra, hvilken beskyttelse eller fordel den enkelte ejendom får, typisk efter Kystdirektoratets vejledning med fem trin. I praksis bruges ofte antallet af kystmeter ud for ejendommen, og kommunen kan selv betale en del af udgiften.
Hvordan klager jeg over bidragspligt til kystbeskyttelse?: Du klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale klageportal inden 4 uger fra afgørelsen. I kommunale fællesprojekter kan afgørelsen påklages i sin helhed, også bidragsfordelingen, og klagen har som udgangspunkt opsættende virkning.
Følger bidragspligten med, når ejendommen sælges?: Ja. Medlemskab af et digelag eller kystbeskyttelseslag tinglyses på ejendommen, og bidragene har pante- og fortrinsret i ejendommen. Tjek derfor tingbogen og spørg kommunen om pålagte eller kommende bidrag, før du køber.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Del af emnet: Jura og regler: Byggeret, beskyttelseslinjer og pligter

Relaterede artikler

Oversvømmelse og stormflod: Tjek klimarisikoen, før du køber — Vand er blevet en pris på ejendomme.
Strandbeskyttelseslinjen: Hvad du må og ikke må inden for 300 meter fra kysten — Drømmer du om en ejendom tæt på vandet, skal du kende strandbeskyttelseslinjen.
Klitfredningslinjen: Vestkystens 300 meter, hvor du ikke må bygge — En grund ved Vesterhavet eller Skagerrak har en helt særlig binding, som du bør kende. Den hedder klitfredningslinjen, og den ligger typisk 300 meter fra kysten.