Affaldssortering i etageejendommen: Kravene, pladsen og hvem der betaler

Kravet om ti fraktioner

Vi starter med selve kravet, for det er grundlaget. Alle husstande i Danmark skal sortere deres affald i ti fraktioner. Det er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald, farligt affald og restaffald. Kravet udspringer af den brede politiske aftale om en grøn affaldssektor, som Folketinget indgik i 2020, og Miljøstyrelsen fastsætter de nærmere regler i affaldsbekendtgørelsen. Formålet er mere genanvendelse og mindre forbrænding. forbrugsregnskab for vand og varme

Selvom kravet om de ti fraktioner er ens i hele landet, er der forskel på, hvordan de indsamles. Kommunerne står for den konkrete affaldsordning, og både gebyr, tømningsintervaller og den præcise måde at sortere på kan variere fra kommune til kommune. Det vigtige for dig er, at din ejendom skal kunne rumme sortering i alle ti fraktioner, uanset hvor du ligger. Tjek din egen kommunes ordning, så du ved præcis, hvordan affaldet skal håndteres netop der. Kravene er ens, men løsningen er lokal. kend din kommunes regler

Sådan løses det i en etageejendom

Nu til det praktiske i en etageejendom. Ti fraktioner betyder ikke ti spande ved hver bolig. I en etageejendom løses sorteringen med fælles beholdere, der dækker hele ejendommen. Det er større beholdere placeret et fælles sted, typisk i gården eller et affaldsrum, hvor alle beboere afleverer deres sorterede affald. Det er en fælles løsning, ikke en individuel. drift af en etageejendom

Flere af fraktionerne kan desuden samles i den samme beholder. Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for at indsamle enkelte fraktioner i samme beholder med separate kamre, så de sorteres fra hinanden. For eksempel kan visse fraktioner deles i én todelt beholder. Det sparer plads og reducerer antallet af beholdere, du skal have plads til. De nationale affaldspiktogrammer hjælper beboerne med at sortere rigtigt, uanset kommune. En gennemtænkt fælles løsning gør både sorteringen lettere for beboerne og pladsen mere overskuelig for dig. gode fællesfaciliteter i ejendommen

Pladsen i gården

Så til pladskravet, som ofte er den reelle udfordring. En etageejendom skal have fysisk plads til de fælles beholdere til alle ti fraktioner. Det kan være en udfordring i ældre ejendomme, hvor gården eller affaldsrummet ikke oprindeligt var indrettet til så mange beholdere. At finde plads til det hele kan derfor kræve, at du gentænker eller ombygger affaldsløsningen i gården. vedligeholdelse og forbedring af ejendommen

Det er værd at planlægge pladsen ordentligt. Beholderne skal kunne tømmes, de skal være tilgængelige for beboerne, og der skal være kapacitet nok til ejendommens affaldsmængde. Tal med din kommune om, hvilke beholdere og tømningsintervaller der passer til ejendommen, og indret affaldsløsningen, så den både lever op til kravene og fungerer i hverdagen. En velfungerende affaldsplads er en del af en velholdt ejendom, og den forebygger både rod og klager fra beboerne. God planlægning her betaler sig. sådan holder du ejendommen i god stand

Kommunernes gebyr

Nu til pengene, for affald koster. Kommunen opkræver et affaldsgebyr for at indsamle og håndtere ejendommens affald. Affaldsordningen drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket betyder, at gebyrerne skal dække kommunens omkostninger ved ordningen, hverken mere eller mindre. Størrelsen på gebyret afhænger af kommunen og af, hvilke beholdere og tømningsintervaller ejendommen har. faste driftsudgifter på en ejendom

Det centrale for dig som udlejer er, hvem gebyret opkræves hos. Affaldsgebyret opkræves hos ejendommens ejer, altså hos dig som grundejer, ikke hos den enkelte lejer. Det er ejendommen, der er tilmeldt den kommunale affaldsordning, og det er ejeren, der hæfter for gebyret. Dette er et fast træk ved kommunale affaldsgebyrer. Regningen lander altså på dit bord, og spørgsmålet bliver så, hvordan den håndteres i forhold til dine lejere. Det ser vi på nu. sådan budgetterer du driften

Hvorfor affald ikke hører til på forbrugsregnskabet

Til sidst den vigtige sondring, mange tager fejl af. Affald kan ikke afregnes over forbrugsregnskabet. Forbrugsregnskabet er den ordning, hvor udlejeren afregner bestemte forbrug særskilt over for lejerne efter måling, og det gælder vand, varme og el eller køling. Affald er ikke omfattet af de regler. Du kan altså ikke lave et affaldsregnskab på linje med varmeregnskabet og opkræve gebyret særskilt hos lejerne den vej. hvad må stå på forbrugsregnskabet

Affald er i stedet en driftspost. Det er en af de udgifter, der knytter sig til at drive ejendommen, og som udgangspunkt er indeholdt i huslejen. Gebyret er altså en omkostning, du som udlejer afholder som en del af driften, ikke noget du kan sende videre som en separat regning uden videre. Det betyder, at du skal have affaldsgebyret med i dit driftsbudget, når du fastsætter huslejen og vurderer ejendommens økonomi. Behandl affald som den driftspost, det er, så både din økonomi og din afregning over for lejerne er korrekt. sådan sammensætter du huslejen

Lad os samle det. Affald er blevet et lovkrav med ti fraktioner. I en etageejendom løses det med fælles beholdere. Det kræver plads i gården. Reglerne er ens i landet, men gebyr og tømning er lokale. Og regningen er din som ejer. Det vigtigste at huske er sondringen til sidst. Vand og varme kan afregnes over forbrugsregnskabet. Det kan affald ikke. Affald er en driftspost. Hold de to ting adskilt, så fordeler du udgifterne rigtigt.

Affalds-tjekket i seks trin: 1) forstå, at alle husstande skal sortere i ti fraktioner; 2) løs det i etageejendommen med fælles beholdere frem for spande pr. bolig; 3) sørg for plads i gården til alle fraktioner, om nødvendigt ved ombygning; 4) tjek din kommunes konkrete ordning, gebyr og tømningsintervaller; 5) husk, at gebyret opkræves hos dig som ejer; 6) og behandl affald som en driftspost, ikke som en post på forbrugsregnskabet.

Faldgruber

• At tro, der skal ti spande til pr. bolig. I en etageejendom løses sorteringen med fælles beholdere.
• At undervurdere pladskravet. Alle ti fraktioner skal kunne rummes, hvilket kan kræve ombygning af gården.
• At antage ens gebyrer. Fraktionerne er ens, men gebyr og tømning varierer fra kommune til kommune.
• At sende affaldsgebyret på forbrugsregnskabet. Affald er ikke omfattet, som vand, varme og el er.
• At glemme affald i driftsbudgettet. Gebyret er en driftsudgift, du selv afholder, og det skal med i økonomien.

Kilder

Kilder: Miljøstyrelsen (https://mst.dk) (affaldsbekendtgørelsen) og Folketinget (https://www.ft.dk). Yderligere kilder: Bygningsreglementet (BR18) (https://www.bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav?Layout=ShowAll); lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); lov om boligforhold (LOV nr. 342 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/342). Senest opdateret: maj 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange typer affald skal sorteres?

Alle husstande i Danmark skal sortere affald i ti fraktioner. Det er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald, farligt affald og restaffald. Kravet udspringer af en bred politisk aftale om en grøn affaldssektor, som Folketinget indgik i 2020, og Miljøstyrelsen fastsætter de nærmere regler i affaldsbekendtgørelsen. Fraktionerne er ens i hele landet, men den konkrete måde at indsamle dem på kan variere fra kommune til kommune. Din ejendom skal kunne rumme sortering i alle ti fraktioner, uanset hvor den ligger, så tjek din egen kommunes ordning.

Skal der ti affaldsspande til hver bolig?

Nej. Ti fraktioner betyder ikke ti spande ved hver bolig. I en etageejendom løses sorteringen med fælles beholdere, der dækker hele ejendommen, typisk placeret i gården eller et affaldsrum. Flere af fraktionerne kan desuden samles i den samme beholder med separate kamre, så de sorteres fra hinanden. Det sparer plads og reducerer antallet af beholdere. De nationale affaldspiktogrammer hjælper beboerne med at sortere rigtigt. En gennemtænkt fælles løsning gør både sorteringen lettere for beboerne og pladsen mere overskuelig for dig som ejer af ejendommen.

Hvem betaler affaldsgebyret i en udlejningsejendom?

Kommunen opkræver affaldsgebyret hos ejendommens ejer, altså hos dig som grundejer, ikke hos den enkelte lejer. Det er ejendommen, der er tilmeldt den kommunale affaldsordning, og det er ejeren, der hæfter for gebyret. Affaldsordningen drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket betyder, at gebyrerne skal dække kommunens omkostninger ved ordningen. Størrelsen afhænger af kommunen og af ejendommens beholdere og tømningsintervaller. Regningen lander altså på dit bord som udlejer, og du skal derfor have affaldsgebyret med i dit driftsbudget, når du vurderer ejendommens økonomi.

Kan jeg opkræve affaldsgebyret hos lejerne over forbrugsregnskabet?

Nej. Affald kan ikke afregnes over forbrugsregnskabet. Forbrugsregnskabet er den ordning, hvor udlejeren afregner bestemte forbrug særskilt over for lejerne efter måling, og det gælder vand, varme og el eller køling. Affald er ikke omfattet, så du kan ikke opkræve gebyret særskilt hos lejerne den vej. Affald er i stedet en driftspost, der knytter sig til at drive ejendommen og som udgangspunkt er indeholdt i huslejen. Du skal derfor have gebyret med i driftsbudgettet.

Hvad er en driftspost?

En driftspost er en løbende udgift, der knytter sig til at eje og drive ejendommen. Affaldsgebyr er et eksempel, og det samme er forsikring, ejendomsskat og almindelig vedligeholdelse. Driftsposterne er de omkostninger, du som udlejer afholder for at holde ejendommen kørende, og de er som udgangspunkt indeholdt i huslejen. Derfor er det vigtigt at have alle driftsposter med, når du fastsætter huslejen. Overser du en post som affald, undervurderer du dine faktiske omkostninger.

Er reglerne for affaldssortering ens i hele landet?

Kravet om, hvilke ti fraktioner der skal sorteres, er ens i alle kommuner, fordi det følger af den nationale aftale og affaldsbekendtgørelsen. Men udførelsen varierer. Kommunerne står for den enkelte ordning, og både gebyr, tømningsintervaller og indsamlingsmåde kan være forskellig fra kommune til kommune. To ejendomme i hver sin kommune skal altså sortere i de samme ti fraktioner, men kan have forskellige beholdere og priser. Tjek derfor altid din egen kommunes ordning.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Relaterede artikler

• Forbrugsregnskab og a conto: Sådan opkræver du vand og varme korrekt — Forbrugsregnskabet er en af de opgaver, hvor små fejl bliver dyre. Overholder du ikke fristen, mister du retten til at kræve efterbetaling, selv om lejeren har brugt mere, end der er betalt a conto.
• Hvad koster driften? Budgetnøgletal pr. kvadratmeter for udlejere — "Hvad koster driften?" er det spørgsmål, enhver ejendomsberegning står og falder med. Det spørgsmål, flest besvarer med et for lavt tal.
• Forældrekøb regneeksempel: så meget koster det måned for måned — Et konkret regneeksempel på forældrekøb, måned for måned. Se startkapital, driftsudgifter, skat og den reelle månedlige omkostning i 2026.