# VVM og miljøvurdering: Hvornår dit projekt skal vurderes først

> Større projekter kan kræve en miljøvurdering, før de må sættes i gang. Her er bilag 1 og 2, screeningen og hvad det betyder for tidsplanen på dit projekt.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/vvm-og-miljovurdering
Kategori: Jura & Regler

De fleste byggeprojekter kræver ingen miljøvurdering. Et enkelt hus eller en lille udstykning er for småt til det. Men større projekter kan være omfattet af reglerne om miljøvurdering, tit kaldet VVM. Så skal projektet vurderes, før det må sættes i gang, og det kan tage lang tid. For en investor med et større projekt er det vigtigt at kende reglerne tidligt. Den her artikel forklarer, hvornår et projekt skal vurderes, hvordan processen forløber, og hvad det betyder for tidsplanen.

Kort sagt: Store projekter skal miljøvurderes, mindre projekter på listen skal screenes, og et projekt må ikke starte, før forholdet er afklaret.

## Kort fortalt

- Reglerne står i miljøvurderingsloven. De gælder både planer og konkrete projekter, tit kaldet VVM.
- Projekter på lovens bilag 1 skal altid miljøvurderes, før de må sættes i gang.
- Projekter på bilag 2 skal screenes. Myndigheden vurderer, om de kan påvirke miljøet væsentligt.
- Kommunen er som udgangspunkt myndighed for projekter på land. Visse projekter hører under staten.
- Det er bygherren, der skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, hvis projektet skal vurderes.
- For en investor er tidsplanen det centrale. En screening tager tid, en fuld vurdering tager længere.

## Hvad reglerne handler om

Reglerne står i miljøvurderingsloven. Den fulde titel er lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Loven dækker to ting. Den ene er miljøvurdering af planer, for eksempel en lokalplan. Den anden er miljøvurdering af konkrete projekter. Det sidste kaldes ofte VVM. Denne artikel handler mest om de konkrete projekter.

Formålet er at få miljøkonsekvenserne af et større projekt frem i lyset, før projektet besluttes. Vurderingen skal give grundlag for en offentlig debat og for en beslutning på et oplyst grundlag. Man bruger det brede miljøbegreb. Det vil sige, at man ser på virkninger på blandt andet befolkning, natur, jord, vand, luft, klima, landskab og kulturarv.

Reglerne er relevante for en investor, der planlægger noget stort. Det kan være en større udstykning, et større byggeri eller et anlæg. For helt almindeligt boligbyggeri er reglerne som regel ikke i spil. Men jo større projektet er, jo mere skal du have dem på radaren.

## Bilag 1 og bilag 2

Loven har to bilag, der afgør, hvad der skal ske. Forskellen mellem dem er central.

Projekter på bilag 1 skal altid miljøvurderes. Der er ingen tvivl og ingen screening. Projektet må ikke sættes i gang, før der er lavet en miljøkonsekvensrapport, og der er givet en tilladelse. Det er de store anlæg, der står på bilag 1.

Projekter på bilag 2 skal screenes. Screening betyder, at myndigheden vurderer, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. Hvis svaret er ja, skal projektet miljøvurderes. Hvis svaret er nej, får bygherren en skriftlig afgørelse om, at projektet ikke kræver en miljøvurdering. Også visse ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg skal screenes.

| Trin | Sådan er reglen |
| --- | --- |
| Bilag 1 | Skal altid miljøvurderes |
| Bilag 2 | Skal screenes for væsentlig påvirkning |
| Screening: ja | Projektet skal miljøvurderes |
| Screening: nej | Skriftlig afgørelse, projektet kan gå videre |
| Rapporten laves af | Bygherren |
| Myndighed | Som udgangspunkt kommunen |

## Screeningen og hvem der bestemmer

Det er bygherren, der har pligt til at søge, før et projekt på bilag 1 eller 2 sættes i gang. For et projekt på bilag 2 sender bygherren en ansøgning om screening. Så vurderer myndigheden, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt.

Myndigheden er som udgangspunkt kommunen for projekter på land. Visse projekter hører under staten, ved Miljøstyrelsen. Efter screeningen træffer myndigheden en afgørelse. Enten skal projektet ikke miljøvurderes, eller også er det omfattet af kravet. Afgørelsen offentliggøres.

Et vigtigt punkt for tidsplanen: et projekt på bilag 2 må ikke sættes i gang, før bygherren har fået skriftlig besked. Og øvrige tilladelser til anlægsarbejdet kan først bruges, når forholdet er afklaret. Så en screening er ikke bare en formalitet. Den kan være det, der afgør, hvornår du kan gå i gang. Vil du hellere springe screeningen over, kan du som bygherre vælge at bede om en fuld miljøvurdering med det samme.

## Selve miljøvurderingen

Skal et projekt miljøvurderes, følger en proces i flere trin. Det er bygherren, der skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport. Den beskriver projektet og dets virkninger på miljøet.

Processen starter med, at myndigheden indkalder idéer og forslag fra offentligheden. Fristen for den fase er mindst 14 dage. Herefter fastlægger myndigheden, hvad rapporten skal indeholde. Bygherren laver rapporten. Så sendes rapporten og et udkast til tilladelse i høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Den høring varer mindst otte uger. Til sidst træffer myndigheden afgørelse og giver eventuelt en tilladelse, tit kaldet en § 25-tilladelse. Først da kan projektet sættes i gang.

Hvis projektet også kræver en ny lokalplan eller et kommuneplantillæg, må tilladelsen ikke gives, før plangrundlaget er på plads. De to spor skal altså passe sammen. Du kan læse om planprocessen i vores artikler om lokalplanpligt og dispensation fra lokalplan.

## Hvad det betyder for din investering

For en investor er den vigtigste pointe tidsplanen. En miljøvurdering tager tid. Selv en screening kan tage uger, og en fuld vurdering med rapport og høringer kan tage mange måneder. Det skal med i budgettet og i tidsplanen fra begyndelsen.

Kigger du på et større projekt, så afklar tidligt, om det kan være omfattet. Er det på bilag 1, ved du, at der skal en fuld vurdering til. Er det på bilag 2, skal det screenes. Er du i tvivl, så spørg kommunen. En tidlig afklaring er langt bedre end en overraskelse midt i projektet. Se også vores artikel om byggegrund som investering, der gennemgår risici og finansiering ved større projekter.

Reglerne rammer også projekter, der ikke umiddelbart virker store. En råstofgrav skal vurderes over en vis størrelse. Skovrejsning skal screenes. Visse anlæg og arealanvendelser i byzone kan også være på listen. Så det er ikke kun fabrikker og motorveje, der er i spil. Er dit projekt tæt på beskyttet natur, kommer der ofte en ekstra vurdering oveni. Du kan læse om den i vores artikel om Natura 2000 og Grønt Danmarkskort.

## VVM i sammenhæng med de andre tilladelser

En miljøvurdering står aldrig alene. Et større projekt kræver ofte flere tilladelser, og de skal spille sammen. Det er værd at have overblik over fra begyndelsen.

Kræver projektet en ny lokalplan, skal plangrundlaget være på plads, før tilladelsen kan gives. Du kan læse om det i vores artikler om lokalplanpligt og dispensation fra lokalplan. Ligger projektet i det åbne land, kan der også være brug for en landzonetilladelse.

Nogle projekttyper har deres egne regler oveni. En råstofgrav skal vurderes over en vis størrelse. Se vores artikel om råstofindvinding og graveområder. Skovrejsning skal screenes. Se vores artikel om skovrejsningsområder. Og ligger projektet nær beskyttet natur, kommer der ofte en selvstændig vurdering.

Pointen er, at en miljøvurdering er ét spor blandt flere. Sporene hænger sammen og påvirker hinanden. En forsinkelse i det ene kan udskyde det hele. Når du køber jord til et større projekt, bør du tjekke alle forholdene samlet. Se vores artikel om køb af byggegrund. Jo tidligere du har overblikket, jo mere robust bliver din tidsplan og dit budget.

> Tjekliste før du går i gang med et større projekt - Afklar tidligt, om projektet kan være omfattet af miljøvurderingsloven. - Undersøg, om det står på bilag 1, som altid kræver en vurdering. - Er det på bilag 2, så regn med en screening hos kommunen først. - Læg tid ind i tidsplanen til screening, rapport og høringer. - Husk, at projektet ikke må starte, før forholdet skriftligt er afklaret. - Tjek, om projektet også kræver en ny lokalplan, der skal passe sammen med tilladelsen.

## Faldgruber

- **At tro, at kun fabrikker rammes.** Store udstykninger, råstofgrave, skovrejsning og visse anlæg i byzone kan også være omfattet. Tjek det tidligt.
- **At undervurdere tidsplanen.** En screening tager uger, en fuld vurdering mange måneder. Det skal med i budget og tidsplan fra start.
- **At sætte i gang for tidligt.** Et projekt på bilag 2 må ikke starte, før du har skriftlig besked. Andre tilladelser kan først bruges bagefter.
- **At glemme sammenhængen med planloven.** Kræver projektet en ny lokalplan, skal plangrundlag og tilladelse passe sammen. Det ene kan ikke gå forud for det andet.
- **At overse den ekstra vurdering nær natur.** Ligger projektet nær et Natura 2000-område, kommer der ofte en selvstændig vurdering oveni miljøvurderingen.

## Ofte stillede spørgsmål

### Skal mit byggeprojekt miljøvurderes?

Sandsynligvis ikke, hvis det er et almindeligt boligprojekt. Et enkelt hus eller en lille udstykning er for småt til reglerne. Miljøvurdering er relevant for større projekter, der står på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Bilag 1 kræver altid en vurdering. Bilag 2 kræver en screening, hvor myndigheden vurderer, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. Er du i tvivl om dit projekt, så spørg kommunen tidligt, før du lægger dig fast på en tidsplan.

### Hvad er forskellen på bilag 1 og bilag 2?

Projekter på bilag 1 skal altid miljøvurderes. Der er ingen screening, og projektet må ikke sættes i gang, før der er lavet en miljøkonsekvensrapport og givet en tilladelse. Projekter på bilag 2 skal screenes. Her vurderer myndigheden, om projektet kan påvirke miljøet væsentligt. Hvis ja, skal det miljøvurderes. Hvis nej, får bygherren en skriftlig afgørelse om, at projektet kan gå videre. Bilag 1 er de store anlæg, bilag 2 en bredere gruppe.

### Hvem laver miljøkonsekvensrapporten?

Det gør bygherren. Skal et projekt miljøvurderes, er det bygherrens ansvar at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, der beskriver projektet og dets virkninger på miljøet. Myndigheden fastlægger, hvad rapporten skal indeholde, og gennemgår den, når den er lavet. Bruger man det brede miljøbegreb, ses der på virkninger på natur, jord, vand, luft, klima, landskab, kulturarv og mennesker. Rapporten sendes derefter i offentlig høring sammen med et udkast til tilladelse.

## Kilder

Kilder: Miljøvurderingsloven (Retsinformation) og Miljøstyrelsen. Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._