# Muldvarpe og mosegrise på grunden: Skaderne og den lovlige bekæmpelse

> Muldvarpeskud eller gnavede rødder? Her er forskellen på muldvarp og mosegris, skaderne på grund og have, og reglerne for lovlig bekæmpelse med fælder og gas.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/muldvarpe-og-mosegrise
Kategori: Ejendom & Vedligehold

Jordbunker på plænen er et af de mest almindelige irritationsmomenter for en grundejer. Men før du gør noget, skal du vide, hvem synderen er. Muldvarpen og mosegrisen laver begge bunker, men de er vidt forskellige dyr, og de gør vidt forskellig skade. Den ene roder i plænen. Den anden kan dræbe dine frugttræer. Den her artikel forklarer forskellen, skaderne, og hvad du lovligt må gøre ved dem, som privat og med professionel hjælp.

Kort sagt: Muldvarpen laver skud i plænen men rører ikke planter, mens mosegrisen gnaver rødder og planter, og begge må bekæmpes med fælder, mens gasning kræver autorisation.

## Kort fortalt

- Muldvarpe og mosegrise laver begge jordbunker, men de er forskellige dyr med forskellige skader.
- Muldvarpen æder regnorme og insekter og gnaver ikke i planter. Den skæmmer mest plænen.
- Mosegrisen gnaver i rødder, knolde og bark og kan skade frugttræer, buske og køkkenhave.
- Begge arter må bekæmpes, og private må frit bruge fælder uden særlig tilladelse.
- Kemisk bekæmpelse med gas kræver uddannelse og en autorisation hos Miljøstyrelsen.
- Gasningsmidlet må ikke lægges tættere end 10 meter fra bygninger, så i haver er fælder løsningen.

## To dyr, to slags skader

Muldvarpen og mosegrisen lever begge under jorden og skubber jord op i bunker. Derfor forveksles de ofte. Men de lever helt forskelligt, og det er netop levevisen, der afgør, hvilken skade du får.

Muldvarpen er et rovdyr i miniformat. Den æder regnorme, insekter og larver, og den gnaver ikke i planter. Dens gange er et jagtterritorium. Skaden fra en muldvarp er derfor først og fremmest kosmetisk og praktisk. Skuddene skæmmer plænen, og gangene kan gøre den ujævn. For planterne er muldvarpen reelt harmløs.

Mosegrisen er det modsatte. Den er en gnaver, og den lever af plantedele. Den gnaver i grønne planter, rødder, knolde og bark. Det kan koste dyrt i haven. Mosegrisen kan gnave rødderne af frugttræer og buske, så de svækkes eller dør, og den kan hærge en køkkenhave. Finder du gnavede planter og rødder, er det derfor med stor sandsynlighed en mosegris, du har besøg af. Mosegrisen trives ofte i fugtige områder og nær vand, for eksempel ved grøfter og vandløb. Har du vand på grunden, kan du læse mere i vores artikel om vandløb på grunden.

## Sådan ser du forskel

Du behøver ikke se dyret for at stille diagnosen. Bunkerne og gangene afslører som regel, hvem der bor under plænen. Der er tre ting, du kan kigge efter.

Se først på bunkerne. Muldvarpens skud er runde, symmetriske og ofte kegleformede, som små vulkaner. Mosegrisens bunker er fladere og mere uregelmæssige. Se dernæst efter huller. Muldvarpen efterlader sjældent åbne huller i overfladen, dens gange ligger typisk 5 til 25 centimeter nede. Mosegrisen laver derimod ofte åbne huller i græs og bede, og dens gange ligger tættere på overfladen, tit som synlige riller langs plænekanter og bede.

Se til sidst på planterne. Gnavede rødder, knolde og bark peger entydigt på mosegris, for muldvarpen rører dem ikke. Diagnosen er vigtig, fordi bekæmpelsen skal målrettes det rigtige dyr. Fælder til de to arter placeres forskelligt, og lokkemad virker kun på mosegrisen.

| Forhold | Muldvarp | Mosegris |
| --- | --- | --- |
| Føde | Regnorme og insekter | Rødder, knolde, bark og planter |
| Skade | Skud og ujævn plæne | Gnavede træer, buske og afgrøder |
| Bunker | Runde og kegleformede | Fladere og uregelmæssige |
| Huller i overfladen | Sjældent | Ofte åbne huller |
| Gange | Typisk 5 til 25 cm nede | Tæt på overfladen |
| Typisk sted | Plæner og græsarealer | Fugtige områder, nær vand og bede |

## Det må du selv gøre

Begge arter må bekæmpes i Danmark. Som privat grundejer må du frit bruge fælder mod både muldvarpe og mosegrise, uden særlig tilladelse. Fælder er derfor det naturlige førstevalg i en have.

Til muldvarpe bruges særlige muldvarpefælder, for eksempel sakse, der sættes ned i gangene. Til mosegrise findes der også fælder, og en almindelig rotteklapfælde kan bruges, med et stykke gulerod eller æble som lokkemad. Fælderne placeres i selve gangene. Et godt råd fra Miljøstyrelsen er at sætte flere fælder, gerne to på hver sin side af et hul, så dyret ikke kan undgå at møde en fælde. Fælder skal bruges korrekt, så dyret aflives hurtigt.

En vigtig pointe gælder mosegrisen. Den formerer sig hurtigt, og nye dyr vandrer let ind fra naboarealer. Derfor anbefales det at bekæmpe i fællesskab med naboer eller grundejerforeningen, så et helt område tages samlet. Ellers risikerer du, at nye mosegrise flytter ind, så snart fælderne er væk. Skadedyr på ejendommen i bredere forstand kan du læse om i vores artikel om rotter og skadedyr.

## Gasning kræver autorisation

Ud over fælder findes der én kemisk metode. Det er gasning med et middel, der udvikler fosforbrinte i dyrenes gangsystemer. Midlet er effektivt, men det er klassificeret som meget giftigt, og derfor er reglerne stramme.

Du må hverken købe eller bruge gasningsmidler uden videre. Det kræver, at du har gennemført et særligt kursus og har en autorisation, en såkaldt G1-autorisation, som registreres i Miljøstyrelsens autorisationssystem for bekæmpelsesmidler. Autorisationsnummeret skal oplyses ved køb, og forhandleren skal kontrollere det. En autorisation gælder i fem år ad gangen. Der er desuden krav om journalføring og om, at gasningen sker uden risiko for mennesker og dyr i området. Overtrædelser kan straffes.

Der er også en praktisk begrænsning, som gør metoden irrelevant for de fleste haver. Midlet må ikke lægges tættere end 10 meter fra bygninger. I en almindelig parcelhushave eller sommerhushave kan afstandskravet sjældent overholdes, og så skal der bruges fælder i stedet. Gasning er derfor primært et redskab på større arealer, udført af autoriserede folk. Har du et stort angreb, kan du hyre en professionel bekæmper med autorisation.

## Hvad det betyder for dig som udlejer

For en investor er muldvarpe og mosegrise et driftsemne, ikke en katastrofe. Men de hører med i den løbende pleje af ejendommen, og ansvaret bør være placeret klart.

Har din udlejningsejendom en have eller fællesarealer, så afklar i lejekontrakten, hvem der står for havens vedligeholdelse. Er havens pasning lagt over til lejeren, hører den almindelige pleje med, men større angreb af skadedyr vil ofte lande hos dig som ejer, især hvis de truer beplantning, du ejer. Fordelingen af vedligeholdelsen kan du læse om i vores artikel om vedligeholdelsen fordelt, og rammerne for fælles arealer i vores artikel om husorden.

Tag angrebene i opløbet. En mosegris, der får fred, kan koste frugttræer og hæk, og genplantning er dyrere end fælder. Sæt hellere fælder tidligt, og koordinér med naboejendomme, hvis området er plaget. Læg opgaven ind i den faste plan for udearealerne, som du kan læse om i vores artikel om vedligeholdelsesplan. Og notér, hvad du har gjort. Dokumentation for løbende pleje er også et plus, den dag ejendommen skal sælges. Ejendommens grundoplysninger finder du i øvrigt i vores artikel om gratis ejendomsdata.

> Tjekliste ved muldvarpe eller mosegrise på grunden - Stil diagnosen først: Se på bunker, huller og eventuelle gnavede planter. - Brug fælder som førstevalg, det må du frit som privat grundejer. - Placér fælderne i gangene, og sæt gerne flere ad gangen. - Bekæmp mosegrise sammen med naboerne, ellers vandrer nye ind. - Overlad gasning til folk med autorisation, og aldrig tæt på bygninger. - Afklar i lejekontrakten, hvem der passer haven i en udlejningsejendom.

## Faldgruber

- **At bekæmpe det forkerte dyr.** Fælder og metoder er forskellige for muldvarp og mosegris. Stil diagnosen ud fra bunker, huller og gnav, før du går i gang.
- **At undervurdere mosegrisen.** Den kan gnave rødderne af frugttræer og buske, så de dør. Venter du, kan skaden blive langt dyrere end bekæmpelsen.
- **At bruge gas uden autorisation.** Gasningsmidler er meget giftige og kræver kursus og autorisation hos Miljøstyrelsen. Ulovlig brug kan straffes og er farlig.
- **At glemme afstandskravet ved gasning.** Midlet må ikke lægges tættere end 10 meter fra bygninger. I almindelige haver er gasning derfor sjældent en mulighed.
- **At bekæmpe alene i et plaget område.** Mosegrise vandrer ind fra naboarealer. Uden en fælles indsats med naboerne begynder du forfra, når fælderne er væk.

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvordan ser jeg forskel på muldvarp og mosegris?

Se på bunkerne, hullerne og planterne. Muldvarpens skud er runde, symmetriske og ofte kegleformede, og den efterlader sjældent åbne huller, da gangene ligger 5 til 25 centimeter nede. Mosegrisens bunker er fladere og mere uregelmæssige, og den laver ofte åbne huller i græs og bede, med gange tæt på overfladen. Det sikreste tegn er planterne. Er der gnavet i rødder, knolde eller bark, er det med stor sandsynlighed en mosegris, for muldvarpen æder regnorme og insekter og rører ikke planter.

### Gør muldvarpe skade på haven?

Muldvarpen gnaver ikke i planter, så for beplantningen er den reelt harmløs. Skaden er først og fremmest kosmetisk og praktisk. Skuddene skæmmer plænen, og gangsystemet kan gøre den ujævn at gå og køre på. På store plejede græsarealer kan det være et reelt problem, og derfor må muldvarpen også bekæmpes. Men den truer ikke dine frugttræer eller din køkkenhave. Er der derimod gnavet i rødder og planter, er synderen en mosegris, og så er der grund til at handle hurtigere.

### Hvilke skader laver mosegrise?

Mosegrisen er en gnaver, der lever af plantedele. Den gnaver i grønne planter, rødder, knolde og bark, og det kan koste dyrt. Den kan gnave rødderne af frugttræer og buske, så de svækkes eller dør, og den kan hærge en køkkenhave med rodfrugter. Den trives ofte i fugtige områder og nær vand, for eksempel ved grøfter og vandløb, og den formerer sig hurtigt. Derfor bør et angreb tages i opløbet, og bekæmpelsen koordineres med naboerne, så nye dyr ikke straks vandrer ind.

## Kilder

Kilder: Miljøstyrelsen og bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse (Retsinformation). Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._