# Ugifte samlevende og fælles bolig: Sådan sikrer I hinanden

> Ugifte samlevende arver ikke hinanden og har intet formuefællesskab. Her er reglerne om fælles bolig, samejeoverenskomst og udvidet samlevertestamente.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/ugifte-samlevende-og-faelles-bolig
Kategori: Jura & Regler

Mange par køber bolig sammen uden at være gift. Det er der intet i vejen med. Men mange tror fejlagtigt, at de har de samme rettigheder som ægtefæller. Det har de ikke. Der findes ingen samleverlov. Ugifte samlevende arver ikke hinanden, og der er intet formuefællesskab. Køber I bolig sammen, bør I derfor sikre jer med de rigtige aftaler. Den her artikel forklarer reglerne og viser, hvordan I sikrer hinanden ved brud og ved død.

Kort sagt: Ugifte samlevende arver ikke hinanden og har intet formuefællesskab, så en samejeoverenskomst og et testamente er nødvendige for at sikre hinanden.

## Kort fortalt

- Der findes ingen samleverlov. Ugifte samlevende har ikke de rettigheder, ægtefæller har.
- Der er intet formuefællesskab. Ved brud beholder hver part sine egne aktiver.
- Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter loven, uanset hvor længe de har boet sammen.
- Køber I bolig sammen, ejer I den i sameje. Ejerandelen afhænger af, hvor meget hver har bidraget.
- En samejeoverenskomst regulerer, hvad der sker med boligen ved et brud.
- Et udvidet samlevertestamente kan sikre, at I arver hinanden næsten som ægtefæller.

## Ingen samleverlov

Der er én grundlæggende ting at have styr på. Der findes ingen samleverlov i Danmark. Ugifte samlevende har ikke de rettigheder, som ægtefæller har. Forholdet mellem jer er styret af aftalefrihed og af de almindelige regler om, hvem der ejer hvad.

Det betyder, at der ikke er noget formuefællesskab mellem jer. Mellem ægtefæller er der som udgangspunkt delingsformue, så formuen deles ved skilsmisse. Sådan er det ikke for ugifte. Ved et brud sker der ingen bodeling. Hver part beholder sine egne aktiver. Ejerskabet afgøres af, hvem der ejer hvad, ud fra aftale, registrering og bevis for, hvem der har betalt.

Det gælder også, hvor længe I har boet sammen, og om I har fælles børn. Det ændrer ikke på reglerne. Uden aftaler er I stillet efter de almindelige formueregler. Derfor er det vigtigt at tage stilling, når I køber noget stort sammen, især en bolig.

## Ingen arveret uden testamente

Den mest overraskende regel for mange er, at ugifte samlevende ikke arver hinanden. Det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har børn sammen. Uden et testamente arver den efterladte samlever intet.

Hvad sker der så ved en samlevers død? Uden et testamente går arven efter den afdøde til dennes børn, ellers til dennes forældre. Den efterladte samlever er ikke arveberettiget. Det kan få store konsekvenser, hvis I ejer en bolig sammen. Den afdødes andel af boligen indgår i dødsboet og tilfalder afdødes arvinger.

Så kan den efterladte pludselig eje boligen sammen med den afdødes familie. Måske har den efterladte ikke råd til at købe dem ud eller til at betale boafgiften. En samlever betaler nemlig boafgift, i modsætning til en ægtefælle. Ugifte kan heller ikke sidde i uskiftet bo, da det er forbeholdt ægtefæller. Derfor er et testamente afgørende, hvis I vil sikre hinanden. Du kan læse om arvereglerne i vores artikel om testamente og fast ejendom.

## Fælles bolig i sameje

Køber I en bolig sammen, og står begge på skødet, ejer I den i sameje. Det betyder, at I ejer hver jeres andel af ejendommen. Andelen afhænger af, hvor meget hver af jer har bidraget.

Har I betalt lige meget, ejer I typisk halvdelen hver. Har I betalt skævt, bør ejerandelen afspejle det. Skyder den ene 400.000 kroner i udbetaling og den anden 100.000 kroner, svarer det til en fordeling på 80 og 20 procent. Det bør fremgå tydeligt, gerne af skødet og en aftale mellem jer, så der ikke opstår tvivl senere.

| Forhold | Sådan er det |
| --- | --- |
| Samleverlov | Findes ikke |
| Formuefællesskab | Nej, hver beholder sit ved brud |
| Arveret uden testamente | Nej, samlever arver intet |
| Fælles bolig | Ejes i sameje efter bidrag |
| Samejeoverenskomst | Regulerer boligen ved brud |
| Udvidet samlevertestamente | Kan sikre arv næsten som ægtefæller |

Når I ejer i sameje, skal beslutninger om ejendommen træffes i fællesskab. Vil I sælge, skal I være enige om vilkårene. Kan I ikke blive enige, kan samejet til sidst kræves ophævet. Derfor er en aftale om, hvordan I håndterer uenighed, vigtig.

## Samejeoverenskomst og testamente

For at sikre jer bør I bruge to dokumenter. De løser hver sit problem. Sammen dækker de både et brud og en død.

En samejeoverenskomst er en aftale mellem jer om den fælles ejendom. Den regulerer typisk jeres ejerandele, hvordan I deler udgifterne, og især hvad der sker ved et brud. Den kan fastsætte, hvordan boligen sælges, hvordan prisen fastsættes, og om den ene kan overtage den andens andel. Aftalen er gyldig, når begge har underskrevet. I kan lade den tinglyse, men det er ikke et krav for, at den gælder.

Et testamente løser det andet problem, nemlig arven. Et udvidet samlevertestamente kan sikre, at I arver hinanden næsten som ægtefæller. Så kan den længstlevende blive boende i boligen. For at oprette et udvidet samlevertestamente skal I kunne have indgået ægteskab, og I skal enten have boet sammen i mindst to år eller have, have haft eller vente et fælles barn. De to dokumenter supplerer hinanden. Se også vores artikel om sameje og om familielån til udbetalingen.

## Sådan sikrer I jer i praksis

For en investor eller et par, der køber sammen, handler det om at få styr på tre ting. Ejerandelene, hvad der sker ved brud, og hvad der sker ved død. Tager I stilling til alle tre, undgår I de fleste problemer.

Start med ejerandelene. Sørg for, at skødet og en aftale afspejler, hvor meget hver har bidraget. Lav dernæst en samejeoverenskomst, der regulerer, hvad der sker ved et brud. Opret så et testamente, gerne et udvidet samlevertestamente, så I arver hinanden. Overvej også en krydslivsforsikring, så den efterladte har penge til at købe den andens andel eller betale boafgift. Du kan læse om de dokumenter, der indgår i et køb, i vores artikel om købsaftalens forbehold.

Køber I en egentlig investeringsejendom sammen, gælder det samme, og en klar aftale mellem medejere er endnu vigtigere. Se vores artikel om køb af byggegrund for de forhold, en ejendom bør tjekkes for, og vores artikel om gratis ejendomsdata for de offentlige oplysninger. En god aftale fra start er langt billigere end en konflikt senere.

## Køb sammen med omtanke

At købe fast ejendom sammen er en stor beslutning, uanset om det er med en partner eller en medinvestor. De samme grundprincipper gælder. Få styr på ejerskab, drift og hvad der sker, hvis noget ændrer sig.

Start med værdien og økonomien. En ejendom, I køber sammen, bør I vurdere lige så grundigt som en, I køber alene. Du kan læse om, hvad der påvirker værdien, i vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi. Aftal, hvem der bidrager med hvad, og hvordan I deler udgifter og et eventuelt overskud.

Tænk også på fremtiden. Hvad sker der, hvis en af jer mister evnen til at handle? En fremtidsfuldmagt hos hver af jer sikrer, at ejendommen kan håndteres. Du kan læse om det i vores artikel om fremtidsfuldmagt og fast ejendom. Og hvad sker der, hvis en af jer dør? Her spiller arven ind. Se vores artikel om arv af udlejningsejendom.

Vil I på sigt give ejendommen videre, for eksempel til børn, er der endnu et forhold at tænke på. Du kan læse om det i vores artikel om generationsskifte. Uanset om I køber som par eller som investorer, er en klar aftale fra start langt billigere end en konflikt senere. Tag stilling, mens I er enige.

> Tjekliste når I køber bolig som ugifte samlevende - Sørg for, at skødet afspejler, hvor meget hver af jer har bidraget. - Lav en aftale om ejerandele, så der ikke opstår tvivl senere. - Opret en samejeoverenskomst, der regulerer boligen ved et brud. - Opret et testamente, så I arver hinanden, da loven ikke sikrer det. - Undersøg, om I opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente. - Overvej en krydslivsforsikring, så den efterladte kan blive boende.

## Faldgruber

- **At tro, I har samme rettigheder som ægtefæller.** Der findes ingen samleverlov. Ugifte har hverken formuefællesskab eller automatisk arveret. I skal selv aftale jer frem.
- **At undlade et testamente.** Uden testamente arver en samlever intet. Den efterladte kan ende med at eje boligen sammen med den afdødes familie uden råd til at blive boende.
- **At glemme ejerandelene.** Har I betalt skævt, bør ejerandelen afspejle det, og det bør fremgå af skøde og aftale. Ellers kan der opstå strid om, hvem der ejer hvad.
- **At springe samejeoverenskomsten over.** Uden en aftale om, hvad der sker ved et brud, kan I ende i en fastlåst konflikt om den fælles bolig og et tvunget salg.
- **At overse boafgiften.** En samlever er ikke fritaget for boafgift som en ægtefælle. Den efterladte kan få en regning, der kræver likviditet, for eksempel fra en forsikring.

## Ofte stillede spørgsmål

### Arver ugifte samlevende hinanden?

Nej, ikke uden et testamente. Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter loven, uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har fælles børn. Uden et testamente går arven efter en afdød samlever til dennes børn, ellers til dennes forældre. Den efterladte samlever arver intet. Ejer I en bolig sammen, indgår den afdødes andel i dødsboet og tilfalder afdødes arvinger. Vil I sikre hinanden, skal I oprette et testamente, eventuelt et udvidet samlevertestamente, hvis I opfylder betingelserne.

### Hvad sker der med vores fælles bolig, hvis den ene dør?

Uden et testamente indgår den afdødes andel af boligen i dødsboet og tilfalder afdødes arvinger, altså børn eller forældre. Den efterladte samlever arver ikke andelen og kan ende med at eje boligen sammen med den afdødes familie. Det kan tvinge et salg, hvis den efterladte ikke har råd til at købe dem ud. Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre, at den længstlevende arver og kan blive boende. Derfor er et testamente afgørende, når ugifte samlevende ejer en bolig sammen.

### Hvad er en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomst er en aftale mellem jer, der ejer en ejendom sammen. Den regulerer typisk jeres ejerandele, hvordan I deler udgifterne, og især hvad der sker med boligen ved et brud. Den kan fastsætte, hvordan boligen sælges, hvordan prisen fastsættes, og om den ene kan overtage den andens andel. Aftalen er gyldig, så snart begge har underskrevet. I kan vælge at lade den tinglyse på ejendommen, men det er ikke et krav for, at den gælder. Den skaber klarhed og forebygger konflikter.

## Kilder

Kilder: Arveloven og tinglysningsloven (Retsinformation). Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._