# Beskyttede sten- og jorddiger: Hvorfor diget på skel ikke må fjernes

> Gamle sten- og jorddiger er beskyttet efter museumsloven og må ikke ændres eller fjernes. Her er reglerne, undtagelserne og hvad du bør tjekke før køb.

Kilde: https://boliginvestoren.dk/artikel/beskyttede-sten-og-jorddiger
Kategori: Jura & Regler

Et gammelt stendige eller jorddige langs en grund er mere end en bunke sten. Det kan være beskyttet efter loven, og så må det hverken fjernes eller ændres. Digerne ligger tit i skel, fordi de før i tiden blev brugt som hegn mellem ejendomme. Det betyder, at et beskyttet dige kan spærre for den gennemkørsel eller den byggeplan, du havde tænkt dig. Den her artikel forklarer, hvilke diger der er beskyttet, hvad du stadig må, og hvordan du finder ud af det, før du køber en grund med et dige.

Kort sagt: Sten- og jorddiger, der er omfattet af museumsloven, må ikke ændres i tilstanden, og kun kommunen kan give dispensation i særlige tilfælde.

## Kort fortalt

- Beskyttede sten- og jorddiger er omfattet af museumslovens § 29 a. Deres tilstand må ikke ændres.
- Beskyttelsen gælder blandt andet diger, der er markeret på de gamle kort fra før 1. juli 1992, og diger på eller ved beskyttet natur.
- Undtaget er diger i byzone og sommerhusområder, kirkegårdsdiger, havediger og diger, der kun tjener kystbeskyttelse.
- Enhver ændring i digets tilstand er forbudt. Det gælder gennembrud, fjernelse, pløjning, gødskning og optrækning af rødder.
- Bevoksningen på diget er ikke beskyttet. Buske og træer må gerne skæres ned uden dispensation.
- For en investor er et dige på skel vigtigt, fordi det kan blokere en gennemkørsel til en byggegrund og er svært at få lov at ændre.

## Hvad et beskyttet dige er

Sten- og jorddiger er gamle grænsevolde i landskabet. De er beskyttet efter museumsloven, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem mange hundrede år. De viser landets inddeling i sogne og ejerlav, driften i mark og skov og de gamle ejer- og skatteforhold. Digerne er også vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet.

Reglen står i museumslovens § 29 a. Den siger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Det er en forbudsbestemmelse, ligesom den beskyttelse, der gælder for fortidsminder. Du kan læse om den beslægtede regel i vores artikel om fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Digerne blev ofte anlagt i skel, fordi de fungerede som hegn mellem ejendomme og marker. Det er en pointe, du skal huske som køber. Et beskyttet dige ligger tit lige der, hvor du måske havde tænkt dig at lave en indkørsel eller føre vej ind til en byggegrund.

## Hvilke diger er beskyttet

Ikke alle diger er beskyttet. Beskyttelsen omfatter en række bestemte typer. Det er blandt andet diger, der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk i målestok 1:25.000, det såkaldte firecentimeterskort, som det så ud før den 1. juli 1992. Det er også diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens regler om beskyttet natur. Og det er diger på arealer, der ejes af offentlige myndigheder.

Der er også undtagelser. Beskyttelsen gælder ikke diger i byzone og sommerhusområder. Den gælder heller ikke kirkegårdsdiger, havediger eller diger, der alene tjener et kystbeskyttelsesformål. Er du i tvivl om, hvorvidt et bestemt dige er omfattet, kan du spørge kommunen.

| Forhold | Sådan er reglen |
| --- | --- |
| Lov | Museumslovens § 29 a |
| Central regel | Digets tilstand må ikke ændres |
| Beskyttet | Diger på kort fra før 1. juli 1992, ved beskyttet natur, på offentlig jord |
| Undtaget | Byzone, sommerhusområder, kirkegårdsdiger, havediger, kystdiger |
| Dispensation | Kommunen, kun i særlige tilfælde |
| Klage | Miljø- og Fødevareklagenævnet |

## Hvad der tæller som en ændring

Forbuddet handler om digets tilstand. En ændring er ethvert jordarbejde i diget. Det dækker at lave et gennembrud eller en gennemkørsel, at fjerne en digestrækning, at pløje diget væk eller skrælle det af, og at trække rødder og stød op fra bevoksning. Det er heller ikke tilladt at gødske eller sprøjte på diget, og man må ikke bruge højtryksspuling eller afbrænding.

Som ejer er du også ansvarlig for de ændringer, der sker på grund af husdyr eller færdsel. Går der dyr på diget, eller slides det ned af kørsel og gang, er det dit ansvar at sikre, at diget ikke bliver ændret. Det er værd at vide, hvis du overvejer at bruge et areal med et dige til for eksempel dyrehold.

Der er dog noget, du gerne må. Selve bevoksningen på diget er ikke beskyttet. Buske og træer må du gerne skære ned og fjerne uden dispensation. Du må bare ikke trække stød og rødder op af diget bagefter. Almindelig vedligeholdelse er også tilladt. Er nogle sten skredet ned, må du reparere en kort strækning, og et sammensunket stykke jorddige må du udbedre med jord eller græstørv.

## Dispensation fra kommunen

Vil du ændre et beskyttet dige, skal du have en dispensation. Her er myndigheden en anden end ved fortidsminder. Det er kommunen, der kan give dispensation fra digebeskyttelsen, og kun i særlige tilfælde. Formuleringen særlige tilfælde betyder, at det kun sker sjældent, og loven administreres meget restriktivt.

Praksis afhænger af, hvor stort indgrebet er. Vil du fjerne et helt dige eller en længere strækning, vil du normalt ikke kunne få lov. Vil du derimod lave et mindre gennembrud, for eksempel så en maskine kan passere, er praksis mere lempelig. Et gennembrud på mere end omkring fem meter kræver dispensation. Grundlaget for enhver afgørelse er en konkret vurdering af digets bevaringsværdi. Har diget ringe kulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi, er der lettere adgang til dispensation.

Kommunen kan stille vilkår, når den giver dispensation. Et typisk vilkår er, at du skal etablere et erstatningsdige. Et sådant vilkår skal tinglyses på ejendommen, og det sker for din regning. En afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Slots- og Kulturstyrelsen har lavet en vejledning og en eksempelsamling, der viser, hvilke indgreb der kræver eller ikke kræver dispensation.

## Hvad det betyder for din investering

Et beskyttet dige er en fast binding, du skal regne med. Ligger diget i skel, og skal du bruge netop det sted til en indkørsel eller en vej ind til en byggegrund, kan diget stå i vejen. Du kan ikke bare fjerne det. Du skal søge dispensation, og et større indgreb får du sjældent lov til.

Det bør afspejle sig i din vurdering af grunden. Undersøg, hvor diget ligger, og om det spærrer for din plan. Et lille gennembrud til maskinpassage kan måske lade sig gøre, men regn ikke med at kunne fjerne en hel digestrækning. Se vores artikler om køb af byggegrund og landzonetilladelse, der gennemgår de øvrige forhold i det åbne land. Se også vores artikel om huse på landet.

Diget kan også spille en rolle i en nabosag, netop fordi det ofte markerer skel. Vores artikel om nabostrid om skel, hegn og træer forklarer, hvordan grænser mellem grunde håndteres. Og alle bindinger bør ses samlet, før du byder. Se vores artikel om servitutter og tingbogen. Vil du bygge på grunden, kan andre regler også gælde, for eksempel sø- og åbeskyttelseslinjen nær vand eller skovbyggelinjen nær skov. Har du allerede ændret et dige uden lov, så læs vores artikel om ulovligt byggeri og lovliggørelse.

> Tjekliste før du køber en grund med et dige - Slå grunden op og se, om der er et beskyttet dige på eller ved skel. - Afklar, om diget er omfattet af beskyttelsen, eller om det er undtaget. - Tjek, om diget spærrer for din planlagte indkørsel eller vej til en byggegrund. - Husk, at du må skære bevoksning ned, men ikke ændre selve diget. - Regn med, at dispensation kun gives i særlige tilfælde, og sjældent til hele diger. - Spørg kommunen, hvis et gennembrud er afgørende for din plan.

## Faldgruber

- **At tro, at et dige bare kan fjernes.** Et beskyttet dige må ikke ændres i tilstanden. Kun kommunen kan give dispensation, og fjernelse af hele diger tillades normalt ikke.
- **At overse diget i skel.** Digerne ligger tit i skel og kan spærre for en indkørsel eller vej til en byggegrund. Det bør du tjekke, før du regner med adgangen.
- **At blande diger og fortidsminder sammen.** For diger er det kommunen, der dispenserer. For fortidsminder er det Slots- og Kulturstyrelsen. Reglerne ligner hinanden, men myndigheden er forskellig.
- **At glemme ansvaret for husdyr og færdsel.** Ændrer dyr eller slid diget, er det dit ansvar som ejer. Du skal sikre, at diget ikke bliver ændret.
- **At regne dyrkningsulemper som en grund til dispensation.** At diget er i vejen for driften er som regel ikke nok i sig selv til at få lov at ændre det.

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvilke diger er beskyttet af museumsloven?

Beskyttelsen omfatter en række typer. Det er blandt andet diger, der er markeret på Geodatastyrelsens firecentimeterskort, som det så ud før den 1. juli 1992. Det er også diger, der ligger på eller afgrænser beskyttet natur, og diger på offentligt ejede arealer. Undtaget er diger i byzone og sommerhusområder, kirkegårdsdiger, havediger og diger, der alene tjener kystbeskyttelse. Er du i tvivl, kan du spørge kommunen, om et bestemt dige er omfattet.

### Må jeg lave en indkørsel gennem et dige?

Det kræver dispensation fra kommunen. Et gennembrud på mere end omkring fem meter kræver altid dispensation. Praksis er mere lempelig for mindre gennembrud, for eksempel så en maskine kan passere, end for fjernelse af en hel digestrækning. Kommunen foretager en konkret vurdering af digets bevaringsværdi. Ligger diget i skel og spærrer for din adgang til en byggegrund, bør du afklare muligheden hos kommunen, før du regner med indkørslen.

### Må jeg fjerne buske og træer på diget?

Ja, det må du. Selve bevoksningen på diget er ikke beskyttet. Du må gerne skære buske og træer ned og fjerne dem uden dispensation. Det, du ikke må, er at trække stød og rødder op af diget bagefter, for det ændrer digets tilstand. Almindelig vedligeholdelse er også tilladt. Du må reparere en kort strækning med nedskredne sten og udbedre et sammensunket stykke jorddige med jord eller græstørv.

## Kilder

Kilder: Museumsloven (Retsinformation) og Slots- og Kulturstyrelsen. Senest opdateret: juli 2026.

_Denne artikel er generel information og erstatter ikke professionel rådgivning om din konkrete ejendom._