# Overkørsel og vejadgang: Tilladelse til at komme til og fra din grund

> En ny eller ændret overkørsel kræver vejmyndighedens tilladelse. Her er reglerne, hvornår du skal søge, vejrettens betydning og hvad du bør tjekke før køb.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/overkoersel-vejadgang
Kategori: Jura & Regler

Skal du kunne køre til og fra en grund, kræver det en lovlig adgang til vejen. Og en ny eller ændret overkørsel er ikke bare et spørgsmål om at lægge fliser. Det kræver vejmyndighedens tilladelse, og den kan afslås eller gives med vilkår, der koster. For en byggegrund uden adgang, eller hvor du vil ændre brugen, kan vejadgangen blive det, der afgør, om projektet holder. Denne guide gør reglerne klare. Vi ser på, hvad en overkørsel er, på hovedreglen om tilladelse, på hvornår du skal søge, på vejrettens betydning, og på hvad du bør tjekke før køb. For en grund uden vejadgang er ikke meget værd. Forstår du reglerne, ved du, hvad der skal på plads, før du kan komme til og fra ejendommen.

Kort sagt: En adgang fra en privat grund til en vej, ofte kaldet en overkørsel, må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse, og du skal også søge, hvis du flytter, udvider eller nedlægger en overkørsel eller ændrer dens anvendelse, mens en adgang via en privat fællesvej desuden kræver, at du har vejret.

## Kort fortalt

- En adgang fra en privat grund til en vej kaldes ofte en overkørsel.
- En overkørsel må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse.
- Du skal også søge, hvis du flytter, udvider eller ændrer anvendelsen af en overkørsel.
- Kommunen er vejmyndighed for kommuneveje og private fællesveje.
- Vejmyndigheden vurderer trafiksikkerhed og kan stille vilkår til adgangen.
- En adgang via en privat fællesvej kræver desuden, at du har vejret.

## Hvad en overkørsel er

Vi starter med begrebet. En adgang er det areal, der bruges som adgang fra en privat grund til en vej, fra vejens kant og ind til skel. Det kaldes også en overkørsel, en indkørsel eller en udkørsel. Begrebet dækker både en kørende adgang, altså hvor du kører ind og ud med bil, og en gående adgang, for eksempel en havelåge ud til fortovet. Reglerne står i vejloven og i privatvejsloven. privat fællesvej og vedligeholdelsen

Det centrale er, at en adgang til en vej ikke er noget, du frit kan etablere. Det har krævet vejmyndighedens tilladelse at lave en adgang fra en privat grund til en vej i meget lang tid, og reglen gælder både for offentlige veje og for private fællesveje. Grunden er trafiksikkerhed og fremkommelighed: hver overkørsel er et sted, hvor trafik krydser, og derfor holdes antallet og bredden af overkørsler nede. For dig som køber betyder det, at en grunds adgang til vejen er noget, du skal sikre dig er på plads eller kan komme det. Lad os se på reglen. byggegrund som investering

## Hovedreglen om tilladelse

Nu til selve reglen. Der må ikke etableres en adgang fra en privat grund til en offentlig vej uden vejmyndighedens tilladelse. Det følger af vejloven. Det samme gælder for en adgang til en privat fællesvej, hvor kravet står i privatvejsloven. Kort sagt kræver en ny overkørsel en tilladelse, uanset om vejen er offentlig eller en privat fællesvej. sådan søger du tilladelser

Vejmyndigheden vurderer den enkelte ansøgning individuelt ud fra trafiksikkerhed og fremkommelighed. Af trafikale hensyn søges antallet og bredden af overkørsler holdt på et minimum, og som udgangspunkt tillades kun én overkørsel, ofte omkring tre meter bred til ét køretøj. Flere køretøjer skal håndteres inde på grunden. Vejmyndigheden kan stille krav til overkørslens placering, udformning og benyttelse. I særlige tilfælde kan tilladelsen endda gøres betinget af, at vejen ombygges, for eksempel med en svingbane, hvis det er trafikalt nødvendigt, og udgiften kan lande hos ansøgeren. Selve etableringen af overkørslen betaler og udfører du selv, og kommunen skal godkende det færdige arbejde. En overkørsel er altså en tilladelsessag, ikke en ret. byggetilladelse og processen

## Hvornår du skal søge

Så til hvornår du konkret skal søge. Du skal søge tilladelse, hvis du vil etablere en ny overkørsel, men også hvis du vil flytte, udvide eller nedlægge en eksisterende, eller hvis du har brug for en midlertidig adgang, for eksempel i forbindelse med et byggeri. Kravet gælder altså ikke kun helt nye overkørsler. gennemgå ejendommen før du køber

| Forhold | Kræver tilladelse |
| --- | --- |
| Ny overkørsel | Ja, fra vejmyndigheden |
| Flytte eller udvide en overkørsel | Ja |
| Nedlægge eller lave midlertidig adgang | Ja |
| Ændret anvendelse, for eksempel bolig til erhverv | Ja |
| Vejmyndighed for kommunevej | Kommunen |

Du skal også søge, hvis du ændrer anvendelsen af en eksisterende overkørsel. Det kan for eksempel være, at en overkørsel går fra at være adgang til et enfamiliehus til at være adgang til en privat fællesvej, der betjener flere boliger, eller fra bolig til erhverv. En markant ændring i benyttelsen kan give vejmyndigheden anledning til at træffe nye bestemmelser om adgangen. For en investor er dette vigtigt: vil du opdele en ejendom i flere boliger, eller ændre den fra bolig til erhverv, kan det kræve, at vejadgangen godkendes på ny. Regn derfor med, at en ændret brug af ejendommen også kan berøre adgangen til vejen. ændret anvendelse og landzone

## Vejret og hvad du bør tjekke før køb

Til sidst en vigtig sondring og det praktiske. Sondringen handler om vejret. En tilladelse fra vejmyndigheden handler alene om, hvorvidt selve overkørslen kan godkendes efter vejlovgivningen. Den giver dig ikke i sig selv ret til at benytte en privat fællesvej. Skal din adgang ske via en privat fællesvej, som andre grundejere ejer, skal du også have vejret til den, altså en ret til at bruge vejen. servitutter og vejret

Ejes den private fællesvej af flere i fællesskab, skal de nødvendige aftaler om vejret være på plads, før adgangen kan etableres. Det praktiske for dig som køber er derfor at afklare adgangen, før du binder dig. Har grunden allerede en lovlig vejadgang? Skal du etablere eller ændre en overkørsel, og kan det forventes godkendt? Og hvis adgangen går via en privat fællesvej, har du så vejret? En byggegrund uden sikret vejadgang kan være svær eller dyr at bruge, og en manglende tilladelse eller vejret kan vælte et projekt. Tjek derfor adgangsforholdene, lokalplanen og tingbogen, og spørg kommunen som vejmyndighed, før købsaftalen binder dig. sådan undgår du dyre fejlkøb Tænk på vejadgangen som en test, du laver tidligt. En grund kan se perfekt ud. Men kan du komme lovligt til og fra? Det er nemt at overse på en solskinsdag. Start derfor med at finde ud af, hvordan grunden er forbundet til vejen. Er der allerede en lovlig overkørsel? Går den til en offentlig vej eller en privat fællesvej? Det afgør, hvem du skal spørge, og hvad der skal på plads. udstykning af en grund Skal du dele grunden op eller ændre brugen, så regn med, at adgangen skal ses efter. Ring til kommunen tidligt, og spørg som det første. Det koster ikke noget at spørge. Og det kan spare dig for en dyr overraskelse senere. due diligence før du investerer En grund uden sikker vej er svær at bruge, uanset hvor billig den er.

> Vejadgangs-tjekket i seks trin: 1) afklar, om grunden har en lovlig adgang til vejen; 2) husk, at en ny eller ændret overkørsel kræver vejmyndighedens tilladelse; 3) vær klar over, at en ændret anvendelse også kan berøre adgangen; 4) undersøg, om adgangen går via en privat fællesvej, du skal have vejret til; 5) regn med, at du selv betaler og udfører etableringen; 6) og afklar adgangen med kommunen, før du køber en grund.

## Faldgruber

- **At tro, du frit kan lave en overkørsel.** En ny adgang til vejen kræver vejmyndighedens tilladelse.
- **At overse en ændret anvendelse.** Går ejendommen fra bolig til erhverv eller flere boliger, kan adgangen skulle godkendes på ny.
- **At glemme vejretten.** En tilladelse til overkørsel giver ikke i sig selv ret til at bruge en privat fællesvej.
- **At undervurdere vilkårene.** Vejmyndigheden kan stille krav, i værste fald om en ombygning af vejen.
- **At købe en grund uden sikret adgang.** En manglende vejadgang eller vejret kan vælte et projekt.

## Ofte stillede spørgsmål

### Skal jeg søge tilladelse til en overkørsel?

Ja. Der må ikke etableres en adgang fra en privat grund til en offentlig vej uden vejmyndighedens tilladelse, og det følger af vejloven. Det samme gælder for en adgang til en privat fællesvej efter privatvejsloven. En ny overkørsel kræver altså en tilladelse. Du skal også søge, hvis du vil flytte, udvide eller nedlægge en overkørsel, eller hvis du har brug for en midlertidig adgang. Vejmyndigheden vurderer ansøgningen ud fra trafiksikkerhed og kan stille krav til placering og udformning.

### Hvem er vejmyndighed?

Det afhænger af vejen. Kommunen er vejmyndighed for kommuneveje og for private fællesveje. For statens veje, altså statsveje, er Vejdirektoratet vejmyndighed, og skal en adgang etableres tæt på en statsvej, skal kommunen indhente Vejdirektoratets tilladelse. I langt de fleste sager om en overkørsel til en almindelig ejendom er det kommunen, du skal søge hos. Er du i tvivl om, hvem du skal søge hos, eller om en vejs status, kan du spørge kommunen.

### Skal jeg søge, hvis jeg ændrer brugen af ejendommen?

Ja, det kan være nødvendigt. Du skal søge tilladelse, hvis du ændrer anvendelsen af en eksisterende overkørsel. Det kan for eksempel være, at en overkørsel går fra adgang til et enfamiliehus til adgang til en privat fællesvej, der betjener flere boliger, eller fra bolig til erhverv. En markant ændring i benyttelsen kan give vejmyndigheden anledning til nye bestemmelser om adgangen. For en investor er det vigtigt, fordi det at opdele en ejendom eller skifte til erhverv kan kræve, at vejadgangen godkendes på ny.

## Kilder

Kilder: Retsinformation (vejloven og privatvejsloven) og Vejdirektoratet. Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Søg altid professionel rådgivning om din konkrete situation._