Renholdelse af fortov: Grundejerens pligt til at feje, luge og holde rent

Grundejerens tre pligter

Vejloven giver grundejere i byer og bymæssig bebyggelse tre pligter ud for ejendommen. Kommunen kan bestemme, at grundejerne skal rydde sne, bekæmpe glat føre og renholde fortov og sti. I praksis har stort set alle kommuner truffet den beslutning.

De to første pligter er vinterpligter. Snerydning og glatførebekæmpelse gælder, når vejret kræver det, og dem kan du læse om i vores artikel om snerydning. Den tredje pligt, renholdelsen, er derimod en helårspligt. Den handler om fejning, ukrudt, affald og afvanding, og den gælder i princippet hver dag, sommer og vinter.

Renholdelsen er den pligt, flest overser. Den er mindre akut end sneen, og konsekvenserne kommer langsommere. Men den er lige så virkelig, og den har både en juridisk og en økonomisk side. Et forsømt fortov kan give påbud, regninger og i værste fald et ansvar. Og ukrudt, der får lov at stå, ødelægger med tiden selve belægningen.

Hvad renholdelsen omfatter

Vejloven beskriver ret præcist, hvad renholdelsespligten består af. Der er fire dele, og tilsammen dækker de det meste af det, et fortov kan samle.

Du skal for det første fjerne ukrudt. For det andet skal du feje eller på anden måde renholde fortove og stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde befæstede. For det tredje skal du fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen. Og for det fjerde skal du renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

Den sidste del glemmes tit. Visne blade og skidt samler sig i rendestenen og over ristene, og så kan regnvandet ikke komme væk. Resultatet er vand på fortovet og i værste fald vand mod din egen sokkel. Renholdelsen er altså ikke kun æstetik. Den er også en del af ejendommens afvanding og dermed af den forebyggelse, du kan læse om i vores artikel om vedligeholdelsesplan.

Offentlig vej eller privat fællesvej

Hvor langt pligten rækker, afhænger af, hvilken slags vej din ejendom ligger ud til. Skellet går mellem offentlige veje og private fællesveje, og forskellen er stor.

Ligger ejendommen ud til en offentlig vej, gælder din pligt fortov og sti ud for ejendommen, altså de arealer, der er bestemt for gående. Kørebanen og dens renholdelse er kommunens opgave, ligesom kommunen typisk tager sig af kantstenen. Ligger ejendommen derimod ud til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, er pligten langt bredere. Her skal grundejerne renholde og vedligeholde hele vejarealet ud for deres ejendom, almindeligvis til vejens midte. Det omfatter fortov, rabat og kørebane, og også vejbrøndene, der leder regnvandet væk.

Reglerne for private fællesveje står i privatvejsloven, og de omfatter også vejens istandsættelse. Det store billede for den vejtype kan du læse i vores artikel om privat fællesvej, og fordelingen af udgifter i vores artikel om vejbidrag.

Hæk, ukrudt og det praktiske

Renholdelsen hænger sammen med et par nabopligter, som er værd at tage med i samme arbejdsgang. De handler om beplantningen og om måden, du bekæmper ukrudt på.

Som grundejer skal du holde din hæk og anden beplantning inden for skellet mod vejen. Det, der rager ud over fortovet, skal klippes, så fodgængere, barnevogne og kørestole kan komme frit forbi, og så skilte og belysning ikke dækkes. En hæk, der æder en halv meter af fortovet, er en klassisk kilde til påbud og til irritation hos naboer og forbipasserende. Uenigheder om beplantning i og ved skel kan du læse om i vores artikel om nabostrid om skel, hegn og træer.

Ukrudtet skal fjernes, men metoden er din, så længe den er lovlig og skånsom mod omgivelserne. Mange bruger fejning, lugning, gasbrænder eller ukrudtsdamper. Vær forsigtig med sprøjtemidler på befæstede arealer, hvor regnvandet løber direkte i kloakken, og følg altid reglerne for de midler, du bruger. Jævnlig fejning er i øvrigt den bedste forebyggelse, fordi frøene fjernes, før de spirer i fugerne. Og husk overkørslen, altså indkørslens møde med vejen, som også skal holdes, hvilket du kan læse om i vores artikel om overkørsel og vejadgang.

Tilsyn, regninger og ansvar

Renholdelsespligten er ikke kun en henstilling. Kommunen fører tilsyn med, at grundejerne lever op til den, og der er konsekvenser, hvis du lader stå til.

Opfylder du ikke pligten, kan kommunen påtale det og kræve forholdet bragt i orden. Sker det ikke, kan kommunen i sidste instans lade arbejdet udføre for din regning. Ligger der affald, der forurener eller generer færdslen, kan det fjernes på samme måde. Regningen lander hos ejeren, og den er typisk højere, end hvis du selv havde ordnet det.

Dertil kommer ansvarssiden. Kommer nogen til skade på grund af forsømt renholdelse, for eksempel ved fald på et fortov, der er spækket med glatte, våde blade eller genstande, kan du efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig. Ansvaret kendes især fra vinterpligterne, men forsømmelse af renholdelsen kan også få betydning. Dokumentation for faste rutiner er din bedste beskyttelse, hvis uheldet er ude.

Sådan sætter du det i system

For en investor med en eller flere ejendomme er pointen enkel. Renholdelsen skal ikke huskes, den skal planlægges. En fast rutine koster lidt, en forsømmelse kan koste meget.

Læg renholdelsen ind i årshjulet for hver ejendom. Fejning og lugning med faste mellemrum i sæsonen, en ekstra indsats i løvfaldet, hvor rendestene og riste stopper til, og et løbende øje på hækken. Bor du ikke selv i nærheden, så aftal opgaven med en vicevært, en lejer eller et servicefirma. Pligten kan efter aftale udføres af en anden, og en skriftlig aftale, der er meddelt kommunen, skaber klarhed. Ansvaret for, at det sker, bliver dog ved ejendommen, så følg op på, at aftalen holdes.

I en udlejningsejendom bør opgaven være beskrevet, så alle ved, hvem der gør hvad. Bruger du en administrator eller et viceværtfirma, hører fortovet med i aftalen, hvilket du kan læse om i vores artikel om ejendomsadministrator. Det lyder banalt, men et rent, farbart fortov er også en del af ejendommens ansigt udadtil. Det signalerer en ejendom, der bliver passet, og det tæller, både hos lejere og hos en kommende køber.

Tjekliste for renholdelse af fortovet - Fej fortovet jævnligt, og fjern ukrudt, før det sætter sig i fugerne. - Fjern affald og andet, der forurener eller generer færdslen. - Hold rendestene, nedløbsriste og render fri, især i løvfaldet. - Klip hækken, så den holder sig inden for skellet mod fortovet. - Tjek, om ejendommen ligger ud til privat fællesvej, hvor pligten er bredere. - Sæt opgaven i system med faste rutiner, og aftal den skriftligt, hvis andre udfører den.

Faldgruber

• At tro, pligten kun gælder om vinteren. Snerydning er en vinterpligt, men renholdelsen gælder hele året. Fejning, ukrudt og affald er en løbende opgave.
• At lade ukrudtet stå. Ukrudt i fuger og kanter ødelægger med tiden belægningen. Det, der starter som et kosmetisk problem, ender som en istandsættelsesudgift.
• At glemme rendestene og riste. Stoppede riste sender regnvandet ind over fortovet og mod din sokkel. Hold afløbsvejene fri, især når løvet falder.
• At overse den brede pligt på privat fællesvej. Her gælder renholdelsen og vedligeholdet typisk hele vejarealet til vejmidten, ikke kun fortovet.
• At udlicitere uden at følge op. Pligten kan udføres af andre efter aftale, men forsømmes den, er det fortsat ejendommens problem. Følg op på, at rutinen holdes.

Kilder

Kilder: Vejloven og privatvejsloven (Retsinformation (https://www.retsinformation.dk)). Yderligere kilder: byggeloven (LBK nr. 1178 af 23.09.2016) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1178); Bygningsreglementet (BR18) (https://www.bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav?Layout=ShowAll); BBR, Bygnings- og Boligregistret (https://bbr.dk); planloven (LBK nr. 1157 af 01.07.2020) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157). Senest opdateret: juni 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad omfatter renholdelsespligten?

Renholdelsespligten efter vejloven omfatter fire dele. Du skal fjerne ukrudt, du skal feje eller på anden måde renholde fortove og stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde befæstede, du skal fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og du skal holde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender fri for alt, der kan hindre vandets frie løb. Pligten gælder arealerne ud for din ejendom og løber hele året.

Gælder pligten både offentlig vej og privat fællesvej?

Ja, men i forskelligt omfang. Ligger ejendommen ud til en offentlig vej, gælder din pligt fortov og sti ud for ejendommen, mens kommunen tager sig af kørebanen. Ligger ejendommen ud til en privat fællesvej i by, er pligten bredere. Her skal grundejerne renholde og vedligeholde hele vejarealet ud for deres ejendom, almindeligvis til vejens midte, inklusive kørebane, rabat og vejbrønde. Reglerne for private fællesveje står i privatvejsloven, og kommunen fører tilsyn begge steder.

Hvor tit skal jeg feje og luge fortovet?

Loven sætter ikke et fast antal gange, men pligten er løbende, og fortovet skal være rent og farbart hele året. I praksis betyder det fejning og lugning med jævne mellemrum i sæsonen, en ekstra indsats i løvfaldet, hvor blade stopper rendestene og riste til, og oprydning, når der ligger affald. Jævnlig fejning er samtidig den bedste forebyggelse mod ukrudt, fordi frøene fjernes, før de spirer i fugerne. En fast rutine er lettere og billigere end en stor oprydning efter påtale.

Kan jeg overlade renholdelsen til en anden?

Ja. Opgaven kan efter aftale udføres af en anden, for eksempel en vicevært, en lejer eller et servicefirma, og for udlejere er det helt normalt at organisere det sådan. Aftalen bør være skriftlig, og den skal efter reglerne meddeles kommunen, så det er klart, hvem der udfører opgaverne. Vær dog opmærksom på, at du som ejer fortsat skal sikre, at arbejdet reelt bliver gjort. Forsømmes fortovet, er det ejendommen, kommunen retter henvendelsen til, så følg op på, at rutinen holdes.

Hvad sker der, hvis jeg ikke renholder fortovet?

Kommunen fører tilsyn og kan påtale forholdet og kræve det bragt i orden. Sker det ikke, kan kommunen i sidste instans lade arbejdet udføre for din regning, og det gælder også fjernelse af affald, der forurener eller generer færdslen. Dertil kommer ansvarssiden. Kommer nogen til skade på grund af forsømt renholdelse, kan du efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig. Endelig ødelægger stående ukrudt med tiden belægningen, så forsømmelsen også bliver en istandsættelsesudgift.

Skal jeg også klippe hækken mod fortovet?

Ja. Som grundejer skal du holde hæk og anden beplantning inden for skellet mod vejen og klippe det, der rager ud over fortov og sti. Fodgængere, barnevogne og kørestole skal kunne passere frit, og skilte og vejbelysning må ikke dækkes. En hæk, der vokser ud over fortovet, er en klassisk kilde til påtale fra kommunen. Klip den derfor ind til skellet som en fast del af havens rutine, gerne sammen med fejningen, så fortovet holdes frit i både bredden og højden.

Om forfatteren

Boliginvestoren Redaktion — Redaktionen

Boliginvestoren.dk's redaktion skriver praktiske, faktatjekkede guides om ejendomsinvestering i Danmark.

Om redaktionen og vores metode

Relaterede artikler

• Vedligeholdelsesplan for din udlejningsejendom: Undgå dyre overraskelser — Vedligeholdelse er den udgift, der oftest bliver undervurderet i ejendomsinvestering. Et tag holder ikke evigt, en facade skal males, og et køkken slides op.
• Privat fællesvej: Hvem vedligeholder, hvem betaler, og hvad du bør tjekke før køb — Ligger din ejendom ved en privat fællesvej, følger der et ansvar med, som overrasker mange. Kommunen vedligeholder ikke vejen.
• Nabostrid om skel, hegn og træer: Sådan løser du den uden en retssag — Nabostrid om skel, hegn og træer hører til de konflikter, der vokser hurtigst og koster mest, men systemet er faktisk indrettet til at løse dem uden en retssag: hegnsynet for hegnene og skelforretningen for skellet.