Vandløb på grunden: Bredejerens pligter, rettigheder og vedligeholdelse

Hvad vandløbsloven omfatter

Vi starter med rækkevidden, for den er bredere, end mange tror. Vandloebsloven omfatter ikke kun det, man normalt kalder et vandloeb. Efter § 2, stk. 1 gaelder lovens regler ogsaa for groefter, kanaler, roerledninger og draen samt for soeer, damme og lignende. Et roerlagt vandloeb eller et draen under jorden er altsaa ogsaa omfattet. Efter § 2, stk. 2 gaelder loven kun for vandloeb, hvis tilstedevaerelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. huse på landet og deres vilkår

Formaalet med loven er at sikre, at vandet kan ledes vaek, altsaa at vandloebene kan bruges til afledning af vand, samtidig med at der tages hensyn til vandloebenes miljoetilstand efter anden lovgivning. Efter § 3 har grundejeren ret til ved almindelig draening at saenke grundvandet paa egen grund og til at aflede overflade- og draenvand til bestaaende vandloeb. En aendring af vandloebets naturlige afloebsforhold kraever efter § 6 vandloebsmyndighedens tilladelse. Det er en balance mellem afvanding og natur. For dig som køber er det centrale, at et vandløb, en grøft eller et dræn på eller ved en grund er reguleret, og at der kan følge både en pligt og en ret med. Det gælder også ting, du måske ikke lægger mærke til ved en fremvisning, som et dræn under en mark. Lad os se på, hvem der har ansvaret. køb af landejendom og dens vilkår

Private og offentlige vandløb

Nu til en vigtig opdeling. Vandløbsloven deler vandløb i offentlige og private. De offentlige udgør skønsmæssigt en mindre del, omkring en fjerdedel til en tredjedel, mens resten er private. En vigtig detalje er, at selv et offentligt vandløb ejes af bredejeren, altså grundejeren. Det offentlige har blot påtaget sig forpligtelser til at vedligeholde det, beskrevet i et regulativ. sådan læser du tingbogen

Kommunen er vandløbsmyndighed og forvalter vandløbsloven. For de offentlige vandløb er der et regulativ, som fastsætter, hvor ofte og hvordan der skal vedligeholdes, og her vedligeholder kommunen. For de private vandløb er det derimod bredejerne, der har pligten. Er du i tvivl om, hvorvidt et vandløb på en ejendom er offentligt eller privat, kan du spørge kommunen. Det er en vigtig oplysning, fordi den afgør, om du selv skal stå for vedligeholdelsen. Selv ved et offentligt vandløb kan du dog have visse forpligtelser, så læs regulativet, hvis der er et. vedligeholdelsesplan for din ejendom

Vedligeholdelsespligten og bredejerens ret

Så til selve pligten. For et privat vandloeb paahviler vedligeholdelsen efter vandloebslovens § 35 bredejerne. Vandloeb skal efter § 27 vedligeholdes, saa deres skikkelse og vandfoeringsevne ikke aendres. Vedligeholdelsen af offentlige vandloeb paahviler efter § 31 vandloebsmyndigheden. Hver bredejer vedligeholder vandloebet paa egen straekning, og danner vandløbet skel mellem to ejendomme, har begge bredejere pligt. Bredejeren betaler selv for vedligeholdelsen. Det vigtige er, hvad vedligeholdelse betyder: vandløbet skal vedligeholdes, så dets skikkelse, altså form, og dets vandføringsevne ikke ændres. spildevand i det åbne land

Den almindeligste form for vedligeholdelse er grødeskæring, altså at begrænse plantevæksten i vandløbet, og eventuelt oprensning af løse aflejringer som sand og mudder. Du må derimod ikke grave i den faste bund, for det ville ændre vandløbet. Bredejeren har også en ret, ikke kun en pligt. Du må som grundejer aflede overfladevand og vand fra almindelige dræn og grøfter til et bestående vandløb, og du må sænke grundvandet på egen jord til den nødvendige dybde ved almindelig dræning. Der er altså både en ret til at komme af med vandet og en pligt til at holde vandløbet ved lige. Du skal dog tage hensyn til ejendomme både opstrøms og nedstrøms, så vandet fortsat kan komme igennem. dræn og oversvømmelse

Ændringer og hvad du bør tjekke før køb

Til sidst ændringer og det praktiske. Vil du ændre et vandløb, altså regulere det, for eksempel flytte det, rørlægge det, uddybe det eller ændre dets forløb, kræver det kommunens tilladelse. Du må ikke selv ændre vandløbets skikkelse. Det er en vigtig begrænsning, hvis du forestiller dig at ændre et vandløb for at kunne bygge, dyrke eller udnytte et areal. En tilladelse er ikke givet på forhånd. byggegrund som investering

Nogle vandløb er desuden beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, og de må ikke ændres. Det praktiske for dig som køber er derfor at afklare vandforholdene. Er der et vandløb, en grøft eller et dræn på eller ved ejendommen? Er det offentligt eller privat, og hvad siger regulativet eller eventuelle tinglyste aftaler om vedligeholdelsen? En privat vedligeholdelsespligt er både arbejde og en mulig udgift, og et dårligt vedligeholdt vandløb kan give våde arealer og oversvømmelse. Tjek derfor, om der er vandløb eller dræn på grunden, læs regulativet ved et offentligt vandløb, og undersøg tingbogen for aftaler om vedligeholdelse, før købsaftalen binder dig. Er du i tvivl, så spørg kommunen. sådan undgår du dyre fejlkøb Tænk på et vandløb som noget, der følger med grunden. Det kan være en å. Det kan være en grøft. Det kan være et rør under jorden. Du ser det ikke altid ved en fremvisning. Men det kan give dig en pligt. Er vandløbet privat, skal du selv holde det ved lige. Og du skal selv betale for det. Er det offentligt, gør kommunen det efter faste regler. Spørg derfor tidligt, hvad der løber på eller ved grunden. jordforurening på grunden Et vandløb kan også danne skel til naboen. Så deler I pligten. Det er godt at vide, før der opstår tvivl. nabostrid om skel og hegn Løber vandet dårligt væk, kan marken stå våd. I værste fald kommer der vand i kælderen. Tjek derfor, hvordan vandet kommer væk, før du køber. Så ved du, hvad du siger ja til.

Vandløbs-tjekket i seks trin: 1) afklar, om der er et vandløb, en grøft eller et dræn på eller ved ejendommen; 2) find ud af, om vandløbet er offentligt eller privat; 3) husk, at et privat vandløb vedligeholdes og betales af bredejeren; 4) læs regulativet ved et offentligt vandløb og tingbogen for aftaler; 5) vær klar over, at en egentlig ændring af vandløbet kræver kommunens tilladelse; 6) og afklar vandforholdene med kommunen, før du køber.

Faldgruber

• At overse et dræn eller en grøft. Også rørlagte vandløb og dræn er omfattet af vandløbsloven.
• At tro, kommunen vedligeholder alt. Et privat vandløb vedligeholdes og betales af bredejeren.
• At grave i den faste bund. Vedligeholdelsen må ikke ændre vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.
• At ændre et vandløb uden tilladelse. En egentlig regulering kræver kommunens tilladelse.
• At købe uden at tjekke vandforholdene. En vedligeholdelsespligt og dårlig afvanding kan blive dyr.

Kilder

Kilder: Retsinformation - vandloebsloven, §§ 2, 3, 6, 27, 31 og 35: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209504; Styrelsen for Groen Arealomlaegsning og Vandmiljoe. Yderligere kilder: lejeloven (LOV nr. 341 af 22.03.2022) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341); byggeloven (LBK nr. 1178 af 23.09.2016) (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1178); Bygningsreglementet (BR18) (https://www.bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/Krav?Layout=ShowAll); BBR, Bygnings- og Boligregistret (https://bbr.dk). Senest opdateret: juli 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad omfatter vandløbsloven?

Vandløbsloven omfatter mere, end mange tror. Den gælder for vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer og damme. Et rørlagt vandløb eller et dræn under jorden er altså også omfattet, og loven gælder for stort set alle vandløb med mere end én lodsejer. Formålet er at sikre, at vandet kan ledes væk, samtidig med at der tages hensyn til vandløbenes miljøtilstand. For dig som køber er det centrale, at et vandløb eller dræn på grunden er reguleret, og at der kan følge både en pligt og en ret med.

Hvem skal vedligeholde et vandløb?

Det afhænger af, om vandløbet er offentligt eller privat. For et offentligt vandløb er det kommunen, der vedligeholder efter et regulativ, som fastsætter, hvor ofte og hvordan det skal ske. For et privat vandløb påhviler vedligeholdelsen bredejerne, altså ejerne af jorden ved vandløbet, og de betaler også selv. Danner vandløbet skel, har begge bredejere pligt. Selv ved et offentligt vandløb kan du have visse forpligtelser, så læs regulativet. Er du i tvivl om vandløbets status, kan du spørge kommunen.

Hvad må jeg gøre, når jeg vedligeholder et vandløb?

Du skal vedligeholde vandløbet, så dets skikkelse, altså form, og dets vandføringsevne ikke ændres. Den almindeligste form er grødeskæring, altså at begrænse plantevæksten, og eventuelt oprensning af løse aflejringer som sand og mudder. Du må derimod ikke grave i den faste bund, for det ville ændre vandløbet. Afskåret grøde bør normalt tages op. Du skal også tage hensyn til ejendomme opstrøms og nedstrøms. Vil du ændre selve vedligeholdelsen, bør du kontakte kommunen, da det kan påvirke vandløbets tilstand.