# Renholdelse af fortov: Grundejerens pligt til at feje, luge og holde rent

> Som grundejer skal du renholde fortovet ud for din ejendom. Her er reglerne for fejning, ukrudt og affald efter vejloven, og hvad forsømmelse koster.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/renholdelse-af-fortov
Kategori: Ejendom & Vedligehold

De fleste grundejere ved, at de skal rydde sne. Færre ved, at pligten på fortovet gælder hele året. Som grundejer skal du nemlig også renholde fortovet ud for din ejendom, altså feje, fjerne ukrudt og affald og holde rendestene og riste fri. Pligten står i vejloven, og den følges op af kommunens tilsyn. Den her artikel forklarer, hvad renholdelsespligten omfatter, hvor den gælder, og hvad der sker, hvis du ikke lever op til den.

Kort sagt: Grundejeren skal renholde fortov og sti ud for ejendommen med fejning, ukrudtsbekæmpelse og fjernelse af affald, og på private fællesveje gælder pligten hele vejarealet.

## Kort fortalt

- Grundejere skal renholde fortov og sti ud for deres ejendom. Pligten følger af vejloven.
- Renholdelse omfatter at fjerne ukrudt, feje befæstede arealer og fjerne affald.
- Grøfter, rendestene og nedløbsriste skal holdes fri, så vandet kan løbe frit.
- Ved offentlig vej gælder pligten fortov og sti. Kommunen tager sig af kørebanen.
- Ved privat fællesvej i by skal grundejerne renholde og vedligeholde hele vejarealet.
- Kommunen fører tilsyn og kan i sidste instans få arbejdet udført for din regning.

## Grundejerens tre pligter

Vejloven giver grundejere i byer og bymæssig bebyggelse tre pligter ud for ejendommen. Kommunen kan bestemme, at grundejerne skal rydde sne, bekæmpe glat føre og renholde fortov og sti. I praksis har stort set alle kommuner truffet den beslutning.

De to første pligter er vinterpligter. Snerydning og glatførebekæmpelse gælder, når vejret kræver det, og dem kan du læse om i vores artikel om snerydning. Den tredje pligt, renholdelsen, er derimod en helårspligt. Den handler om fejning, ukrudt, affald og afvanding, og den gælder i princippet hver dag, sommer og vinter.

Renholdelsen er den pligt, flest overser. Den er mindre akut end sneen, og konsekvenserne kommer langsommere. Men den er lige så virkelig, og den har både en juridisk og en økonomisk side. Et forsømt fortov kan give påbud, regninger og i værste fald et ansvar. Og ukrudt, der får lov at stå, ødelægger med tiden selve belægningen.

## Hvad renholdelsen omfatter

Vejloven beskriver ret præcist, hvad renholdelsespligten består af. Der er fire dele, og tilsammen dækker de det meste af det, et fortov kan samle.

Du skal for det første fjerne ukrudt. For det andet skal du feje eller på anden måde renholde fortove og stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde befæstede. For det tredje skal du fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen. Og for det fjerde skal du renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb.

Den sidste del glemmes tit. Visne blade og skidt samler sig i rendestenen og over ristene, og så kan regnvandet ikke komme væk. Resultatet er vand på fortovet og i værste fald vand mod din egen sokkel. Renholdelsen er altså ikke kun æstetik. Den er også en del af ejendommens afvanding og dermed af den forebyggelse, du kan læse om i vores artikel om vedligeholdelsesplan.

## Offentlig vej eller privat fællesvej

Hvor langt pligten rækker, afhænger af, hvilken slags vej din ejendom ligger ud til. Skellet går mellem offentlige veje og private fællesveje, og forskellen er stor.

Ligger ejendommen ud til en offentlig vej, gælder din pligt fortov og sti ud for ejendommen, altså de arealer, der er bestemt for gående. Kørebanen og dens renholdelse er kommunens opgave, ligesom kommunen typisk tager sig af kantstenen. Ligger ejendommen derimod ud til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, er pligten langt bredere. Her skal grundejerne renholde og vedligeholde hele vejarealet ud for deres ejendom, almindeligvis til vejens midte. Det omfatter fortov, rabat og kørebane, og også vejbrøndene, der leder regnvandet væk.

| Forhold | Offentlig vej i by | Privat fællesvej i by |
| --- | --- | --- |
| Fortov og sti | Grundejeren renholder | Grundejeren renholder |
| Kørebane | Kommunen | Grundejeren, typisk til vejmidten |
| Vedligehold af belægning | Kommunen | Grundejerne |
| Vejbrønde og riste | Kommunen på kørebanen | Grundejerne |
| Ukrudt på fortovet | Grundejeren | Grundejeren |
| Tilsyn | Kommunen | Kommunen |

Reglerne for private fællesveje står i privatvejsloven, og de omfatter også vejens istandsættelse. Det store billede for den vejtype kan du læse i vores artikel om privat fællesvej, og fordelingen af udgifter i vores artikel om vejbidrag.

## Hæk, ukrudt og det praktiske

Renholdelsen hænger sammen med et par nabopligter, som er værd at tage med i samme arbejdsgang. De handler om beplantningen og om måden, du bekæmper ukrudt på.

Som grundejer skal du holde din hæk og anden beplantning inden for skellet mod vejen. Det, der rager ud over fortovet, skal klippes, så fodgængere, barnevogne og kørestole kan komme frit forbi, og så skilte og belysning ikke dækkes. En hæk, der æder en halv meter af fortovet, er en klassisk kilde til påbud og til irritation hos naboer og forbipasserende. Uenigheder om beplantning i og ved skel kan du læse om i vores artikel om nabostrid om skel, hegn og træer.

Ukrudtet skal fjernes, men metoden er din, så længe den er lovlig og skånsom mod omgivelserne. Mange bruger fejning, lugning, gasbrænder eller ukrudtsdamper. Vær forsigtig med sprøjtemidler på befæstede arealer, hvor regnvandet løber direkte i kloakken, og følg altid reglerne for de midler, du bruger. Jævnlig fejning er i øvrigt den bedste forebyggelse, fordi frøene fjernes, før de spirer i fugerne. Og husk overkørslen, altså indkørslens møde med vejen, som også skal holdes, hvilket du kan læse om i vores artikel om overkørsel og vejadgang.

## Tilsyn, regninger og ansvar

Renholdelsespligten er ikke kun en henstilling. Kommunen fører tilsyn med, at grundejerne lever op til den, og der er konsekvenser, hvis du lader stå til.

Opfylder du ikke pligten, kan kommunen påtale det og kræve forholdet bragt i orden. Sker det ikke, kan kommunen i sidste instans lade arbejdet udføre for din regning. Ligger der affald, der forurener eller generer færdslen, kan det fjernes på samme måde. Regningen lander hos ejeren, og den er typisk højere, end hvis du selv havde ordnet det.

Dertil kommer ansvarssiden. Kommer nogen til skade på grund af forsømt renholdelse, for eksempel ved fald på et fortov, der er spækket med glatte, våde blade eller genstande, kan du efter omstændighederne blive erstatningsansvarlig. Ansvaret kendes især fra vinterpligterne, men forsømmelse af renholdelsen kan også få betydning. Dokumentation for faste rutiner er din bedste beskyttelse, hvis uheldet er ude.

## Sådan sætter du det i system

For en investor med en eller flere ejendomme er pointen enkel. Renholdelsen skal ikke huskes, den skal planlægges. En fast rutine koster lidt, en forsømmelse kan koste meget.

Læg renholdelsen ind i årshjulet for hver ejendom. Fejning og lugning med faste mellemrum i sæsonen, en ekstra indsats i løvfaldet, hvor rendestene og riste stopper til, og et løbende øje på hækken. Bor du ikke selv i nærheden, så aftal opgaven med en vicevært, en lejer eller et servicefirma. Pligten kan efter aftale udføres af en anden, og en skriftlig aftale, der er meddelt kommunen, skaber klarhed. Ansvaret for, at det sker, bliver dog ved ejendommen, så følg op på, at aftalen holdes.

I en udlejningsejendom bør opgaven være beskrevet, så alle ved, hvem der gør hvad. Bruger du en administrator eller et viceværtfirma, hører fortovet med i aftalen, hvilket du kan læse om i vores artikel om ejendomsadministrator. Det lyder banalt, men et rent, farbart fortov er også en del af ejendommens ansigt udadtil. Det signalerer en ejendom, der bliver passet, og det tæller, både hos lejere og hos en kommende køber.

> Tjekliste for renholdelse af fortovet - Fej fortovet jævnligt, og fjern ukrudt, før det sætter sig i fugerne. - Fjern affald og andet, der forurener eller generer færdslen. - Hold rendestene, nedløbsriste og render fri, især i løvfaldet. - Klip hækken, så den holder sig inden for skellet mod fortovet. - Tjek, om ejendommen ligger ud til privat fællesvej, hvor pligten er bredere. - Sæt opgaven i system med faste rutiner, og aftal den skriftligt, hvis andre udfører den.

## Faldgruber

- **At tro, pligten kun gælder om vinteren.** Snerydning er en vinterpligt, men renholdelsen gælder hele året. Fejning, ukrudt og affald er en løbende opgave.
- **At lade ukrudtet stå.** Ukrudt i fuger og kanter ødelægger med tiden belægningen. Det, der starter som et kosmetisk problem, ender som en istandsættelsesudgift.
- **At glemme rendestene og riste.** Stoppede riste sender regnvandet ind over fortovet og mod din sokkel. Hold afløbsvejene fri, især når løvet falder.
- **At overse den brede pligt på privat fællesvej.** Her gælder renholdelsen og vedligeholdet typisk hele vejarealet til vejmidten, ikke kun fortovet.
- **At udlicitere uden at følge op.** Pligten kan udføres af andre efter aftale, men forsømmes den, er det fortsat ejendommens problem. Følg op på, at rutinen holdes.

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvad omfatter renholdelsespligten?

Renholdelsespligten efter vejloven omfatter fire dele. Du skal fjerne ukrudt, du skal feje eller på anden måde renholde fortove og stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde befæstede, du skal fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og du skal holde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender fri for alt, der kan hindre vandets frie løb. Pligten gælder arealerne ud for din ejendom og løber hele året.

### Gælder pligten både offentlig vej og privat fællesvej?

Ja, men i forskelligt omfang. Ligger ejendommen ud til en offentlig vej, gælder din pligt fortov og sti ud for ejendommen, mens kommunen tager sig af kørebanen. Ligger ejendommen ud til en privat fællesvej i by, er pligten bredere. Her skal grundejerne renholde og vedligeholde hele vejarealet ud for deres ejendom, almindeligvis til vejens midte, inklusive kørebane, rabat og vejbrønde. Reglerne for private fællesveje står i privatvejsloven, og kommunen fører tilsyn begge steder.

### Hvor tit skal jeg feje og luge fortovet?

Loven sætter ikke et fast antal gange, men pligten er løbende, og fortovet skal være rent og farbart hele året. I praksis betyder det fejning og lugning med jævne mellemrum i sæsonen, en ekstra indsats i løvfaldet, hvor blade stopper rendestene og riste til, og oprydning, når der ligger affald. Jævnlig fejning er samtidig den bedste forebyggelse mod ukrudt, fordi frøene fjernes, før de spirer i fugerne. En fast rutine er lettere og billigere end en stor oprydning efter påtale.

## Kilder

Kilder: Vejloven og privatvejsloven (Retsinformation). Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._