# Skovrejsningsområder: Hvor du må plante skov, og hvor du ikke må

> Kommuneplanen deler landet i positiv-, negativ- og neutralområder for skovrejsning. Her er reglerne, forbuddet i negativområder og hvad du bør tjekke før køb.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/skovrejsningsomraader
Kategori: Jura & Regler

Skov på egen jord kan være en god idé. Det giver læ, natur og på sigt en værdi. Men du må ikke plante skov hvor som helst. Kommuneplanen deler landet op i områder, hvor skovrejsning er ønsket, uønsket eller mulig. I nogle områder er skov direkte forbudt. I andre kan du få tilskud til at plante. Den her artikel forklarer de tre områdetyper, hvad forbuddet betyder, og hvordan udpegningen kan påvirke både din skov og dine byggeplaner.

Kort sagt: Kommuneplanen har positiv-, negativ- og neutralområder for skovrejsning, og i negativområder må der ikke plantes skov.

## Kort fortalt

- Kommunen udpeger skovrejsningsområder i kommuneplanen efter planlovens § 11a. Der er tre typer områder.
- I positivområder er skovrejsning ønsket. Her kan du plante skov og ofte søge tilskud fra staten.
- I negativområder er skovrejsning uønsket. Her må der som udgangspunkt ikke plantes skov.
- I neutralområder, altså det øvrige land, kan du plante skov, hvis andre regler ikke er i vejen.
- Uanset område skal skovrejsning anmeldes til kommunen og screenes for, om den kræver en miljøvurdering.
- For en investor kan udpegningen både åbne for tilskud og lukke for byggeri. Den er værd at tjekke før køb.

## Hvad skovrejsningsområder er

Skovrejsning betyder at plante ny skov med højstammede træer, eventuelt med åbne partier. Det er ikke det samme som at passe en skov, du allerede har. Skov, der allerede er der, kan være omfattet af fredskovspligt. Du kan læse om det i vores artikel om fredskovspligt.

For at styre hvor der kommer ny skov, deler kommunen landet op. Det sker i kommuneplanen efter planlovens § 11a. Kommunen udpeger områder, hvor skovrejsning er ønsket, og områder, hvor den er uønsket. Resten er neutralt land. Udpegningen bygger på en afvejning af mange hensyn: landskab, natur, kulturhistorie, grundvand, råstoffer og fremtidig byudvikling.

Reglerne gælder det åbne land i landzone. De gælder ikke byzone, hverken den nuværende eller den fremtidige, og heller ikke sommerhusområder. Så det er landbrugsjord og grunde i det åbne land, der er i spil her.

## De tre områdetyper

Der er tre typer områder, og forskellen mellem dem er vigtig.

Positivområderne er dem, hvor kommunen gerne ser skov. De er ofte udpeget for at beskytte grundvand eller for at give mere natur og flere rekreative områder. Her kan du plante skov, hvis det ikke strider mod andre beskyttelsesregler. Positivområder regnes som interesseområder for skovbruget.

Negativområderne er dem, hvor skov er uønsket. Her er der forbud mod at plante skov. Områderne er udpeget for at beskytte værdifulde landskaber, geologiske interesser, kulturhistorie og natur. Vigtigt for en investor: arealer, der er reserveret til fremtidig byudvikling eller til veje og anden infrastruktur, udpeges normalt som negativområder. Det er for at holde dem fri, så de kan bebygges senere.

Neutralområderne er det øvrige land. Her kan du plante skov, hvis andre regler ikke er i vejen.

| Områdetype | Må du plante skov? | Typisk baggrund |
| --- | --- | --- |
| Positivområde | Ja, og ofte med tilskud | Grundvand, natur, rekreative hensyn |
| Negativområde | Nej, som udgangspunkt forbudt | Landskab, geologi, kultur, fremtidig by |
| Neutralområde | Ja, hvis andre regler tillader det | Øvrigt åbent land |
| Gælder ikke | Byzone og sommerhusområder | Uden for reglerne |

## Forbuddet i negativområder

I et negativområde må der som udgangspunkt ikke plantes skov. Det er et direkte forbud. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation til at plante alligevel. Det følger af reglerne om jordens anvendelse. Men det er en undtagelse, ikke en ret.

Forbuddet har nogle undtagelser. Det gælder ikke arealer, der allerede er omfattet af fredskovspligt. Og der er visse former for tilplantning, der ikke regnes for skovrejsning. Det gælder vildtremiser, læhegn, pyntegrønt, juletræer og energiskov i kort omdrift. De må godt i et negativområde. Men juletræer og pyntegrønt må ikke udvikle sig til egentlig skov, hvis de står i et negativområde.

For dig som investor er negativområdet et signal. Ligger en landbrugsjord i et negativområde, kan der være en grund til det. Måske er jorden reserveret til fremtidig byvækst. Det kan være en mulighed på sigt, men det kan også betyde, at der er bindinger på, hvad du må lige nu.

## Selv i positivområde gælder andre regler

Det er en udbredt misforståelse, at et positivområde giver fri adgang til at plante. Det gør det ikke. Selv i et positivområde skal andre beskyttelsesregler stadig overholdes.

Naturbeskyttelseslovens regler om beskyttet natur gælder fortsat. Det samme gør bygge- og beskyttelseslinjerne og fredninger. Du må for eksempel ikke plante skov på et beskyttet naturareal, selv om det ligger i et positivområde. Og du må ikke plante inden for en beskyttelseslinje omkring et fortidsminde. Du kan læse om linjerne i vores artikler om fortidsmindebeskyttelseslinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen.

Der er også hensyn til kirker. Skovrejsning må ikke lukke det frie indsyn til en kirke. Det hænger sammen med reglerne om kirkebyggelinjen. Så positivområdet fjerner ikke de andre lag af beskyttelse. Det gør bare, at kommunen ser positivt på skov netop her.

## Anmeldelse, tilskud og fredskovspligt

Uanset hvor du vil plante skov, skal projektet anmeldes til kommunen. Kommunen screener, om skovrejsningen kan påvirke miljøet væsentligt. Hvis den kan det, skal projektet miljøvurderes. Du kan læse mere om den proces i vores artikel om VVM og miljøvurdering.

Der findes tilskud til privat skovrejsning. Tilskuddet administreres af Miljøstyrelsen. Det er som regel kun i positivområder og neutralområder, at du kan få tilskud. Her er en vigtig konsekvens: skov, der plantes med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt. Det betyder, at arealet permanent skal være skov fremover. Du binder altså jorden, hvis du planter med tilskud.

Det er en beslutning med lang tidshorisont. Tilskuddet hjælper på økonomien nu, men fredskovspligten følger ejendommen for altid. Overvej derfor, om du vil binde jorden, før du søger. Se også vores artikel om køb af byggegrund for de øvrige forhold, en jord bør tjekkes for.

## Skovrejsning som en del af den samlede plan

Skovrejsning står sjældent alene. Det er et af flere forhold, der afgør, hvad du kan med en jord. Derfor er det en god idé at se skoven i sammenhæng med resten af grunden.

Ligger jorden i landzone, er der grænser for, hvad du må bygge og ændre. Det gælder også, selv om du planter skov et andet sted på grunden. Du kan læse om reglerne i vores artikel om landzonetilladelse. Er der beskyttet natur, et vandløb eller et dige på arealet, sætter det yderligere grænser. Et dige må for eksempel ikke fjernes, selv om det ligger i vejen for din tilplantning. Se vores artikel om beskyttede sten- og jorddiger.

Skov kan også have en effekt på vand. Skov optager vand og kan påvirke, hvordan et areal håndterer regn. Overvejer du skovrejsning tæt på lavtliggende jord, er det værd at kende risikoen for oversvømmelse. Du kan læse mere i vores artikel om oversvømmelse og klimarisiko.

Endelig er der værdien. En skov ændrer, hvad en ejendom kan bruges til, og dermed også hvad den er værd. Skov giver læ, natur og rekreativ værdi, men den binder samtidig jorden. Er der tilskud, og dermed fredskovspligt, er bindingen permanent. Se vores artikel om hvad påvirker en boligs værdi for de faktorer, der trækker en pris op eller ned.

Skovrejsning bør altså ikke besluttes isoleret. Den hænger sammen med landzone, natur, vand og værdi. Tjek alle lagene, før du planter, så beslutningen holder på den lange bane.

> Tjekliste før du planter skov eller køber jord med skov i tankerne - Slå ejendommen op i kommuneplanen og find skovrejsningsudpegningen. - Afklar, om jorden ligger i et positiv-, negativ- eller neutralområde. - Husk, at et negativområde kan betyde reservation til fremtidig byudvikling. - Tjek, om beskyttet natur, linjer eller fredninger begrænser tilplantning. - Anmeld skovrejsningen til kommunen, og vær klar til en mulig miljøscreening. - Vær opmærksom på, at tilskud udløser permanent fredskovspligt på arealet.

## Faldgruber

- **At tro, at man må plante skov overalt.** I negativområder er skov forbudt. Tjek altid kommuneplanens udpegning, før du planter.
- **At overse et positivområdes andre regler.** Beskyttet natur, linjer og fredninger gælder stadig. Et positivområde giver ikke fri adgang.
- **At misse signalet i et negativområde.** Arealer reserveret til fremtidig by eller vej udpeges ofte som negativområder. Det kan påvirke din plan.
- **At glemme fredskovspligten ved tilskud.** Planter du med offentligt tilskud, bindes jorden permanent som skov. Det er en beslutning for altid.
- **At springe anmeldelsen over.** Al skovrejsning skal anmeldes til kommunen og screenes for miljøpåvirkning. Det gælder også uden tilskud.

## Ofte stillede spørgsmål

### Må jeg plante skov, hvor jeg vil, på min egen jord?

Nej. Kommuneplanen deler landet op i positiv-, negativ- og neutralområder for skovrejsning. I negativområder er det som udgangspunkt forbudt at plante skov. I positiv- og neutralområder må du gerne, hvis andre regler ikke er i vejen. Uanset område skal skovrejsningen anmeldes til kommunen. Slå derfor ejendommen op i kommuneplanen, før du regner med at kunne plante, så du kender områdetypen på netop din jord.

### Hvad betyder det, at et areal ligger i et negativområde?

Det betyder, at skovrejsning er uønsket, og at der som udgangspunkt er forbud mod at plante skov. Områderne er udpeget for at beskytte landskab, geologi, kultur og natur. Ofte er arealer, der er reserveret til fremtidig byudvikling eller til veje, også udpeget som negativområder. Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation til at plante, men det er en undtagelse. For en investor kan et negativområde både være en binding nu og et signal om fremtidig byvækst.

### Kan jeg få tilskud til at plante skov?

Ja, der findes tilskud til privat skovrejsning, og det administreres af Miljøstyrelsen. Tilskud gives som regel i positiv- og neutralområder. Der er dog en vigtig konsekvens. Skov, der plantes med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt. Det betyder, at arealet permanent skal være skov fremover. Tilskuddet hjælper på økonomien, men du binder jorden for altid. Overvej derfor tidshorisonten, før du søger tilskud til at plante.

## Kilder

Kilder: Planloven (Retsinformation) og Miljøstyrelsen. Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._